
Enhedslisten bekymret for svækkelse af dansk finanstilsyn i markedsintegration
Af Claus Djørup
Vi skal passe på bare at beholde alt det nationale uændret, når vi skruer op for det fælles, pointerede fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V), da hun på vegne af det daværende forretningsministerium og den kommende regering fik mandat til et forslag fra EU-kommissionens om integration af EU’s kapitalmarkeder.
Bemærkningen var fremprovokeret af Enhedslisten, der som eneste parti voterede nej ved forelæggelsen fredag 29. maj – fem dage før hun var i afskedsaudiens på Amalienborg og overdrog sin post til Pia Olsen Dyhr (SF).
EU-kommissionens lovpakke om markedsintegration indgår i arbejdet med en opsparings- og investeringsunion. Målet er fjernelse af barrierer for værdipapirhandel på tværs af landegrænser.
Bekymret for dansk svækkelse
EU-ordfører Eva Flyvholm (EL) har finanskrisen (subprimekrisen/statsgældskrisen) og finansbobler i erindring. Hun frygtede, at de opbyggede, gode kontrolkompetencer i Danmark skylles ud med badevandet. Hun er såmænd enig i behovet for europæisk regulering, men det skal ske uden at svække Finansiel Stabilitet og Finanstilsynets tilsyn hertillands.
– Vi står over. Hensynet til de nationale tilsynsmyndigheder er ikke vægtet tilstrækkeligt højt. Jeg vil gerne understrege, at det er sindssygt vigtigt, at man også ser ind i en europæisk regulering, så god arbejdslyst, sagde Eva Flyvholm om punkt 7 i mandatet (se nederst).
Hun var tillige bekymret for, om det europæiske tilsyn kan manøvrere i al den forskellige lovgivning rundt i medlemslandene. Det afviste Stephanie Lose med, at det fælles tilsyn gælder, hvor alle skal agere efter de samme regler.
Mange kokke …
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed ESMAs mere effektive og ensartede tilsyn af store aktører ville i Stephanies optik ende med megen kompleksitet og mange kokke om den samme mad uden at få den efterstræbte effektivitet og ensartethed ud af det, hvis de nationale tilsyn skal med til hele, hvilket ville føre til uensartethed og overlap.
Desuden er det kun et hjørne af Finanstilsynets arbejde, og der ligger heller ikke forslag, der skriver de nationale tilsynsmyndigheder ud.
– Dette vedrører en brøkdel af det monstrøse og omfattende arbejde, som Finanstilsynet laver, så det overlever nok, hvis de skal lave lidt mindre, anførte den fungerende økonomiminister, som fortsatte med at berette om den kæmpe komplekse finansielle regulering, der burde ryddes op i.
God mening med EU-tilsyn
Dansk Folkeparti decideret roste forhandlingsoplægget
– Dette er et sted, hvor det giver god mening at lave fælles tilsyn.om ministeren også siger, så tror jeg ikke, at Finanstilsynet vil brokke sig, sagde EU-ordfører Mette Thisen (DF) i sit ja-votum.
Alternativet forklarer sit ja-votum extra cubiculum, at det er nødvendigt med mere ensartet regulering af finansielle aktører.
MANDATET til forhandlingerne om centraliseret tilsyn lægger stor vægt på, at:
1) styrke arbejdet med opsparings- og investeringsunionen ved at bidrage til reel markedsintegration, fjerne barrierer og øge adgangen til finansiering uden at være på bekostning af hensyn til finansiel stabilitet,
2) hvis tilsynet med visse signifikante aktører med grænseoverskridende aktiviteter centraliseres, så skal det indebære
a) veldokumenterede gevinster for markedsdeltagerne,
b) mere effektive og ensartede tilsyn og beslutninger,
c) bedre håndtering af grænseoverskridende investeringer og risici,
d) ændringen ikke er på bekostning af et risikobaseret tilsyn og finansiel stabilitet,
3) forslaget bidraget til større tilsynskonvergens med proportionale værktøjer, som sikrer
a) undgåelse af dobbelt tilsyn og
b) klar ansvarsfordeling imellem ESMA (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) og de nationale på områder, hvor tilsyn fortsat vil være nationalt forankret,
4) forslaget skaber effektive og enkle regler uden unødige byrder for markedsdeltagere og tilsynsmyndigheder, der fortsat sikrer finansiel stabilitet og forbrugerbeskyttelse, og
5) finansiering ikke foregriber forhandlingerne af EU’s flerårige budget, og med forbehold herfor afspejler et effektivt og proportionalt omkostningsniveau.
Videre lægges vægt på, at
6) fremme innovation og styrker kapitalmarkederne på en omkostningseffektiv måde, og
7) ESMAS organisering fortsat inddrager nationale tilsynsmyndigheder og justeres, så rammerne om centraliserede tilsyn med visse aktører er effektive, så tilsynsrådet stadig har en reel kontrolmulighed overfor ESMAs direktion.
Økofin 12. juni
Finansminister Peter Hummelgaard Thomsen (S), økonomi- og indenrigsminister Pia Dyhr Olsen (SF) og/eller skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) får lejlighed til at møde europiske kolleger allerede 12. juni ved økonomi- og finansministerrådsmødet (økofin) i Luxembourg.
Stephanie Lone fremhævede punktet om Ukraine, som får frigivet et lån på 90 mia. euro
Økofin ventes at nå til enighed om to sager, som Stephanie hentede mandat på i samme europaudvalgsmøde den 29. maj, nemlig om ændringer i henholdsvis klimatolden CBAM og tobaksdirektivet.
De 27-EU-lande er tæt på enighed om forenklinger af et direktiv om administrativt samarbejde på skatteområdet. (Dj/040626)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.