Snapshot i europaudvalget (29. november 2013) – udvalget risikerer at halse efter processen i Bryssel. Foto: Fagpressen.eu
Europaudvalget drøfter praksis for tidligmandater
Af Claus Djørup
Europaudvalgets dagsorden fredag 14. november er i sidste øjeblik tilført et punkt om praksis for udvalgets tidlige forhandlingsmandater til regeringen. Der er afsat knapt et kvarter til punktet kl. 9.45 bag lukkede døre. Oplægget er et notat fra “Tænketanken Europa”.
Praksis er overhalet af udviklingen i Bryssel. Det oplevede europaudvalget eksempelvis 24. oktober, da miljøminister Kirsten Brosbøl (S) fik et tidligmandat til forslaget om letvægtsbæreposer i emballagedirektivet.
Det protesterer EU-parlamentsmedlem Margrete Auken (SF/Grønne) imod, for man er reelt i slutfasen, hvor den danske regering forholder sig for passiv efter hendes smag.
Regeringen modtog i øvrigt forslaget i november 2013, europaudvalget fik et grundnotat 9. december, EU-parlamentet gennemførte sin 1. behandling 16. april i år, og europaudvalget behandlede forslaget første gang 24. oktober.
Europaudvalget overhales af lukkede førstebehandlingsaftaler
Folketingets europaudvalg har indført tidligmandater for stadig at kunne udøve indflydelse inden regeringen fremlægger en fuldbyrdet kendsgerning om et forhandlingsmandat (slutmandat) til et færdigforhandlet forslag.
Det er bare ikke tidligt nok. Over 80 procent af EU-forordninger og -direktiver vedtages nu som førstebehandlingsaftaler (trialogaftaler) mellem EU-parlamentet, ministerrådet og EU-kommissionen. Det afskærer forslaget fra 2. og 3. behandling i EU-parlamentet, hvilket europaudvalgsformand Eva Kjer Hansen gerne vil lave om på.
DOKUMENTATION: Tænketanken Europas hovedpunkter
Tænketanken, der er stiftet af DI og CO-industri, opsummerer sit notats konklusioner om den utidssvarende beslutningsproces:
>>
• Den danske model for EU‐koordination mellem regeringen og Folketinget trænger til et grundigt eftersyn. Europaudvalget inddrages for sent og agerer derfor ofte gummistempel for regeringen.
• Tendensen til at træffe beslutninger i EU allerede ved første behandling har gjort EU’s beslutningsproces mere effektiv, men udgør en demokratisk udfordring, da nationale parlamenter hægtes af.
• Der er behov for, at Folketinget inddrages tidligere i processen, mens sagerne behandles på arbejdsgruppe‐ og COREPER‐niveau i Rådet.
• Lissabontraktatens lancering af det såkaldte ”gule” og ”orange” kort, der giver nationale parlamenter rollen som vogtere af nærhedsprincippet, er en symbolsk gestus til nationale parlamenter, men uden bid.
• Nationale parlamenter skal ikke kun spille en rolle som bremseklods, som tilfældet er i dag, men have en konstruktiv og proaktiv rolle. Kommissionen skal tænke i nye baner. F.eks. Kunne man give nationale parlamenter mulighed for at give Kommissionen idéer til ny lovgivning à la Europa‐Parlamentets indirekte initiativret.
• Der er brug for faste procedurer for en styrket politisk dialog mellem Kommissionen og de nationale parlamenter. Kommissionen bør inddrage udtalelser fra de nationale parlamenter i deres konsekvensanalyser. Kommissærerne og deres embedsmænd skal regelmæssigt besøgenationale parlamenter.
• Nationale parlamenter skal have en repræsentant til stede under trialogmøderne, der rapporterer tilbage til nationale paramenter og holder dem ajourførte om nyeste udviklinger i forhandlingerne.<< (Dj/131114) © Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.