Syv partier protesterer mod hastemandat til stop for virksomheders bæredygtighedsrapportering

Udvalgsformand: Vi kan ikke udøve parlamentarisk kontrol på de vilkår
Regeringens EU-mandater hviler stabilt på skyggemandater
Omvendt samtykke
Løsgængere indgår uafvidende i regeringens flertal i europaudvalget
‘Bureaukratisk monster’ udskydes to år
Polen har travlt

Af Claus Djørup
Samtlige tilstedeværende ikke-regeringspartier stemte imod et hastemandat til erhvervsminister Morten Bødskov (S), fordi de ikke havde en ærlig chance for at forstå forslaget til fulde, da det kun forelå på engelsk, og politikernotatet blev fremsendt mindre end et døgn før europaudvalgets møde fredag 28. februar.

Sagen handler om pauseknap for bæredygtighedsrapporteringer, som indgår i EU-kommissionens såkaldte omnibus-pakke fra to dage før den 26. februar.

– Vi er flere ordførere i udvalget, som forholder os kritiske over for behovet for at forelægge dette forslag til forhandlingsoplæg så kort tid, efter at det er blevet fremsat af EU-kommissionen, og det stadig kun findes på engelsk. Det giver europaudvalgets medlemmer meget lidt tid til at sætte sig ind i substansen og hermed udøve vores parlamentariske kontrol, erklærede EU-ordfører og udvalgsformand Brigitte Klintholm Jerkel (K) som optakt til erhvervsministerens forelæggelse.

Hun fortsatte med to spørgsmål, som rækker ud i hele EU: 1) Hvordan skal ministerrådet kunne forhandle og fastlægge sin position, når det stadig ikke findes på alle officielle EU-sprog? 2) Vil europaparlamentet også behandle forslaget efter en lignende hasteprocedure, selv om forslaget kun foreligger på engelsk?

Det første spørgsmål blev besvaret en forsikring om, at EU-kommissionen vil være klar med alle sprogversioner mandag 3. marts. Imidlertid vil Morten Bødskov ikke vente, og en medvirkende årsag er nok kalenderen, herunder at Folketinget holde mødefri i uge 10.

Hendes andet spørgsmål er gentaget skriftligt.

Det polske EU-formandskab har åbenlys travlt med at få vedtaget den såkaldte pauseknap for bæredygtighedsrapporteringen CSRD, som er sat i gang, og Morten Bødskov vil gerne have sit forhandlingsmandat i hus fra start til at støtte en udskydelse til 2027 for CSRD med to år og et år til 2028 af ansvarlig virksomhedsadfærdsdirektivet CSDDD (Corporate Sustainability Due Diligence Directive).

Stort reservoir af skyggemandater
SVM-regeringen er en mindretalsregering, men den har et solidt flertal i europaudvalget takket være skyggemandater, nemlig de løsgængere og partier, som enten ikke er medlem af udvalget eller som ignorerer det. De indforskrives automatisk som opbakning til regeringens forhandlingsoplæg, medmindre de voterer nej i udvalget.

Mindst 14 løsgængere og enmandspartier kan for tiden automatisk medregnes som støtte til forhandlingsoplæg.

Der gælder nemlig en omvendt afstemningsregel om, at kun afgivne nej-stemmer tæller, mens alt andet tages til indtægt som ja. Fraværende partier og løsgængere indforskrives automatisk som opbakning til regeringens forhandlingsoplæg, medmindre de voterer nej i udvalget.

Efter Karin Liltorps hop ud af Moderaterne har de tre regeringspartier tilsammen 85 folketingsmedlemmer.

Karin Liltorp er fortsat medlem af europaudvalget, og Theresa Scavenius er aktiv med observatørstatus. Resten kan regnes som passive, som automatisk indforskrives som regeringsstøtter.

Det betyder, at den nuværende regering kan gebærde sig som flertalsregering med 99 mandater inklusive Alternativet.

Fredag 28. februar kunne regeringen såmænd have nøjedes med at levere 74 medlemmer selv, fordi Karin Liltorp og Theresa Scavenius ikke deltog i mødet. Morten Bødskov havde altså 101 folketingsmedlemmer (85 + 16) bag sig, da han satte sig og kunne kigge rundt i møderummet og se, hvem der ikke var til stede – regeringens skyggemandater.

De syv aktive oppositionspartier i europaudvalget – DD, SF, LA, K, EL, DF og R – råder tilsammen over 78 mandater. De skal mobilisere Alternativet og syv enegængere for at kunne nedstemme et regeringsforslag i europaudvalget.

