Mandat med afvisning af Ålborg som flodhavn

Folketinget: Danmark skal fortsat undtages fra direktiv om indre vandveje

Af Claus Djørup
Limfjorden er ikke en flod eller indre vandvej i europæisk forstand, og sådan lader erhvervsminister Morten Bødskov (S) det forblive, for ud over adgang til nye finansieringskilder for havnen i Ålborg ville det betyde et helt nyt bureaukrati hertillands.

Flodkanallandet Belgien har travlt med at få vedtaget EU-kommissionens direktivforslag om harmoniserede flodinformationstjenester på de indre vandveje – RIS for ”river information services” – såsom trafikinformation, ruteplanlægning, havne- og terminalledelse.

Danmark støtter forslaget, hvis det ellers ikke ændrer på danske åer og fjordes status.

-Danmark har ikke indre vandveje og er ikke omfattet af det nuværende direktiv. Danske farvande er karakteriseret ved åbent farvand med gennemsejling af international skibstrafik, farvande med øer og fjorde, der også besejles af international skibstrafik. De er ikke sammenlignelige med flodsejlads, erklærede Morten Bødskov ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 12. april.

– Danmark har valgt at regulere skibsfarten efter den internationale regulering fastsat af IMO, samt EU’s søsikkerhedsregler f.eks. for passagerskibe, fortsatte han.

Mandat kan skærpes senere
Mandatet lægger ”stor vægt” på, at Danmark ikke omfattes.

Der er imidlertid en risiko for, at direktivet alligevel udstrækkes til lande uden floder, og risikoen skyldes de delegerede retsakter (EU-kommissionens bekendtgørelser), fremhævede EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL).

Kommissionen kan udvide det, så det også omfatter kajaksejladsen på Gudenå, påpegede Søren Bo Søndergaard.

Han ønskede, at der blev lagt ”afgørende vægt” på, at direktivets anvendelsesområde ikke kan udvides til lande uden floder. Det ville binde regeringen til i givet fald at stemme nej.

Søren Bo Søndergaard stillede sig dog tilfreds med, at erhvervsministeren gav håndslag på at vende tilbage til udvalget og hente et nyt mandat, hvis forhandlingerne ikke forløber som skitseret.

Det betyder, at i givet fald undgår Enhedslisten at få medansvar for ”en masse teknisk bøvl og ballade og latterliggørelse”.

Sager under udvikling
EU-kommissionen mener, at det indre marked gør, at danske virksomheder også kan operere i indrevandvejssektoren, hvorfor EU-fraværet af indre vandveje ikke kan begrunde undladelse af gennemførelse.

Et eksempel på risikoen for at blive pålagt pålagt forvaltning af indre vandveje viste sig for et halvt år siden, da EU-kommissionen sendte en begrundet udtalelse – et trin på en sag om traktatkrænkelse – angående bramskipperuddannelse.

Erhvervsministeriet havde ellers forklaret, at Danmark er fritaget for forpligtelsen til at sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv om erhvervskvalifikationer for sejlads på indre vandveje.

Regeringen bøjer af
Senest har Erhvervsministeriet fået en åbningsskrivelse vedrørende et indrevandvejsdirektiv, der skulle have været gennemført ultimo 2016.

Det handler om den europæiske aftale om arbejdstid inden for transport ad indre vandveje, der er indgået af European Barge Union (EBU), European Skippers Organisation (ESO) og European Transport Workers’ Federation.

”Det er et geografisk faktum, at Danmark ikke har indre vandveje, og er dermed omfattet af undtagelserne i direktivet, som fritager medlemsstaterne for implementering,” har den danske regering påstået siden 2016.

Imidlertid bøjer Danmark sig i denne omgang for EU-kommissionen og vil gennemføre direktivet, så en sag ved EU-domstolen undgås.

Eksempelvis er en medlemsstats naturlige topografi ikke til hinder for, at der i denne medlemsstat oprettes vikarbureauer, der ansætter arbejdstagere til at sejle på indre vandveje i erhvervsmæssigt øjemed i en anden medlemsstat, anfører EU-kommissionen ifølge et notat fra Erhvervsministeriet.

EU-fraværet af indre vandveje på en medlemsstats område er heller ikke til hinder for, at der i en medlemsstat uden indre vandveje oprettes registre over fartøjer, der sejler på indre vandveje i erhvervsmæssigt øjemed i en anden medlemsstat.

Limfjorden
Alene løsgænger Theresa Scavenius, som er valgt i Nordjylland voterede imod mandatet. Hun er sympatisk over for omklassificering af danske vandveje.

EU-ordfører Christian Friis Bach (R), som også er valgt i Nordjylland, tog Limfjordens status op.

Han viderebragte ønsket hos Ålborgs havnedirektør, Kristian Thulesen Dahl (tidligere formand for Dansk Folkeparti), om omklassificering af fjorden til en indre vandvej. Det ville give Ålborg Havn adgang til en række nye finansieringsmuligheder.

– Vil ministeren støtte, at Limfjorden bliver omklassificeret til en indre vandvej, og om man vil tage det ind i betragtning i forhandlingen om dette direktiv? spurgte Christian Friis Bach.

– Svaret er nej. Det har vi ikke tænkt os, og argumenterne er jo kendte, svarede Morten Bødskov om at kategorisere den ålborgensiske havn som en indlandshavn.

Andre muligheder for EU-støtte
Argumenterne findes bl.a. i et svar fra erhvervsminister Morten Bødskov og transportminister Thomas Danielsen (V) den 7. februar 2023 til Niels Fl. Hansen (K) og krav og støttemuligheder i regi af TEN-T, hvis Ålborg Havn ændrede status til indlandshavn.

”EU’s regler for indre vandveje omfatter blandt andet krav til radiosystemer, uddannelse, syn og certificering af skibe, afmærkningssystemer for de indre vandveje samt regler for de søfarendes sociale forhold og for registrering og dokumentation af gods m.v.

Havnenes status under indrevandvejsreglerne skal også revurderes. Endvidere vil det medføre, at der skal opbygges et omfattende forvaltningssystem til at administrere dette regelkompleks på en lang række områder som skat, sundhed, beskæftigelse, energi, transport og uddannelse,” hedder det i erhvervsministerens bidrag til det skriftlige svar.

Thomas Danielsen fortsatte med at opremse eksisterende støttemuligheder for havnen, der indgår på det transeuropæiske transport som en TEN-T-søhavn. Han tilbød at assistere med ansøgning om medfinansiering fra EU’s infrastrukturfond ”Connecting Europe Facility,” (CEF) til havnens udviklingsprojekter.

CEF kan yde tilskud til bl.a. udvikling af grøn omstilling af den basale havneinfrastruktur landstrøm samt bedre vej- og baneadgang til havnen. (Dj/180324)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.