Artikel 1: Rusland, Kinas og andre tredjelandes lobbyister skal registreres i hele EU. Udenlandske journalister og NGO’er friholdes for lobbyistkontrol
Artikel 2: Hemmeligt mandat til Ukraine-finansiering
Artikel 3: Hemmeligt mandat om Marokko og Vestsahara
Artikel 4: Danmark udfordrer EU-parlamentets store landbrugsfløj. Andelshavere risikerer mere bøvl i forslag om handelsmagt til landbrugere

Af Claus Djørup
Det indre marked omfatter tredjelandes lobbyister og udenlandske agenter, opdagede man i europaudvalget fredag 5. december, da justitsminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) fik mandat vedrørende forslaget til et gennemsigtighedsdirektiv.

Det burde dog være kendt, kunne man forstå, da justitsministeren fik opbakning til forhandlingsmandatet til et register med interessenter, der på vegne af tredjelande ”ønsker at påvirke eller søge indflydelse på politikere, beslutningstagere og den demokratiske sfære.”

– Det er velkendt, at lande uden for EU – også nogle med dårlige hensigter eller lyssky forretningsmotiver – benytter sig af lobbyvirksomheder, så det er der et marked for, anførte justitsministeren.

Det er EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) ikke overtydet om, men i stedet for at nørde i EU-jura i udvalgsmødet fortsættes diskussionen som udvalgsspørgsmål om fortolkning af EU-traktatens art. 114 om det indre marked, der anvendes som hjemmel til forslaget angående tredjelandes køb af interesserepræsentationstjenester i EU.

Kan artikel 114 i praksis bruges som hjemmel for regulering af enhver form for tjeneste eller aktivitet, blot fordi nogen i EU modtager betaling for den? lyder spørgsmålet.

Mange bekymringer
Direktivforslaget om interesserepræsentation på vegne af tredjelande indgår i EU-kommissionens lovpakke med navnet ”Forsvar for det europæiske demokrati”.

Det kaldes åbenhed om interessenter, der på vegne af tredjelande ønsker at påvirke eller søge indflydelse på politikere, beslutningstagere og den demokratiske sfære, som justitsministeren udtrykker det.

Kernen er et åbenhedsregister i medlemslandene, hvor tredjelandes lobbyister registreres. Derimod lægges der ikke begrænsning på udførelse af lovlige aktiviteter, der blot skal registreres. Samtidig oprettes et tilsyn, der skal sikre de registreredes rettigheder.

I midten af december stemmer EU-landene i ambassadørforsamlingen Coreper II om et kompromis, der med justitsminister Peter Hummelgaard Thomsens ord har til formål at bidrage til at håndtere udfordringerne ved udenlandsk indblanding i EU’s demokratiske processer.

Efter to års forhandlinger er sandsynligheden for vedtagelse af det danske kompromisforslag ”muligvis”. Det har trukket ud på grund af bekymringer for forholdet til grundlæggende rettigheder, risiko for stigmatisering af registrerede enheder, totalharmonisering og administrative byrder.

Forskel til georgisk register
På papiret kunne det ligne et indgreb mod såkaldt ”fremmede agenter”, som man ser i postkommunistiske lande såsom Georgien, men det afsværger Peter Hummelgaard Thomsen.

Også her får justitsministeren et spørgsmål fra Søren Bo Søndergaard gentaget skriftligt: Hvad er den principielle forskel på dette forslag om interessevaretagelse og det, der er gennemført i Georgien?

Uden offentlig høring
Forslaget har ikke været i offentlig høring, hvilket undrede Enhedslistens EU-ordfører i betragtning af den store debat om det kontroversielle initiativ, hvor lande er bekymrede for de grundlæggende frihedsrettigheder og stigmatisering af registrerede enheder.

Justitsministeren forsøgte at afparere kritikken ved at dels henvise til den interne høring i regeringen, dels love inddragelse i forbindelse med implementeringen.

Forslaget handler ikke om at afgøre, hvad der er lovligt eller ulovligt, men om at skabe åbenhed, understregede justitsministeren.

