Marie Bjerre: EU-støtte skal kunne bruges til grøn trepart

Af Claus Djørup
Hvis man skal være grov, så forsøger EU-kommissionen at reducere elementet af vælgerkøb i EU-støtteordninger. Midlerne skal i højere grad tilføres politikker, der peger frem. Det er en dansk prioritet, herunder udtagning af lavbundsjorde og metanreducerende foder. Det er derimod ikke en dansk prioritet, at EU-budgettet skal vokse 10 procent for at imødekomme stærke landbrugs- og regionale interesser.

Fungerende europaminister Marie Bjerre (V) skiftede kasket fra europaudvalgsmedlem til fungerende europaminister, da hun fredag 8. maj forelagde forhandlingsmandatet til en hovedhjørnesten i det kommende syvårige budgetramme for 2028-2034. Alene DF voterede imod.

Mandatet handler om proces og struktur og ikke selve beløbene eller procentsatser, nemlig om EU-kommissionens forslag til en ny struktur for de landefordelte EU-støttemidler. Formålet er et enklere, mere fleksibelt og resultatbaseret system for nationale og regionale partnerskabsplaner – NRPP-forslaget.

– Der etableres en mere direkte sammenhæng mellem modtagelse af EU-støtte og anbefalede reformer og tiltag, end vi kender i dag. EU-kommissionens forslag repræsenterer et meget vigtigt skridt i retning af at gøre EU-støtten mere tidssvarende, opsummerede Marie Bjerre.

Beløbene skal den til sin tid ny regering forholde sig til i forbindelse med et mandat til forhandlingerne om det samlede budget.

Nordeuropa mest positiv
NRPP er en af de mest følsomme dele af forslaget til langtidsbudget (MFF-pakken, Multiannual Financial Framework, EU’s flerårige finansielle ramme).

En gruppe nordeuropæiske lande inklusive Danmark støtter stærkt forslaget om modernisering. Lande specificeres sjældent i det diplomatisk omgærdede europaudvalg, men gruppen omfatter nok Sverige, Tyskland og Holland.

Andre – syd- og østeuropæiske lande – er derimod bekymret for traditionelle politikområder som landbrugs- og samhørighedspolitikken, dvs. de prøver at udvande moderniseringen, som er en mangeårig dansk prioritet.

Budgetkategorier vendes 90 grader til landeplaner
Der er tillige bekymring for, at centralisering sker på bekostning af regionale og lokale myndigheders rolle.

Den bekymring deler EU-ordfører Thorbjørn Jacobsen (LA), fordi øget centralisering af meget forskellige politikområder kan gøre det svært at gennemskue, hvem der bestemmer hvad og hvordan fordelingerne skal være.

Trods Liberal Alliances grundlæggende modstand mod ”puljemageri og statslig omfordeling” stillede Thorbjørn Jacobsen sig tilfreds, at indsatsen styrkes, for at subsider går til de afsatte formål.

Der er ikke tale om en centralisering, tværtimod, replicerede Marie Bjerre. Landeplanerne sigter på bedre kontrol og styring med, hvad EU-midlerne faktisk bruges til. De er landenes svar på håndtering af de overordnede prioriteter, og så man får mere hånd i hanke med, at EU-midlerne anvendes på de fælles prioriteter såsom grøn omstilling, digitalisering, forsvar og sikkerhed.

To tredjedele bruges på landbrug og egnsudvikling
– I dag bruger vi cirka en tredjedel på landbrug og an anden tredjedel på samhørighed. Vi bliver nødt til i højere grad at bruge vores EU-midler på de strategiske udfordringer, som EU står overfor, sagde Marie Bjerre.

Hun er tilhænger af, at landbrug og samhørighed samles i én pulje og laver landeplaner for derved at modernisere budgettet. [Til læsevejledning skal ”modernisering af budgettet” forstås som flytning af midler fra passiv støtte til strategiske indsatser, støtte til landmænd omdirigeres til eksempelvis forskning og forsvar.]

L&F frygter mere kompliceret planlægning
EU-ordfører Mette Thiesen /DF) var ene om at votere imod mandatet. Afvisningen skete med henvisning til Landbrug & Fødevarers skeptiske høringssvar i politikernotatet bl.a. om centralisering.

