Finsk resolution om bedre kommunikation i Arktis
Af Claus Djørup
Grønlændere, klimaforskere og skibskaptajner i de nordligste farvande skal have bedre satellitdækning og mere sikker transport, mener EU-formandslandet Finland, som sætter en tekst om arktiske prioriteter i EU’s rumprogram til afstemning i forskningsministerrådet den 29. november.
Det handler om, at huller – udækkede behov – dækkes i videreudviklingen af jordobservationsprogrammet Kopernikus (Corpernicus på engelsk) og satellitnavigationssystemerne Galileo og EGNOS.
– Galileo kan bidrage til en præcis og dermed mere sikker navigation i et udfordrende miljø. Satellitdækningen i Arktis er ikke optimal, og rådskonklusionerne opfordrer derfor til, at der tages højde for dette, når eksisterende og nye løsninger udvikles, erklærede forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 15. november.
Udviklingen af rumbaserede løsninger skal også skal støtte brugen af borgeres og myndigheders mobiltelefoni og internet i de arktiske samfund.
Det er positivt for rigsfællesskabet, at EU-kommissionen og ministerrådet har fokus på rumrelaterede aktiviteter i Arktis, mener Ane Halsboe-Jørgensen.
I et svar til EU-ordfører Jens Rohde (R) bekræftede hun, at det holdes inden for budgettet.
Forslaget falder åbenbart uden for kriterierne for mandatgivning.
ITER godskrives helt eller delvis som klimaforskning
Til gengæld fik Ane Halsboe-Jørgensen mandat til et nyt retsgrundlag for fusionsenergiprojektet ITER, der foreløbig strækker sig frem til 2042, selv om hun ikke gav et klart svar på, hvorvidt projektet skal indgå i den fjerdedel af EU’s budget, der øremærkes grønne initiativer.
– Regeringen forholder sig fleksibelt til, hvorvidt budgettet for ITER teknisk opgøres til at bidrage 100 procent til klimaudgifter i den samlede flerårige finansielle ramme, erklærede Ane Halsboe-Jørgensen.
Jens Rohde opfordrede forskningsministeren til dels at være restriktiv med at regne ITER med i regnskabet for klimainitiativer, dels at være opmærksom på M.I.T og andres fælles projekt, som kan overhale ITER indenom.
ITER-projektets færdiggørelse skal bare udskydes med fem år mere for at blive ligegyldigt i forhold til klimamålet i 2050, foreholdt Søren Bo Søndergaard (EL).
Et mindretal bestående af Enhedslisten, SF og Alternativet voterede nej til oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER.
Euratom
De samme tre partier voterede tillige nej til mandatet vedrørende Euratom, der oprindeligt handlede om udvikling af fissionsenergi, altså kernekraft.
I dag skal det handle om afvikling, mener Ane Halsboe-Jørgensen. Pengene skal bruges til sikkerhed, affaldshåndtering og strålingsbeskyttelse i forbindelse med eksisterende atomreaktorer.
Innovation og teknologi
Alene Enhedslisten sagde nej til mandatet vedrørende forslaget til forordning om Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) samt en tilhørende strategi for innovation, som EU-kommissionen vil tildele 3 mia. euro (22,4 mia. kr.) samlet i perioden 2021-2027.
Gruppesøgsmål
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) fik flertal for sit mandat til direktivforslag om håndhævelse af de forbrugerbeskyttende regler på tværs af EU, der gør det lettere for forbrugere at indgå i et kollektivt søgsmål nationalt og i en anden medlemsstat.
Her består det nej-voterende mindretal af Dansk Folkeparti og Enhedslisten. (Dj/191119)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.