Mandatet udvidet med grundlæggende rettigheder
I forhandlingsmandatets centrale punkter lægges vægt på færrest mulige udgifter for det offentlige, færrest mulige administrative byrder, smidig gennemførelse samt en tilstrækkelig lang frist for implementeringen.

Meget i kompromisforslaget lægger vægt på grundlæggende rettigheder, og derfor så Peter Hummelgaard Thomsen det som uproblematisk, at regeringen i forhandlingsmandatet lægger vægt på, at forslaget respekterer de grundlæggende rettigheder.

I en købslåen med løsgænger Theresa Scavenius blev mandatet dog udvidet til først ”vægt” og så til ”stor vægt” på grundlæggende rettigheder, hvorefter hun voterede ja. Fra sidelinjen med slukket mikrofon foreslog Søren Bo Søndergaard ”prøv afgørende vægt”, hvilket blev mødt med smil og ignoreret.

Et mindretal bestående af Dansk Folkeparti og Enhedslisten voterede imod.

Så ved MEP’er, hvem de mødes med
Kompromisforslaget ændrer i øvrigt gennemførelsen fra totalharmonisering til et minimumsdirektiv.

Peter Hummelgaard Thomsen afviste ikke EU-parlamentets ændringsforslag, som dog ikke nåede med i politikernotatet til mandatforelæggelsen.

Forslaget gør, at politikere ved, hvem de mødes med, opsummerer rumæneren Adina Vălean (EPP), som er betænkningsskriver på forslaget med journalnummer KOM(2023)0637.

Forslaget sigter på lobbyister, der betales af et tredjeland for at fremme et bestemt synspunkt i en lovgivning. Det omfatter ikke NGO’er, medier, journalister, diplomater, forskere eller advokater, oplyser hun.

– I modsætning til visse love om “udenlandske agenter” i nogle lande kan direktivet ikke bruges til at stemple eller straffe enheder, herunder civilsamfundsorganisationer, eller til at begrænse borgerligt engagement. Det bør heller ikke bruges til at forbyde aktiviteter eller kræve offentliggørelse af finansiering fra tredjelande, der ikke er relateret til interessevaretagelse, hedder det i EP’s pressemeddelelse efter afstemningen den 27. november. (Dj/111225)

– –
Artikel 2

HEMMELIGT MANDAT TIL UKRAINE-FINANSIERING
Theresa Scavenius: EU-model er en gældsspiral

Af Claus Djørup
Ambassaderne og offentligheden fik ikke lov at kigge med, at økonomiminister Stephanie Lose (V) fik næsten enstemmig støtte til sin position vedrørende Ukraine-finansiering. Dørene blev lukket fredag 5. december, så mandatet holdes fortroligt.

Det handler utvivlsomt om russiske statsaktiver for mindst 210 mia. euro (1.565 mia. kr.), der ligger indefrosset – immobiliseret – hos værdipapirregistret Euroclear Belgium, som Belgien ikke uden videre vil frigive til EU’s finansiering af Ukraine af frygt for retlige og økonomiske konsekvenser. Det kunne også handle om fælles lån og Ungarns blokering.

Samtidig med europaudvalgsmødet satte Ungarn hælene i over for udstedelse af EU-obligationer (eurobonds), skriver nyhedstjenesten Politico.

Ja fra alle minus løsgænger
Enhedslisten voterede ja, selv om det ikke lykkedes EU-ordfører Søren B. Søndergaard (EL) at få indføjet en passus, der støtter ukrainernes egen korruptionsbekæmpelse, nemlig at det gøres til en betingelse for EU-finansieringen, at Ukraine ikke må tilbagerulle antikorruptionstiltag.

Alene løsgænger Theresa Scavenius voterede imod, og hun hænger sit nej-votum på, at Ukraine suges ind i en gældsspiral.

Dyre lån
– Ukraine står i en meget uholdbar økonomisk situation, og det har jeg talt imod, siden man startede med denne lånemodel med dyre lån, som de faktisk ikke har råd til at betale tilbage. Derfor bliver der hele tiden oprettet nye lån til at betale afdrag og renter af de gamle lån, siger Theresa Scavenius.

