EU-sanktionsprincip er dårlig lovkvalitet i Danmark

Af Claus Djørup
Så dukkede den op igen. Danmark lægger afgørende vægt på, at grundloven ikke brydes med en regel om administrative bøder – på fransk amende administrative.

Det er svært for regeringen at ophøje et mandat til til ”afgørende vægt”, for det er en trussel om at stemme imod i ministerrådet, og dermed kan man miste eller blive sat uden for indflydelse i forhandlingerne.

Undtagelsen er EU-forslag, der indeholder sanktioner om administrative bøder, hvor ”afgørende vægt” trækkes rutinemæssigt frem. I de aktuelle forslag kaldes det ”administrative sanktioner og foranstaltninger” – på fransk les sanctions et mesures administratives nécessaires.

Det skete igen fredag 1. marts, da økonomiminister Stephanie Lose (V) gennemgik den danske position til et forslag om betalingstjenester. Hun lagde vægt på eller stor vægt på syv forskellige elementer, og så kom den som rosinen i pølseenden: Afgørende vægt!

Den generende regel vil givetvis blive tilrettet efter dansk ønske som i mange tilfælde før. Problemet er, at danske diplomater skal bruge forhandlingskraft på at få grundlovsmedholdeligheden i hus.

Herrefogedsprincip
Den juridiske begrundelse findes i Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet sektion 7.7.3 (tidligere 4.5.3) om alternative bøder.

EU’s administrative bøder falder ind under strafferetten, og grundlovens magtadskillelsesprincip i § 3 hindrer, at behandlingen af strafferetlige bødesager kan henlægges til administrative myndigheder. Det er domstolenes domæne.

EU’s administrative bøde – på fransk amende administrative – skal ikke forveksles med et administrativt bødeforlæg og tvangsbøder. De rejser ikke forfatningsmæssige betænkeligheder, som det hedder.

En kunne undre sig over, at EU-kommissionens jurister efter mere end et halvt århundredes dansk medlemskab endnu ikke har lært at styre uden om den danske detalje.

Den EU-retlige regulering af administrative bøder findes bl.a. i en forordning fra 5. maj 2022 om proceduren for pålæggelse af administrative bøder og metoderne til beregning og opkrævning af dem.

Udvikling af det kontantløse samfund
Økonomiministeren fik bred opbakning til sit forhandlingsmandat til to samhørende forslag om elektronisk kontantbetaling: 1) forordningsforslaget om betalingstjenester akronymiseret til PSR (Payment Services Regulation) og 2) direktivforslaget om betalingstjenester og elektroniske penge med forkortelsen PSD3 (Payment Services and Electronic Money Services Directive).

Alene Enhedslisten voterede imod mandatet ved forelæggelsen 1. marts.

– Forslagene om betalingstjenester har til formål bl.a. at styrke forbrugerbeskyttelsen og bekæmpe svindel, opsummerede Stephanie Lose.

Det handler videre bl.a. om, at banker kan verificere, at pengene overføres til den rigtige modtager. Ansatte hos banker og andre udbydere af betalingstjenester skal efteruddannes i at spotte svindel, og betalingstjenester forpligtes til at at lave oplysningskampagner rettet til forbrugerne.

Det kan blive en bekostelig affære med udvikling af nye it-løsninger, hvor omkostningerne dog ikke må overstige gevinsterne, og initiativerne skal bygge på eksisterende løsninger, understregede Stephanie Lose.

Økonomiministerens mandatvægtninger:
1) Stor vægt på minimering af omkostninger for erhvervsliv og stat
2) Stor vægt på passende frister for gennemførelsen
3) Stor vægt på styrkede rammer for svindelbekæmpelse
4) Stor vægt på forbrugerbeskyttelsen ikke forringes i Danmark
5) Stor vægt på hensyn til nationale, velfungerende løsninger såsom Dankort og MitID
6) Vægt på at der ikke indføres et loft på 50 euro (372,50 kr.) for kontanthævninger for forretninger
7) Vægt på betalingsinfrastrukturen omfattes af bindende regler i DORA (Digital Operational Resilience Act) for styring af cyberrisici
8) Afgørende vægt på, at Danmark ikke tilpligtes at indføre administrative bøder

Banker hæfter for uagtsomme kunder
Liberal Alliance viderebragte Finans Danmarks bekymring for, at forbrugerne bliver mindre agtpågivende, når banker risikerer at tilbageføre beløbet ved svindel, selv om forbrugeren har begået fejlen ved ikke at tænke sig om.

– Det er lidt af et problem, at bankerne skal hæfte for en fejl, selv om de ikke har gjort noget, sagde EU-ordfører Alexander Ryle (LA).

Stephanie Lose understregede, at det har konsekvens, når forbrugeren har været groft uagtsom.

– Jeg medgiver, at der er balancer i det. Regeringen står på, at den særlige forbrugerbeskyttelse i Danmark har en fornuftig balance, erklærede Stephanie Lose.

NEJ TIL REGNSKABSGODKENDELSE
Ligesom sidste år vil den danske regering stemme nej til decharge for EU’s 2022-regnskab, når sagen behandles på økofin den 12. marts.

Holland, Østrig, Sverige, Finland og Danmark fremlægger en såkaldt negativerklæring om regnskabet. Fejlraten er steget til 4,2 %, hvilket er mere end det dobbelte af accepttærsklen. (Dj/090324)

www Link til de to forslag om betalingstjenester på fransk:
PSR – les services de paiement et les services de monnaie électronique dans le marché intérieur
PSD3 – Les services de paiement dans le marché intérieur et modifiant le règlement

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.