Folketinget tager enstemmigt tilløb til en ny magtudredning, der fokuserer mere på techgiganter og (u)sociale medier end banker og vælgerforeningsformænd. Presset på EU’s retsstatsprincipper skal indgå i demokratitjekket, mener Konservative

Af Claus Djørup
Henrik Dahl (LA) føler sig ofte afmægtig, selv om grundloven siger, at folketingsmedlemmerne har magten: – Der er sket et eller andet, som det er rigtig, rigtig vigtigt at vi får afdækket.

I finanslovaftalen for 2022 hen under jul vil der blive afsat et mindre millionbeløb til en ny magtudredning, så Henrik Dahl og de øvrige 178 folketingsmedlemmer samt vælgerne kan få svar på, hvor magten flyttet hen siden magtudredningen i 2003.

I hvert fald er ni partier er enige om at iværksætte en ny magtudredning, men den skal ikke være så omfattende og langvarig som den første, der afsluttedes i 2003 efter 10 år inklusive det politiske tilløb.

Tirsdag 6. april stemte samtlige partier og tilstedeværende løsgængere for de ni forespørgselspartiers forslag (alle minus Alternativet) til vedtagelse fra folketingsdebatten den 24. marts om en ny magtudredning.

Den første magtudredning satte sig ikke dybe spor uden for de samfundsvidenskabelige institutter. Den var for politologisk. Hans Engell kaldte den en maveplasker og osteklokke, som professor Heine Andersen bemærker i en artikel.

DF-forslag
Morten Messerschmidt (DF) fremsatte for et år siden et beslutningsforslag om en ny magtudredning, som blev førstebehandlet dagen før grundlovsdag. Det bortfaldt det ved den ny folketingssamlings begyndelse, og intet skete desangående under forhandlingerne om finansloven for 2021 på grund af – forklarer forskningsministeren – korona og grøn omstilling.

Derfor fulgte Morten Messerschmidt op sammen med Venstre, Nye Borgerlige og Liberal Alliance med en forespørgsel, hvor udfaldet uanset vedtagelsesteksten afhænger af efterårets forhandlinger om forskningsbudgettet.

Forhandlinger til efteråret
Der masser af gode grunde til at forholde sig til demokratiets tilstand og magtens fordeling, mener Kasper Sand Kjær (S). Han vil blot ikke gentage metoden fra sidst, der var relativ dyr og tog lang tid, men et egentligt bud på formen gemmes til forhandlingerne og et eventuelt oplæg fra forskningsministeren.

– Der kan stilles mange spørgsmål til den konkrete konstruktion, men det må vi afklare i forhandlingerne. Det er noget, som vi jo nu står et helt enigt folketing og forpligter hinanden på at tage op i forbindelse med forhandlingerne om forskningsreserven, erklærede den socialdemokratiske ordfører i forespørgselsdebatten 24. marts om en ny magtudredning.

Hyppigere demokratiseringstjek
Techgiganter, epidemilov, retsstatsbrud … Katarina Ammitzbøll (K) har behov for et hyppigere demokratiseringstjek: – På femte år i træk er demokratiet gået tilbage i hele verden.

– I EU er de demokratiske rettigheder også under stærkt pres, som vi ser det i visse lande. Det er jo også derfor, at netop EU har sat et tiltag ind på, at man skal efterleve retsstatsprincipper for at få penge fra EU’s kasse. Så det er nok vigtigt, at vi får taget i demokratiseringstjek meget hyppigere end hvert 20. år, sagde den konservative ordfører i folketingsdebatten.

(U)sociale medier
Astrid Carøe (SF) har som mange af sine folketingskolleger blik for, om medierne eller folkene bag de store sociale medieplatforme styrer dagsordenen.

– En enkelt ting, som ikke kan understreges nok, er dette med, hvordan sociale medier påvirker vores demokrati – de kan både samle os og skabe store politiske bevægelser, men kan også splitte os og polarisere os i en skræmmende grad, påpegede SF’s ordfører.

Kristian Hegaard (R) har mange spørgsmål, der kan stilles i en opdateret magtudredning, bl.a. om parlamentarikerne bruger tiden rigtigt: – Føler befolkningen, at der er nem adgang til os? Hvordan bruger vi de politiske redskaber, og bruger vi dem rigtigt?

Flere tillukkede rum
Magten har desværre flyttet sig fra folketingssalen og ind i lukkede rum i ministerierne, konstaterer gruppeformand Karsten Lauritzen (V).

– Det gør sig ikke kun gældende for denne regering. Generelt bliver flere og flere beslutninger truffet i fortrolighed i lukkede rum i stedet for i offentligheden. Det er svært at lave om på, hvis ikke man har et grundlag for at konstatere, at der er noget usundt i vores folkestyre. Derfor har vi brug for en ny magtudredning, der skal kigge på, hvordan magten har flyttet sig, siden vi sidst havde en magtudredning, anførte Karsten Lauritzen.

Råt debatklima
Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen kan genkende Henrik Dahls indrømmelse af momentan følelse af afmagt, men hun perspektiverer hurtigt til den bredere offentlige samtale og omkostningerne – hvad folkevalgte skal finde sig i og om nogle afstår fra at deltage og undlader at stille op.

– Det handler også om alle andre, der gerne vil deltage i den offentlige debat. Særlig har der været fokus på, hvad det koster for unge kvinder i forhold til unge mænd at deltage i den offentlige debat. Senest har vi i Finland set forskning, der viser, at den finske statsminister får et helt uhørt antal hadske beskeder, fremførte Ane Halsboe-Jørgensen.

Radikalisering
Hun deler Henrik Dahls bekymring for det radikaliseringspotentiale i alt det, der er sket siden pandemiens begyndelse.

– Følelsen af marginalisering og følelsen af mistillid er jo det, der kan gry radikalisering. Jeg deler bekymringen i forhold til de store sammenstød, vi har set i andre vestlige lande, og vi har set snerten af det samme i Danmark. (…) Det er blevet mere present at tale om i en dansk kontekst inden for det seneste år end tidligere. Lad os da have det på blokken, også i den her sammenhæng, sagde forskningsministeren. (Dj/060421)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.