”Verdens Skove”s forslag er sovepude for klimapassive skovlande, mener Martin Lidegaard.
Af Claus Djørup
Alle otte partier støtter forslaget om standardiserede opgørelsesmetoder for landbrugs- og skovbrugssektorernes indflydelse på EU’s CO2-emissioner.
Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) fik halet Finn Sørensens (EL) støtte ved stort set at tilslutte sig indsparkene fra græsrodorganisationen Verdens Skove (tidligere Nepenthes), da europaudvalget fastlagde tidligmandatet til LULUCF (udtales lu-lu-c-f) fredag 16. november.
– Man står sig bedst ved at fremskrive, for ved at basere sig på historiske data risikerer man, at store skovlande som eksempel Rusland og Canada får store huller i CO2-opgørelsen. De optager meget CO2 uden at gøre særlig meget aktivt for det, og derfor får man mere ud at fremskrivninger, hvor man indregner effekten af de pågældende landes konkrete politikker for at få en klimaeffekt, forklarede Martin Lidegaard om et enkelt punkt, hvor han er uenig med Verdens Skove.
Reglernes akronym er LULUCF (Land Use, Land-Use Change and Forestry), der dækker over drivhusgasemissioner ved anvendelse eller ændret anvendelse af arealer og skovbrug.
LavbundsjordeRegnskabsreglerne for emissioner og optag i jord og bæredygtighedskriterier for biobrændsel risikerer at bremse bioenergi fra lavbundsjorde, påpegede Henrik Høegh (V).
I EU-kommissionens bemærkninger står, at man ikke må hente biobrændsel – altså energiafgrøder – fra lavbundsjord. Det kan vi få væsentlige problemer med herhjemme, hvis vi skal kombinere energiproduktion, flerårige afgrøder med CO2-besparelser og kvælstofreduktion. Der kan vi lave noget unikt på nogle lavbundsjorde, sagde Henrik Høegh.
Obligatorisk for landbrugsjord uden at indgå i 2020-målEU-kommissionen foreslår at opgørelser af kategorierne ”forvaltning af dyrkede arealer” og ”forvaltning af græsarealer” gøres obligatoriske i EU og ikke frivillige som besluttet på COP17. Imidlertid er Danmark et af kun to lande, som i forvejen laver systematiske opgørelser for disse aktiviteter under Kyotoprotokollen. Regeringen vurderer, at en række lande kunne overveje obligatorisk opgørelse for landbrugsaktiviteterne, såfremt der bliver mulighed for en overgangsordning.
Videre forslås kommissionen at tilføje en minimumsgrænse på 5 procent af udledninger i basisåret 1990 for, hvornår medlemslandene kan undlade at medregne udledninger fra ”naturlige forstyrrelser” i regnskabet, dvs. ikke-menneskeskabte hændelser f.eks. skovbrande.
Medlemsstaterne skal forpligtes til at udarbejde handlingsplaner for at begrænse drivhusgasudledningen fra LULUCF-sektoren. I forbindelse med klima- og energipakken fra 2009 vedtog medlemslandene, at LULUCF på sigt ville skulle medregnes i EU’s reduktionsmål.
Endelig behandles LULUCF i to faser og indregnes dermed ikke i EU’s 20 procent reduktionsmål, da denne beslutning udskydes til en opfølgende politisk drøftelse af EU’s klimapolitiske målsætning, skriver klima- og energiministeriet i politikernotatet. (Dj/171112)