– Selv IMF (den internationale valutafond, red.) siger, at situationen er gældsmæssig så uholdbar, at man ikke kan give flere lån, før EU har garanteret for lånene, fortsætter Theresa Scavenius.

EU skal altså udstede garantier over budgettet, og den anden udfordring er, at man ikke bare kan tage de russiske (immobiliserede) penge, fordi det ”vil være for ulovligt”, anfører hun.

Krigserstatningslån er usikkert
Så svarer EU nok, at der skal gives krigsskadeerstatningslån på et tidspunkt. Det er da en god idé, men her er problemet for Theresa Scavenius, at man ikke ved, om der til sin tid kommer sådanne erstatninger.

– Det vil sige, at vi låner penge ud til Ukraine, som vi selv hæfter for, og vi ved ikke, om de blider dækket på et tidspunkt. Det er økonomisk uansvarligt, og man skal finde andre måder at støtte Ukraine på.

Tilbyd økonomisk sikkerhed efter krigen
Endelig ser hun EU’s finansieringsmodel som en modsætning til fredsforhandlinger. EU skulle arbejde for, at Ukraine kommer økonomisk holdbart ud af det efter krigen, og derfor skal landet have en kompensation. Det kunne vi gøre til en del af vores forhandlingsposition, foreslår hun.

-Lige nu kan Ukraine risikere at få ingenting, fordi der ikke er nogen aktør, der står på den position i forhandlingsprocesserne, slutter Theresa Scavenius. (Dj/111225)
– –
Artikel 3
HEMMELIGT MANDAT OM MAROKKO OG VESTSAHARA
Enhedslisten: EU respekterer stadig ikke EU-dom om Vestsahara
Af Claus Djørup
Forhandlingerne om en ny version af aftalen mellem EU og Marokko om fiskeri og en tillægsprotokol er så følsomme på grund af Vestsahara, at europaudvalget lukkede dørene fredag 5. december, da fødevareminister Jacob Jensen (V) fik opbakning til et fortroligt mandat.

Det er dog offentligt, at et mindretal voterede imod, nemlig SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og løsgænger Theresa Scavenius.

Udover SVM-regeringen voterede Radikale Venstre, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Alternativet for. Borgernes Parti er ikke repræsenteret i udvalget.

– Man respekterer hverken EU-dommen eller Vestsaharas oprindelige befolkning. Derfor kunne jeg ikke stemme for det, siger EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL).

EU-dom underkender aftale
Den danske regerings forhandlingsposition er som sagt fortrolig, men det handler om en omforhandling af Marokko-aftalen på baggrund af to EU-domme fra 4. oktober 2024.

Heri fastslås, at grundlaget for den eksisterende aftale ikke overholdt de folkeretlige krav om samtykke fra Vestsaharas folk. Derfor annulleredes de dele af EU-Marokko handelsaftalen, der omfatter produkter fra Vestsahara.

Det kræver et samtykke fra Vestsaharas folk, hvis Marokko-aftalen omfatter fisk, råstoffer og andre sahrawiske varer. Den tidligere spanske koloni er okkuperet af Marokko, og det er nærmest utænkeligt, at Marokko og Polisario skulle forhandle sig til et samtykke.

Samtykke fra besat område
I stedet for explicit samtykke tales om et såkaldt implicit samtykke, der ifølge Udenrigsministeriets svarnotat fra 6. oktober forudsætter, at en kommende EU-aftale ikke skaber forpligtelser for Vestsaharas folk, samt at Vestsaharas folk modtager konkrete, substantielle og verificérbare fordele som følge af aftalen, som er proportionelle med udnyttelsen af Vestsaharas naturressourcer.

EU-kommissionen vurderer, at aftaleudkastet lever op til de betingelser, der er fastsat i EU-domstolens domme, herunder betingelser for korrekt samtykke fra Vestsaharas folk, konkluderer Udenrigsministeriet.

Der lægges op til, at der etableres en kontrolmekanisme, der løbende skal verificere, at Vestsaharas folk modtager de opnåede fordele, oplyste udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i sin skriftlige forelæggelse den 26. september.

