Moderaterne og Danmarksdemokraterne bakkede op om alle mandater ligesom Venstre, SF, Det radikale Venstre og det fungerende regeringsparti (Socialdmokratiet) på europaudvalgets første møde efter folketingsvalget. På billedet er udenrigsminister Jeppe Kofod (t.v.) ved at forelægge et forslag om øget militærstøtte til Ukraine.

Mandater til øget militærstøtte til Ukraine og social energihjælp

Af Claus Djørup
Nye Borgerlige tog têten som EU-skeptisk parti ved at votere nej til samtlige seks mandater, da europaudvalget tirsdag 22. november holdt sit første offentlige møde efter folketingsvalget.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti tegnede sig hver for tre nej’er og dermed tre ja’er.

Liberal Alliance voterede nej to gange.

Det konservative Folkeparti og Alternativet sagde hver nej en enkelt gang.

Moderaterne og Danmarksdemokraterne bakkede op om alle mandater ligesom Venstre, SF, Det radikale Venstre og selvfølgelig det fungerende regeringsparti (Socialdmokratiet)

Samtlige partier er repræsenteret i det nye europaudvalg i modsætning til den forrige folketingssamling, hvor bl.a. Liberal Alliance og Alternativet sad udenfor.

Man kan altså pejle sig ind på alle partiers EU-holdninger direkte i europaudvalget, selv om det kan være sparsomt med begrundelser, når en EU-ordfører nøjes med at sende en teletekst med nej. I europaudvlaget regnes fravær af melding som støtte til regeringens holdning, og man kan ikke votere blankt.

Fungerende udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fik dagens, folketingssamlingens og valgperiodens første to mandater. De fire øvrige er omtalt i særskilte artikler om henholdsvis direktivforslaget om platformsarbejde og tre energimandater.

DF og EL: Frankrig misbruger fredsfacilitet
EU’s støtte til franske aktioner i Afrika kom i søgelyset, da Jeppe Kofod søgte og fik et tidligmandat til at øge budgettet for den europæiske fredsfacilitet EPF, der på sin vis kunne kaldes krigskasse.

Det indeholder først og fremmest 3,1 mia. euro (23,1 mia. kr.) i militærstøtte til Ukraine, men også større budgetramme til hvad Enhedslisten og Dansk Folkeparti kalder Frankrigs kolonikrige i Afrika.

Sagen behandles i højt tempo i Bryssel, hvor Jeppe Kofod gerne vil være behjælpelig og undgå at blokere for yderligere militær støtte til Ukraine. Der er allerede brugt 80 pct. af 5,9 mia. euro (44 mia. kr.), som er afsat frem til 2027.

DF: Ukraine vigtigere end franske kolonikrige
– Det er problematisk, at ting bliver blandet sammen. Vi lever med det, for sagen om Ukraine er så afgørende for Europa og for Danmarks sikkerhed, at Ukraine skal have al den hjælp, støtte og våbenleverance, som de kan få. Det er ærgerligt, at vi skal bruge flere penge på kolonikrigene i Afrika, men sådan er det, sagde EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) som begrundelse for sit ja.

Den 23. juni voterede han nej til et foreløbigt mandat vedrørende EPF, som Danmark kunne tilslutte sig efter folkeafstemningen om den 1. juni om afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

EL: Franske olieinteresser i Mozambique
-Vi har støttet enhver bevilling til ukrainerne, men det er svært at forstå, at 56 %, der er brugt til at støtte Ukraine, kan potentielt føre til over en fordobling af rammen. Der skal ikke gives flere penge til f.eks. aktioner til forsvar for franske olieinteresser i Mozambique, sagde EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL). Enhedslisten er noteret for et ja den 23. juni.

Han tilbød at sige ja, hvis Jeppe Kofod bad om en mindre budgetramme og lagde afgørende vægt på, at det ikke blev en fordobling.

Nye Borgerlige voterede nej ved begge lejligheder.

Det første offentlige møde i europaudvalget efter folketingsvalget endte altså med nej fra Enhedslisten og Nye Borgerlige. De øvrige 10 partier støttede EPF-mandatet.

I modsætning til den forrige folketingssamling er alle partier repræsenteret i europaudvalget, herunder Liberal Alliance og Alternativet.

Danmarksdemokraterne debuterede med at kritisere den sene fremsendelse af politikernotatet. EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) kvitterede for udenrigsministerens ved at ærgre sig over, at der ikke blev fremsendt foreløbigt materiale tidligere, som kunne opdateres.

UBRUGTE FONDSMIDLER TIL ENERGIFATTIGE
Jeppe Kofods andet mandat er også en følge af Ruslands invasion af Ukraine, nemlig anvendelse af ubetalte midler til afbødning af høje energipriser.

Det drejer sig om ledige midler fra regionaludviklings-, social- og samhørigsfondene i den forrige EU-budgetperiode 2014-2020.

Den danske regering uanset partifarve er budgetrestriktiv. Jeppe Kofod lægger derfor vægt på (dvs. bruger forhandlingskraft uden at true med nej), at forslaget om 100 procent EU-finansiering ikke skaber præcedens for at give køb for princippet om landenes medfinansiering i forhold til samhørighedsmidler (fondene).

Videre lægger Danmark vægt på, at afledte merudgifter finansieres ved finde pengene på eksisterende budgetter og ikke ved at udskrive en ekstraregning til medlemslandene.

Grøn profil
EU-parlamentsmedlem indtil 1. november, Linea Søgaard-Lidell (V), debuterede som europaudvalgsmedlem med at gentage udenrigsministrenes centrale forbehold.

Mona Juul (K) delte også regeringens skepsis angående finansiering, som hun betragtede som et nøglepunkt.

Mette Kierkgaard (M) debuterede med en tilslutning til forbeholdet om finansiering.

Anvendelsen skal målrettes små og mellemstore virksomheder, sårbare husholdninger og fastholdelse af arbejdspladser, understregede Moderaterne.

Ligesom Søren Bo Søndergaard spurgte Mette Kierkgaard til den grønne profil i udmøntningen.

Der kan ligge grønne tiltag i forslaget om at aflede en umiddelbar energikrise, men der er endnu ikke kriterier, oplyste Jeppe Kofod.

Social uro vil svække sammenhold
EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) sagde ja, fordi det handler om at forebygge social uro, der vil slå store sprækker i EU-landenes opbakning til Ukraine.

– Vi kan ikke leve med, at vi i disse krisetider med truslen fra Rusland skal opleve, at vi på grund af social uro bliver så uenige, at vi ikke kan støtte op om Ukraine i krigen. Det forudsætter et enigt NATO og enigt Europa. Dette er en fornuftig ordning, der holder hånden under grupper, der har det svært, sagde Alex Ahrendtsen.

LA: Hellere national anvendelse
EU-ordfører Alexander Ryle (LA) debuterede med at forklare Liberal Alliances nej-votum ved at pege på, at medlemslandene jo selv kunne bruge de uudnyttede fondsmidler til nationale krisestøtter bl.a. til små og mellemstore virksomheder. Ubrugte midler skal jo ellers returneres til landene.

-Uanset hvordan man vender og drejer det, vil der være en berettiget forventning om at tilvejebringe midler til at hjælpe i forhold til den akutte energikrise i Europa, replicerede Jeppe Kofod.

Her er det.underforståede ikke stillede spørgsmål, om Danmark netto mister penge på den konto, når midlerne fordeles i EU frem for at blive tilbageført.

På bundlinjen støttede 10 partier mandatet om ubrugte fondsmidler, mens Liberal Alliance og Nye Borgerlige voterede nej. (Dj/241122)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.