EU’s landbrugspolitik foreslås håndteret i tværgående partnerskabsplaner, der også vedrører samhørighedspolitikken, fiskeri, velstand og sikkerhed, hvilket ifølge L&F dels vil gøre planlægningen langt mere kompliceret, dels flytte planlægningen længere væk fra støttemodtagerne.

Definition af bedrift i spil
L&F er temmelig bekymret for, at en række definitioner flyttes fra forordningen om landbrugsstøtte (CAP) til NRPP.

Det gælder særligt definitionen af en landbrugsbedrift som alle de enheder, som en enkelt (juridisk) person har kontrol over.

Det vil være et voldsomt indgreb i den måde, som danske landbrug er organiseret på, understreger Axelborg i høringssvaret, som nok er skrevet før statsrevisorernes kritik af denne opdeling af svinebedrifter for at undgå streng kontrol.

Danske landmænd risikerer lavere ha-støtte
L&F vender sig mod, at hektarstøtte gives som en social ydelse til personer. Arealbaserede tilskud bør fortsat som øvrige tilskud under den fælles landbrugspolitik fortsat knyttes til en landbrugsrelateret aktivitet, plæderer

NRPP-forslaget lægger tillige op til meget stor fleksibilitet i støtten per hektar (mellem 130-240 euro per hektar). Det kunne betyde en reduktion i støtten per hektar i Danmark på 50 procent, hvorimod støtten i en række lande vil kunne fordobles, advarer L&F.

Marie Bjerre understregede med henvisning til mandatet, at landbrugspolitikken skal være markedsorienteret og fremme lige konkurrencevilkår.

Grøn trepart skal kunne finansieres via landeplan
En vigtig knast for Danmark er, at det fremsatte forslag ikke muliggør finansiering af visse natur- og miljøindsatser under den grønne trepart, der samlet set må komme fra det offentlige. Det gælder særligt støtten udtagning af lavbundsjorde.

EU-kommissionen har måske ikke haft øje for det første forsøg i EU på en klimagrønning af landbruget. Knasten lader da også til at kunne høvles ned. I hvert fald mærker Marie Bjerre lydhørhed over for ønsket om en løsning, som i øvrigt deles med andre medlemslande.

-Det er ikke indtrykket, at der er egentlig politisk modstand mod vores ønske, erklærede europaministeren.

Mandat med vægt på effektivitet og grønne agroklimainitiativer
Mandatet lægger stor vægt på:
1) enkel, fleksibel og resultatbaseret udmøntning,
2) efterlevelse af retsstatsprincipper og EU’s grundlæggende værdier er en forudsætning for udbetaling af EU-støtte,
3) fremme af sunde økonomiske politikker i medlemslandene,
4) enklere, grønnere og markedsorienteret landbrugspolitik,
5) lige konkurrencevilkår for EU’s landbrugs- og fiskerierhverv og
6) forhandlingerne om langtidsbudgettet ikke foregribes

Videre lægges vægt på, at
7) støtte indfrier klart definerede mål og milepæle,
8) landeplanerne adresserer andre landes specifikke anbefalinger vedtaget på EU-niveau herunder i det digitale årti og henstillinger vedrørende den fælles landbrugspolitik,
9) administrative byrder begrænses uden at kompromittere kontrollen med midlernes anvendelse,
10) understøtte finansiering af indsatser under den grønne trepart,
11) samhørighedspolitikken fokuserer på produktivitet og konkurrenceevne for bl.a. SMV’er (små og mellemstore virksomheder), og
12) samhørighedspolitikken målrettes de mindst velstillede medlemslande og regioner.

Det sidste punkt udtrykker samhørighedspolitikkens raison d’être. Hvis de rige fik del i disse udviklingsmidler, ville det bare være en omfordeling via EU.

EU-kommissionens forslags fulde titel er ”forordning om Den Europæiske Fond for Økonomisk, Social og Territorial Samhørighed, Landbrug, Landdistrikter, Fiskeri, det Maritime Område, Velstand og Sikkerhed (Nationale og Regionale Partnerskaber)”. (Dj/170526)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.