FOKUS PÅ SLAP DATABESKYTTELSE – Samme it-bekymring i forhandlinger om toldreform
–
Tillægspensioner – Lån til Ukraine – Dansk nej til 2024-regnskab

Af Claus Djørup
Danske EU-diplomater skal være omkring sig i forhandlingerne om et forslag, der skærper to EU-myndigheders mulighed for at opstøve svig og svindel. Dosmersedlen hjemmefra er forholdsvis tung, men lettes nok af medløb fra ligesindede lande, der er bekymret for datasikkerheden.

EU-anklagemyndigheden EPPO og svigbekæmpelseskontoret OLAF får direkte adgang til medlemslandenes momsregistre i stedet for at skulle anmode om det, når et forslag fra EU-kommissionen vedtages. Der udveksles ikke nye oplysninger, men der bliver hurtigere og automatisk adgang.

Hvem der hjælper hvem vendes 180 grader. Det er ikke længere landene, som skal assistere EPPO og OLAF, når nogen skader EU’s finansielle interesser, men de to EU-myndigheder, som assisterer landene ved brug af landenes egne data, når man vil finde frem til bagmænd i eksempelvis grænseoverskridende momskarruseller.

-Forslaget har nogle mangler, som bør håndteres særligt i forhold til databeskyttelse, erklærede økonomiminister Stephanie Lose (V) ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 6. februar. Her bakkede alle op om mandatet med undtagelse af Dansk Folkeparti og løsgænger Theresa Scavenius.

Tager datatilsynsanbefalinger til sig
Det lader til, at økonomiministeren ikke står alene i økonomi- og finansministerrådet med den holdning.

Adskillige lande sigter mod et kompromis med større databeskyttelse. Det afspejles også i den danske forhandlingsposition, der lægger stor vægt på datasikkerhed, klare linjer for deling og håndtering af data, effektive og billige it-løsninger samt hensyn til lande, der ikke deltager i EPPO. Det sidste gælder Danmark på grund af retsforbeholdet.

EU-ordførerne Søren Bo Søndergaard (EL) og Claus Jørgensen (SF) glædede sig over, at Stephanie Lose adopterer anbefalingerne fra EDPS (Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse). Efter et ordførermøde strammede hun nemlig ”adressere EDPS’ anbefalinger” til at ”indarbejde” dem.

Mandat med tunge vægte
Mandatet lægger stor vægt på, at:
1) anbefalingerne fra databeskyttelsestilsynsenheden EDPS indarbejdes i forslaget om
*opbevaring og sikring data,
* garantier for datasikkerheden og
* adgangen til og udveksling af oplysninger sker i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.

2) der tages højde for lande såsom Danmark, der ikke deltager i EPPO og konsekvenserne ved at stå uden for EPPO er tilstrækkeligt afdækket,

3) der fremlægges en konsekvensanalyse eller som minimum deles yderligere information om, hvordan udvekslingen skal finde sted, hvilke oplysninger der skal deles, institutionernes rolle i forbindelse med udvekslingerne og de administrative byrder,

4) effektive løsninger, som er mindst mulige omkostningstunge og it-krævende for Danmark.

Samme fokus på databeskyttelse i toldforhandlinger
Opgraderingen af momssvindelbekæmpelsen er et parallelt forslag til et lignende forslag om en toldreform, hvor EPPO og OLAF og andre institutioner får direkte adgang til toldoplysninger, oplyser Økonomiministeriet i politikernotatet.

Det vækker bekymring hos EU-landene, at mange brugere gives direkte adgang til tolddata, der indeholder personoplysninger og følsomme virksomhedsdata, og bekymringen forstærkes af den sikkerhedspolitiske situation, fremgår det af notatet.

ØKOFIN

Arbejds- og privatpensioner
Bedre rammer for både arbejdsmarkedspensioner og det pareuropæiske personlige pensionsprodukt (PEPP) er det første punkt på økonomi- og finansministrenes rådsmøde (økofin) den 17. februar.

Det handler om bureaukratismørelse til banker og kreditinstitutter, der skal kanalisere opsparinger over i produktive investeringer bl.a. ved at gøre det lettere at flytte en PEPP-konto til et andet EU-land.

Formålet er at give erhvervslivet flere lånemuligheder og opsparerne et højere afkast, fremgår det af politikernotatet om EU-kommissionens pensionspakke. https://www.eu.dk/samling/20251/raadsmoede/589605/bilag/1/3127824.pdfOgså her efterlyser den danske regering en konsekvensvurdering, selv om der ikke ventes væsentlige økonomiske konsekvenser af de to forslag i Danmark.

Stephanie Lose har endnu ikke hentet mandat til forslaget, men hun arbejder for, at den skattemæssige ligebehandling af PEPP-produkter kun skal gælde ved sammenlignelige produkter for at sikre sammenhæng mellem skattefradrag ved indbetaling og skattebetaling ved udbetaling.

Grænsependleres pensioner låses
Der er udfordringer i forhold til arbejdstageres fri bevægelighed, påpegede EU-ordfører Ammar Ali (M), som er stedfortræder og snart tilbageleverer folketingshvervet til Monika Rubin (M).

Svenskere, der arbejder i Danmark, eller danskere der tager til Sverige og arbejder, får låst deres pensioner i arbejdslandet. Han opfordrede følgelig til at tage grænsekrydsende arbejdstagere op i forbindelse med det indre pensionsmarked.

I første omgang erklærede Stephanie Lose, at det var en relevant observation, og at der her er nogle udfordringer. Nærmere kom hun ikke denne barriere for øresunds- og landegrænsependlere.

Lån til Ukraine
En uge før firårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine er de økonomiske og finansielle konsekvenser for det invaderede land rutinemæssigt på økofins dagsorden.

Specifikt drejer det sig om lånet på 90 mia. euro (ca. 670 mia. kr.) i 2026-2027, som skal tilbagebetales, når Rusland har betalt krigsskadeserstatning til Ukraine. Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet står udenfor og holdes skadesløs, idet renteudgifter betales og garantien stilles af de øvrige 24 lande i et ”forstærket samarbejde”, som EU-traktaten giver mulighed for.

Videre arbejdes med et erstatningslån til Ukraine på op til 210 mia. euro (ca. 1.565 mia. kr.), der er baseret på indefrosne – immobiliserede – russiske aktiver, som ligger hos værdipapirregistret Euroclear Belgium.

Regeringen fik et mandat til Ukraine-finansieringen bag lukkede døre den 5. december 2025. Alene løsgænger Theresa Scavenius voterede imod, og hun hængte sit nej-votum på, at Ukraine suges ind i en gældsspiral.

Dansk revisionskritik falder på stengrund
Det lader til, at Danmark for fjerde år i træk stemmer nej til decharge, dvs. godkendelse af EU-regnskabet for 2024.

Ministerrådets henstilling til EU-parlamentet, som her har det sidste ord, tegner til ikke at indeholde en tilstrækkelig kritik af fejlraten, der er kravet i mandatet, som finansminister Nicolai Wammen (S) hentede 23. januar. Det handler om fejl, som selvfølgelig også kunne dække over svig og svindel. (Dj/100226)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.