Mette Frederiksen: Mere fælles finansiering af EU-grænseværn
Af Claus Djørup
Danmarks deltagelse Dublin-forordningen (tilbagesendelse af flygtninge til det første ankomstland i EU) via en parallelaftale vil fortsætte uanset den fordeling, som de øvrige EU-lande forhandler om.
Det vurderer regeringen, mens Det radikale Venstre tvivler på, om den adskillelse mellem Dublin-aftalen og en ny solidaritetsmekanisme er realistisk på længere sigt.
Solidaritetsmekanismens omfordeling overflødiggør ikke Dublin-forordningens indhold, for tilstrømningen af asylansøgere til EU-landene vil fortsat være større end solidaritetsmekanismens omfang, der begynder med 30.000 om året og gradvis udvides til 120.000, anfører integrations- og udlændingeminister Kaare Dybvad (S).
Nogle af de sydeuropæiske lande efterspørger solidaritetsmekanismen, fordi det er ikke fair, hvis alle kommer til Italien. Kaare Dybvad pointerer dog, at der p.t. er flere flygtninge i Nordeuropa end i Sydeuropa også målt per indbygger.
Det er dog ikke argument for dansk tilslutning til solididaritetsmekanisme, som er omfattet af retsforbeholdet. I stedet fortsætter Danmark med økonomiske bidrag større end ved en tilslutning til omfordelingen.
– Vi kommer til at fortsætte med at bidrage til flygtningelejre på de græske øer og grænsekontrol i Litauen og andre steder. Det gør vi, fordi vi ikke selv har den byrde, siger Kaare Dybvad til Fagpressebureauet.
EU-topmøde
Migration bliver et stort spørgsmål på EU-topmødet 29.-30. juni efter forliset den 14. juni i græsk farvand, hvor flere hundrede mennesker – især kvinder og børn under dæk – druknede.
Ved optaktforelæggelsen i europaudvalget tirsdag 27. juni fremhævede statsminister Mette Frederiksen (S), at solidaritetsmekanismen både handler om fordeling og økonomi. Danmark går ind for fælles finansiering af beskyttelse/bevogtning af de ydre grænser, men hverken kan eller vil være med i solidaritetsmekanismen alene på grund af retsforbeholdet.
EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) ser gerne pushback (skubben tilbage) som officiel politik. I stedet for at diskutere søværts grænsebevogtning gik Mette Frederiksen så at sige i land i Tunesien, Libyen, Marokko og Egypten:
– Det handler om, at folk slet ikke sætter sig ud på den rejse. Vi skal have stoppet bådene ikke mindst ved den nordafrikanske kyst i stedet for at de begiver sig ud på den farefulde færd.
Stop årsag til migrationen ved roden
Samarbejde med de nordafrikanske lande og i det hele taget Afrika er afgørende for at dæmme op for migrationen, fastslog hun.
Det handler om at styrke de nordafrikanske landes sydlige grænser, så migranterne ikke kommer ind ad den vej, få ødelagt bådene før de stævner ud, få lavet et nyt asylsystem og få styrket Frontex og den ydre grænse.
– Jeg er stærk tilhænger af, at det er en fælles finansiering, fordi den ydre grænse er så stor, og en række EU-lande med en ydre grænse er heller ikke de rigeste lande. Det er mærkeligt at bede de lande om at finansiere arbejdet på vegne af os alle sammen. Der skal gøres meget mere. Tilstrømningen er så stor, og Europa kan ikke klare så mange mennesker, sagde Mette Frederiksen.
– Har man et beskyttelsesbehov, skal man beskyttes, men ikke i Europa som udgangspunkt. Når det handler om migration, bliver vi selv nødt til at definere, hvor mange og hvem der kommer hertil, understregede hun.
Ingen vurdering af migrantpakken og tilbagesendelser
Christian Friis Bach spurgte statsministeren, om hun har en vurdering af, hvorvidt de pågående forhandlinger om en migrations- og asylpagt (solidarisk fordeling af asylansøgere og flygtninge) vil få betydning for Danmarks fortsatte deltagelse i Dublin-forordningen.
– Dublin er der mig bekendt ikke en vurdering af i forhold til konsekvenserne af det, svarede Mette Frederiksen og betonede, at retsforbeholdet gælder i forhold til solidaritetsmekanismen.
Dublin og solidaritet vil smelte sammen
De Radikales EU-ordfører tvivler på, at Danmarks deltagelse i Dublin-forordningen kan opretholdes, hvis man ikke også tiltræder solidaritetsmekanismen.