Omvendt samtykke
Regeringen kan klare sig med langt færre mandater fra egne rækker i kraft af løsgængere, der ikke er medlem af europaudvalget, og det er demokratisk problem, mener EU-ordfører Alexander Ryle (LA).

– Alle, der ikke er her og aktivt siger imod, er automatisk for. Det er det omvendte af samtykkeloven: Hvis du ikke siger noget i dette udvalg, er du for, siger Alexander Ryle.

-Det er jo et lidt halvligegyldigt udvalg. Jeg forstår godt de partier, der ikke prioriterer europaudvalget, siger han om det udsigtsløse i at kunne nedstemme et regeringsoplæg.

Folketingssalen
Oppositionens modtræk kunne være at lade kontroversielle mandater blive afgjort i folketingssalen.

– Vi er nogle partier, der overvejer at bruge det parlamentariske greb, at nogle sager skal ned i folketingssalen. Næste gang, vi skal diskutere chatkontrol med justitsministeren, skulle vi måske gøre det i folketingssalen, for så har de ikke flertal, siger Alexander Ryle.

[Note. Med chatkontrol menes CSA eller CSAM, der er forkortelse for ”children sexual abuse material. Det handler om, at politiet må læse med i folks private kommunikation for at opspore overgrebsmateriale om børn, red.]

– Alle partier undtaget regeringspartierne er imod det, men heroppe har regeringen jo altid flertal, så det kunne være, vi skulle tage den ned i folketingssalen, hvis regeringen står helt alene, siger Alexander Ryle siddende i europaudvalget to etager over folketingssalens gulv.

– Der kan også være andre sager, tilføjer Alexander Ryle.

Den procedure kendes i finansudvalget, hvor et aktstykke kan udskydes, indtil et beslutningsforslag om at trække det tilbage er behandlet. Det plejer ikke at ændre flertallet, men man får en folketingsdebat og måske mere offentlig debat end ellers.

EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) mente, at de tilstedeværende kunne beslutte, om der skal tages stilling til mandatet. Det blev imidlertid afvist. Udvalgsformand Brigitte K. Jerkel viderebragte en oplysning om, at det er regeringen, der vurderer hvilke sager, der ønskes mandat på og hvornår.

Eksmoderater vigtige i EU-politikken
Så kan man spekulere i, hvor nemt eller svært regeringen har at skaffe fem stemmer for at komme op på 90 i folketingssalen i en kontroversiel EU-sag.

For det første vil de fire nordatlanter normalt ikke blande sig, og så reduceres mankoen til tre. Mankoen reduceres til to, hvis de to færinger – Anna Falkenberg og Sjúrður Skaale – alligevel kommer regeringen til undsætning.

Dernæst står de fire tidligere moderater i centrum, nemlig Jeppe Søe, Jon Stephensen, Karin Liltorp og Mike Villa Fonseca, hvad enten regeringen skal finde to eller tre støtter i en given situation, hvor samtlige ikke-regeringspartier viser oppositionsklør..

For det tredje er Peter Seier Christensen (tidligere Nye Borgerlige) langtidssyg og deltager ikke i folketingsarbejdet. Lars Boje Mathiesen, også tidligere Nye Borgerlige, har lige fået sit Borgernes Parti opstillingsberettiget. Endelig er eksalternativisten Theresa Scavenius i gang med at samle vælgererklæringer til ”Grønne Demokrater” (i skrivende stund 6.422).

Mandat til pauseknappen
Et døgn efter EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens fremlæggelse var Erhvervsministeriet klar med et politikernotat på dansk – et af de tyndere af slagsen.

Mandatet – ud over at støtte forslaget – lægger stor vægt på, at udskyde bæredygtighedsrapporteringen, så der gives den nødvendige tid til reelt at reducere byrderne i de følgende certificeringsretsakter samt at udskydelsen sikrer lige konkurrencevilkår mellem lande, der har og ikke har implementeret CSRD

Senere kommer Morten Bødskov tilbage og beder om nye mandater om omnibuspakken.

Bureaukratisk monster
– Vi mister tempo i den grønne omstilling, hvis vi ikke fjerner grønt bureaukrati og bøvl, erklærede han.

CSRD har desværre udviklet til at spænde ben for den grønne omstilling – et bureaukratisk monster, der koster dansk erhvervsliv milliarder kroner hvert år. Omkostninger viser sig at være lige så store i Danmark, som EU-kommissionen skønnede som den samlede omkostning for hele EU i sin konsekvensanalyse, begrundede Morten Bødskov.

