SF: Undtagelser er barriere for nye forretningsmodeller i genbrugsøkonomien

Af Claus Djørup
Skal små serveringssteder og bryghuse undtages fra den kommende forordning om emballage og emballageaffald, eller vil det gav iværksættere at blive mødt med de samme krav som etablerede virksomheder?

Miljøminister Magnus Heunicke (S) går med støtte fra i hvert fald Konservative og selvfølgelig regeringspartneren Venstre ind for undtagelser for serveringssteder under 100 kvadratmeter og små virksomheder med under 10 ansatte.

Derimod mener EU-ordfører Marianne Bigum (SF), at krav netop vil tjene virksomheder med nye forretningsmodeller. Undtagelser hjælper ikke til rettidig omstilling.

-Behovet er der, men ikke efterspørgslen. De nye virksomheder skal netop baseres på nye forretningsmodeller og ikke på de gamle forretningsmodeller med brug og smid væk, siger Marianne Bigum, som er uddannet miljøingeniør fra DTU. Hun kan dermed siges at være europaudvalgets medlemsekspert ud i genbrug og affald.

Genbrugskrus
Hendes to eksempler på sådanne virksomheder ”New Loop” og ”Kleen Hub”, der der gør sig i pantede eller lånte genbrugskaffekopper, som de sælger til serveringssteder og afhenter efter brug.

Hun ser store muligheder for lokale og regionale arbejdspladser i en genbrugsøkonomi netop på grund af transportomkostninger, for det kan være for dyrt at køre eksempelvis flasker langt til oparbejdning.

Trods forskellig erhvervspolitisk tilgang til iværksætteri i den cirkulære økonomi voterede Marianne Bigum ja til miljøministerens tidligmandat i europaudvalget fredag 13. oktober vedrørende EU-kommissionens forslag til forordning om emballage og emballageaffald. Her voterede alene Dansk Folkeparti, Alternativet og løsgænger Theresa Scavenius imod per forhåndsmeddelelse.

Trinvis reduktion
EU-kommissionen foreslår, at emballageaffaldet reduceres med 5 % i 2030, 10 % i 2035 og 15 % i 2040 per indbygger i forhold til 2018.

Det skal blandt andet nås ved forbud mod unødvendige emballager såsom de små shampooflasker på hoteller, forbud mod overflødig emballage af frugt og grønt, forbud mod overemballering, genbrugsmål for forskellige emballagetyper som take-away- og drikkevareemballager samt mere og bedre genanvendelse af emballage, opsummerede Magnus Heunicke.

Uoverstigelige genbrugskrav
EU-ordførerne Kim Valentin (V) og Niels Flemming Hansen (K) og miljøministeren har samstemmende tilgang til små bryghuse, som de vil undtage for investeringer i indsamling og genbrug af flasker og dåser.

Kim Valentin var nervøs for, at små nye virksomheder giver op overfor genbrugskrav.

– De små bryggerier er en del af den iværksætterånd, som vi sætter stor pris på, sagde Niels Fl. Hansen. Han foreslog, at tærsklen for de mindste virksomheders opfyldelse af genbrugsmål hæves fra 10 til 50 ansatte.

– Der skal være en undtagelse for små steder. Der kan vise sig at være en mulighed for, at man nationalt kan gå højere end 10 personer. Samtidig skal det ikke være en undskyldning for ikke at investere i disse ting, svarede Magnus Heunicke, der arbejder for national fleksibilitet også på dette felt samt på at finde en balance.

Økoæbler skal emballeres
EU-ordfører Alexander Ryle (LA) pegede på øget madspild, hvis man forbyder engangsemballage for frugt og grøntsager under 1,5 kg. Magnus understøttede den konstatering med økologiske æbler, der skal være indpakket for ikke at blive blandet med konventionelle æbler.

-Derfor arbejder vi med fleksibilitet i forhold til vores danske regler, gentog Magnus Heunicke flere gange om paradokser, dilemmaer og negative konsekvenser af forslagets komplicerede regelværk.

Underminere EU-dom om dåsepant
Det danske mandat lægger stor vægt på en ændring af den europæiske retstilstand for dåsepant.

Danmark arbejder også for pant på vin- og spiritusflasker ind i pant-retur-systemet.

-Drikkevareemballager skal indgå i et pant- og retursystem uden særregler på grund af stor grænsehandler. (…) Som det ligger nu, vil der være en EU-pålæggelse af pant også i grænsehandelsbutikker, oplyste Magnus Heunicke.

Så sent som den 14. september led årtiers danske bestræbelser på at få pant på grænsehandlens øldåser på endnu et nederlag. Det skete i Luxembourg i EU-dommen i sagerne C-508/21 P og C-509/21 P om manglende pant på tyske dåser, hvor Dansk Erhverv og Danmarks Naturfredningsforening står som tabere imod konkurrenceforvridning og natursvineri.

Det danske pantsystem har en succesrate 92 procent. Den største trussel mod det danske pantsystem kunne være en harmonisering af pantmærker, vurderede Magnus Heunicke i et svar til Kim Valentin i i mødet, hvor der blev serveret vand i små papkartoner med plast, som er uden pantmærke på grund af materialesammensætningen.