De andre lande vil ikke give os den nemme mulighed for at sende flygtninge hjem (til ankomstlandet, red.) uden at tage ansvar for en fordeling af dem, ræsonnerer Christian Friis Bach om det politiske.
-Min vurdering er, at juridisk vil vi på sigt se en sammenkædning af Dublin-forordningen og solidaritetsmekanismen, så man kan betragte solidaritetsmekanismen som en forlængelse og udvidelse af Dublin-forordningen, siger Christian Friis Bach til Fagpressebureauet.
Med andre ord tror han ikke på, at det i længden bliver muligt at benytte retsforbeholdet til at holde sig uden for den fælles omfordeling: – Retsforbeholdet kommer i stigende grad til at stå i vejen for os, fordi ingen andre lande forhandler med blik for, at Danmark ønsker et forbehold for visse dele af de aftaler, der indgås. Vi har set 10 sager i foråret, hvor retsforbeholdet står i vejen for Danmarks deltagelse.
Dublinlov tilpasses
Integrations- og udlændingeminister Kaare Dybvad (S) fik efterfølgende bred opbakning i europaudvalget til sit mandat vedrørende det svenske EU-formandskabs kompromisforslag om migrations- og asylkrisehåndteringsinstrumentet.
Et element i kompromisforslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, nemlig mulighed for forlængelse af Dublin-forordningens tidsfrister for tilbagetsendelse og overførsel i kriser og ved force majeure.
Dette element vil regeringen gennemføre som led i den mellemstatslige parallelaftale og fremsætte det nødvendige lovforslag, og ellers måtte Danmark udtræde af Dublinsamarbejdet.
Det konservative Folkeparti voterede imod mandatet sammen med Dansk Folkeparti og Enhedslisten.
De Konservatives nej blev afgivet på forhånd uden repræsentation på selve udvalgsmødet.
Fort Danmark
EU-ordfører Alex Ahrendtsen er klar til konsekvensen i form af Dublin-aftalens ophør. Så kan Danmark imidlertid ikke tilbagesende asylansøgere, der er kommet via andre EU-lande, men her er DF’s løsning en befæstelse af grænsen, så de slet ikke kommer ind. Pushback (skubben tilbage) og fjernelse af asylretten ville være mere effektivt end det svenske kompromisforslag.
– Vi vil miste en stor velstand, der er forbundet med den frie bevægelighed, ved fysisk at befæste grænserne. Dublin gør, at asylsystemet fungerer i det indre marked, replicerede Kaare Dybvad.
Tidsfrister og instrumentalisering
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) borede i, hvad Danmark egentlig bliver omfattet af ved tilslutningen til forslaget og hvilke ændringer udløses i gældende dansk lov. Svaret er tidsfristerne.
Dansk Flygtningehjælp frygter i sit høringssvar, at den såkaldte instrumentalisering underminerer retten til asyl. EU-ordfører Christian Friis Bach (R) ønskede dette afkræftet, da han bad Kaare Dybvad bekræfte, at forslaget alene handler om tidsfrister.
– Det underminerer ikke asylretten, svarede Kaare Dybvad og begav sig ud i reflektioner om Hvideruslands anvendelse af asylsøgere eller økonomiske flygtninge som et våben. Dette betegnes som ‘instrumentalisering af migranter’, som man så med Belarus’ forsøg på at skubbe mellemøstlige migranter ind i Polen i efteråret 2021
Migranter som hybridvåben
Udlændinge og Integrationsministeriet forklarer instrumentalisering af migranter som tilfælde, hvor et tredjeland ansporer strømme af irregulære migranter til EU for at destabilisere et EU-medlemsland.
„Med forslaget indføres en særlig nødprocedure for asylforvaltning og migrationsstyring, således at der på en velordnet, menneskelig og værdig måde og under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder kan tages imod de personer, der er blevet instrumentaliseret af et tredjeland,“ hedder det i politikernotatet.
Polen og Ungarn stemte imod i ministerrådet, mens Malta, Litauen, Slovakiet og Bulgarien stemte blankt. Forslaget er i trilog (forhandlinger mellem ministerråd, EU-parlamentet og EU-kommissionen). Kaare Dybvad noterer, at der trives en mere liberal holdning i parlamentet til asyl- og migrationspolitik end blandt de nationale regeringer. (Dj/280623)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.