Rapporteringen virker ikke efter hensigten. Eksempelvis er der over 300 tekstbaserede datapunkter i miljøstandarderne, og det gør det ikke lettere at sammenligne, når virksomhederne skal skrive fristil i rapporteringen, fortsatte han.

Det er i modsætning til den – ifølge Morten Bødskov – typisk danske måde med automatisering, digitalisering og simplificering.

Slingrekurs
Pauseringen belønner efternølerne, der endnu ikke har investeret i en bæredygtig forretningsmodel, forsvarer de mindre fremsynede end de mere fremsynede anførte Søren Bo Søndergaard.

SF kritiserede, at regeringen løber efter den sorte drejning i det nye EU-parlament og den ny EU-kommission, som ser anderledes på tingene, end da bæredygtighedsreguleringen blev vedtaget.

– Der er en slingrekurs fra regeringens side. Tidligere blev der argumenteret for, at dette kunne hjælpe Danmark med at gøre til et endnu mere foregangsland og give konkurrencefordele, fordi vores virksomheder har styr på deres forsyningskæder. Nu er konkurrenceevne diskussionen poppet op, og så er det pludselig ikke en konkurrencefordel, sagde Claus Jørgensen.

-Denne slingrekurs gør det vanskelige at være virksomhed og investor.

Alt for kort tidsfrist
Samira Nawa (R) og EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) understregede som andre oppositionskolleger, at deres nej-votum gjaldt proceduren med en frist under 24 timer og ikke indholdet.

-Den meget sene fremsendelse af dette forhandlingspålæg har gjort det umuligt at nå at komme ned i detaljen og forholde sig til det, der måske står med småt. Det gør det også svært at sætte sig hurtigt ind i sagen, når det ikke ligger i en dansk sprogversion. Det har simpelt hen ikke været muligt med så kort en tidsfrist – under 24 timer – at sætte os grundigt ind i det og vende det med andre uden for Christiansborg, opsummerede Brigitte K. Jerkel som konservativ ordfører..

– Selv om man har læst forslaget på engelsk, skaber det risiko for, at der er nogle ting, man ikke helt har forstået, istemte Alexander Ryle.

Slå til
– Vi er ikke uforberedte, replicerede EU-ordfører Christian Friis Bach (V).

– Vi har vidst, at omnibusforslaget ville komme. Vi har diskuteret Draghi-rapporten og regelbyrder. Når der så kommer et forslag, der udelukkende er en pauseknap for at sikre en god diskussion af, hvordan man implementerer bæredygtighedsrapportering og -ambitioner, så skal vi slå til, sagde Venstres EU-ordfører.

Christian Friis Bach ønsker i øvrigt at fritage virksomheder fra kravet om rapportering, hvis de i forvejen er certificeret, for begge dele giver ikke mening.

Polen har travlt
Kunne det ikke skubbes 14 dage, så vi kan vende det med vores bagland og europæiske kolleger? spurgte EU-ordfører Claus Jørgensen (SF).

Morten Bødskov svarede, at Polen vil trække af, dvs. det haster.

Fagpressebureauet spurgte efterfølgende naivt, om han vil komme tilbage om et par uger for at få genbekræftet mandatet som en service, når EU-ordførerne har haft mulighed for at læse forslaget på dansk og konsultere bagland og gruppekolleger. Det ville med al sandsynlighed udvide opbakningen med flere partier, når de har kigget i den danske sprogversion og har haft lejlighed at konsultere andre.

– Nej, nu har vi fået mandatet. Jeg er glad for opbakningen til det. Vi får også muligheder for at diskutere det substantielle indhold af fremtidig regulering på dette område. Det kommer vi tilbage til, når de forslag ligger, svarede Morten Bødskov. (Dj/020325)

www
Erhvervsministersvar 28. februar 2025 om første omnibus simplificeringspakke om bæredygtighed
Europaudvalgets mandat til CSRD 28. oktober 2022
Erhvervsstyrelsen 28 II 2025: Nyt omnibus-forslag om forenkling af bæredygtighedsregulering
Center for Strategisk CSRD 6 II 2025: Hvad er med i de 10 første CSRD-rapporter?
Lovforslag L107 om CSRD fra 7 II 2024
Erhvervsstyrelsen om CSRD (The Corporate Sustainability Reporting Directive).
CSDDD (Corporate Sustainability Due Diligence Directive)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.