Ifølge ”Global Aktion” er det 10. gang, at EU-domstolen underkender EU-kommissionens aftaler med Marokko. (Dj/111225)

www
Fagpresseartikel fra 16 IV 2018: Mandat til Marokko-aftale udvidet med S og R
Fagpresseartikel fra 17 VII 2018: Udenrigsministre godkender handel med Vestsahara
—
Artikel 4

DANMARK UDFORDRER EU-PARLAMENTETS STORE LANDBRUGSFLØJ
Andelshavere risikerer mere bøvl i forslag om handelsmagt til landbrugere

Af Claus Djørup
De færreste i Danmark bryder sig om EU-forslaget, der skal give landbrugere en styrket position på markedet. Det kan medføre højere fødevarepriser og problemer for den unikke danske organisering i andelsselskaber.

Forslaget om obligatoriske leveringskontrakter mellem landmænd og aftagere blev annonceret i marts 2024. Det skete som en politisk indrømmelse fra EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen til Europas småbønder, der føler sig klemt af store grossist- og detailbutikskæder, når de enkeltvis skal forhandle pris.

Kernepunktet med regeringens øjne er at bevare undtagelsen for andelsvirksomheder og andelsmejerier angående skriftlige kontrakter. Den danske filosofi er, at en dansk landmand ikke skal indgå en skriftlig kontrakt med sig selv som medejer – andelshaver – af slagteri, grovvareselskab og mejeri som andelsejere.

Dernæst er forhandlingsmandat fra 21. marts udvidet med en afvisning af et udtrykkeligt forbud mod betegnelser som plantebøf og planteburger.

Samlet blå opposition imod
Fødevareminister Jacob Jensen (V) forlod mandatforelæggelsen i europaudvalget fredag 5. december uden opbakning fra de fire borgerlige oppositionspartier til sit opdaterede mandat.

Et mindretal bestående af Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti samt løsgænger Theresa Scavenius voterede nej, og de udgør tilsammen 49 af de i alt 179 mandater i folketingssalen. SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet samt selvsagt SVM-partierne voterede ja,.

Borgernes Parti er ikke repræsenteret i udvalget.

Efterlyser konsekvensanalyse
– Intentionen i forslaget er sådant set fint nok, men det er totalt uigennemskueligt, hvad konsekvensen var. Når der ikke er nogen konsekvensanalyse, så giver det simpelt hen ikke mening, forklarer EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) om sit nej-votum.

Uden konsekvensanalyse kan man ikke vide om det går op eller ned, anfører Jens Henrik Thulesen Dahl, som er bekymret for bureaukratiet og omkostninger, som forslaget vil skabe.

Regeringen burde lægge pres på EU-kommissionen for at sikre, at der udarbejdes en konsekvensanalyse, opfordrer Jens Henrik Thulesen Dahl: -Så meget kan det heller ikke haste.

EU-ordfører Alexander Ryle (LA) voterede nej med begrundelsen, at han kunne ikke se meningen med, at landbrugerne favoriseres på bekostning af de andre led i fødevareforsyningskæden og med risiko for højere forbrugerpriser. Desuden var han kritisk over for manglen på en konsekvensanalyse.

God parlamentarisk stil
På ja-siden roste EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) fødevareministeren for at vende tilbage til udvalget, fordi der var ændringer. Dernæst gav Enhedslisten fuld støtte til, at yderligere regulering af kødbetegnelser begrænses mest muligt.

Fødevareministeren kvitterede for kvitteringen med, at det er en styrke for regeringen at have Folketingets opbakning i forhandlingerne i EU.

Også EU-ordfører Claus Jørgensen (S) ankede over den manglende konsekvensanalyse fra EU-kommissionens side, som efterhånden er en vanlig uskik, som både ministre og EU-ordførere falder over. Denne kritik er rettet mod EU-kommissionen, for Jacob Jensen er mere end enig, og det indgår da også i forhandlingsmandatet med stor vægt.