PLUK FRA HØRINGSSVAR

Forbyd emballageluksus
Dansk Affaldsforening – siden omdøbt til Brancheforeningen Cirkulær – fremhæver i sit høringssvar, at de nordisk-baltiske piktogramsystem bliver grundlaget for de kommende mærkningskrav. DAF efterlyser forbud på emballager, der har til formål at få produktet til at tage sig mere eksklusivt ud i forhold til nødvendigheden i at opfylde ydeevnekriterierne.

Dansk Industri støtter et fælles ”materialemærke” på emballage, så forbrugeren får lettere ved at sortere den brugte emballage.

DI og Dansk Bryggeriforening advarer imod krav om, at flasker og dåser i pantsystemet skal påføres både et materialemærke og et pantmærke, da det vil være vildledende.

Et fælles/europæisk pantmærke vil påføre bryggerier, tapperier og de mange importører en meget betydelig udgift.

Bryggeriforeningen støtter, at alle medlemslande skal indføre obligatorisk pant på visse drikkevarer i plastflasker og metaldåser. Pantkravet bør imidlertid også omfatte glasflasker som i Danmark, så emballagetyperne glas, plast og metal behandles ens.

For lidt skelen til affaldshierarki
Forbrugerrådet TÆNK ærgrer sig over, at hovedfokus fortsat ligger på genanvendelse af emballageaffald og anvendelse af genanvendte materialer i plastikemballagen, snarere end at tage udgangspunkt i affaldshierarkiet. Videre bør der fastsættes mere ambitiøse mål for genbrug.

Endelig anbefaler Forbrugerrådet at anvende retur- og pantsystemer i langt større omfang end EU-kommissionens forslag til at minimere emballagemængderne.

NGO imod undtagelse for caféer
Danmarks Naturfredningsforening, Oceana, Plastic Change og Rådet for Grøn Omstilling glæder sig over, at EU-kommissionen for første gang lovgiver i overensstemmelse med affaldshierarkiet på emballageområdet.

De er tillige kritiske over for fritagelse fra genbrugsmål for serveringssteder med et areal på under 100 kvadratmeter, da det reelt vil fritage rigtig mange serveringssteder fra at skulle efterleve genbrugsmålene.

De fire grønne foreninger mener, at det vil være det mest effektive og hensigtsmæssige at fastsætte genbrugsmål på EU-niveau for yderligere sektorer, herunder dagligvarehandlen.

Overemballering er driftsøkonomisk irrationel
Dansk Erhverv mener, at overemballering ikke er stort problem, da det udgør en ekstra økonomisk omkostning.

Det kan dog give god mening at arbejde med minimering gennem designprincipper, uden at der gås på kompromis med fødevaresikkerhed, madspild eller beskyttelsen af produktet, anfører Dansk Erhverv.

Landbrugsindustri imod nationale krav
Landbrug & Fødevarer anbefaler at fjerne de sidste begrænsninger for varernes frie bevægelighed i forordningen.

L&F sigter til nationale bæredygtigheds- og informationskrav samt muligheden for indførelse af nationale mærkningskrav.

Emballage forlænger økovarers holdbarhed
Økologisk Landsforening frygter, at et forbud mod engangsemballage til frisk frugt og grønt i størrelser under 1½ kg kan give et stort problem for økologien. Emballager er med til at sikre en længere holdbarhed på produkterne, og derfor kan et forbud mod engangsemballager potentielt give et større madspild.

Pant og genbrugsmål hører ikke sammen
Dansk Retursystem (DRS) ønsker, at emballager, som er omfattet af pant- og retursystemer, bør dels være undtaget for genbrugsmål, dels ikke stilles overfor skrappere miljømål end andre tilsvarende emballager.

For at opretholde høje returprocenter i pant- og retursystemerne bør der ikke være krav om affaldssorteringsmærker på pantemballage, ligesom de nationale pantmærker skal bevares, mener DRS.

Et harmoniseret krav om momsfritagelse er ikke hensigtsmæssigt, og der bør ikke være mulighed for at pålægge velfungerende materialeloops nye afgifter. Endelig fraråder DRS at pålægge velfungerende pant- og retursystemer samme krav om mindstebeløb til kommunikations- og kampagneaktiviteter.

Dansk Standard er bekymret for, at der indfører et forbud mod andre manøvredygtigheder såsom Svanemærket.

Ministerrådsmøde 18. december
EU-parlamentets miljøudvalg, ENVI, stemte for belgieren Frédérique Ries (Renew)
udvalgsbetænkning med 56 stemmer for, 23 imod og fem blanke, som forhøjer reduktionsmål for emballageaffald til 10 % i 2030, 15 % i 2035 og 20 % i 2040.

EU-parlamentet behandler forslaget på sin session i Strasbourg 20.-23. november.

Emballageaffaldsreduktionsforslaget er på miljøministerrådets dagsorden den 18. december.

EU-kravet om udvidet producentansvar for emballage skal være indført senest 1. januar 2025. Otte partier indgik 30. august 2022 en aftale om ”Udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter”. (Dj/311023)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.