Overflødig regulering af vegetarisk kød
EU-ordfører Henrik Møller (S) greb til mikrofonen med en kommentar, der ret beset var stilet til EU-kommissionen: – Hvorfor skal vi begynde at regulere i forhold til plantebøffer? Det er nok et af de steder, hvor man hurtigt kunne deregulere.

– Draghi – så behøver jeg vel ikke sige så meget mere, samstemmede Jacob Jensen med henvisning til den italienske tidligere regeringschef og chef for den europæiske centralbank, Mario Draghis rapport med anbefalinger om afbureaukratisering.

-Jeg undrer mig over, at man føler anledning til, at dette er et af de største problemer i Europa, og man så skal lave regulering om det. Måske sagt lidt spydigt, men ikke desto mindre ….

Jacob Jensen afviser følgelig EU-parlamentets forslag om forbud mod vegetariske eller vaganske kødbetegnelser som plantebøf og planteburger.

– Fra dansk side mener vi, at EU-lovgivningen om fødevareinformation er tilstrækkelig, og det er derfor meget vigtigt for regeringen, at yderligere regulering for betegnelser for kødprodukter undgås, erklærede Jacob Jensen.

Kæmpe flertal i EP
EU-parlamentet vedtog sin holdning med overvældende flertal den 8. oktober med 532 stemmer for, 78 mod og 25 blanke.

Den væsentligste ændring i forhold til EU-kommissionens forslag er, at et land kan kan fritage specifikke sektorer fra denne forpligtelse til skriftlig kontrakt efter anmodning fra en organisation, der repræsenterer sektoren.

EU-parlamentet sænker tærskelværdien fra 10.000 til 4.000 euro (74.500 kr. til 29.800 kr. ), når medlemslandene kan beslutte, at kontrakter ikke er obligatoriske.

Forbud mod økologiske producentorganisationer
For at undgå unødvendig konkurrence mellem produktionsmodeller modsætter MEP’erne sig oprettelsen af ​​økologiske producentorganisationer, hedder det i EU-parlamentets pressemeddelelse.

Den findes ikke på dansk, så her er den officielle version på engelsk: ”To avoid unnecessary competition between production models, MEPs oppose the creation of organic producer organisations.”
De eksisterende bestemmelser i den fælles markedsordning om kontraktforhandlinger vedrørende mælk og mejeriprodukter ændres, således at kontrakter bliver obligatoriske og ikke som nu valgfri for medlemsstaterne at indføre regler om, oplyser Fødevareministeriet i politikernotatet.

Mandatet
Fødevareministeren vil næppe stemme nej til det endelige forhandlingsresultat, men de danske diplomater i Bryssel skal stå hårdt på adskillige punkter. Forhandlingsoplægget lægger stor vægt på, at:
1) producenter, der som medlem af en andelsvirksomhed leverer hertil, undtages fra krav om anvendelse af skriftlig kontrakt
2) de administrative byrder begrænses
3) EU-kommissionen tilvejebringer en konsekvensanalyse af forslaget
4) forordningen om fødevareinformation til forbrugerne fastholdes som den generelle ramme for regulering af fødevareinformation, og at
5) der ikke gives yderlige muligheder for at indføre handelsnormer – herunder krav om oprindelsesmærkning – og
6) yderligere regulering af betegnelser for kødprodukter undgås.

Videre lægges vægt på, at
7) anvendelse af skriftlige kontrakter ikke kan gøres obligatorisk
8) der ikke indføres nye regler for udtrykkene ‘fair’, ‘retfærdig’ eller ‘kort forsyningskæde’ for landbrugsprodukter
9) begrænse mulighederne for støtte fra landbrugsreserven til aftaler, der fraviger konkurrencereglerne i krisesituationer

Ministerrådets holdning fastlægges i nær fremtid i ambassadørforsamlingen Coreper. (Dj/111225)

Fagpresseartikler
Danmark kræver konsekvensanalyse af landbrugsforslag, 24 III 2025
Krisemøde i Bryssel om bondeprotester og ukrainsk korn, 24 II 2024
Landmænds handelsmagt styrkes, 8 IX 2018
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.