DI’s Anders Stouge: Vi kan ikke vente længere med strategi for energieffektivisering

Af Claus Djørup
På Luciadagen sendte energiminister Lars Aagaard (M) et lovudkast i høring frem til 12. januar, der er en udløber af energieffektivitetsdirektivet (EED). Det vedrører nye krav til energisyn og energiledelsessystemer i skønsmæssigt 77 virksomheder med et energiforbrug over 85 Tera Joule (23,6 GWh) og mere lempeligt klimasyn for virksomheder over 10 Tera Joule (2.778 MWh).

Næste dag – 14. december – opsøgte vicedirektør Anders Stouge, DI, Folketingets energiudvalg med DI-udspillet ”Energieffektivitet 2.0 – Danmarks fremtidige energieffektiviseringsindsats” under armen.

– Ved at bruge energieffektivitet (EE) meget mere systematisk og strategisk kan man gøre den grønne omstilling hurtigere og billigere. Vi kan ikke vente længere, og nu er muligheden der. Energieffektiviserings- og bygningsenergidirektiverne er vedtaget, så se nu at komme i gang med at lave en samlet indsats på det område, siger Anders Stouge.

EE-direktivet indeholder markante krav til reduktion af energiforbruget herunder 3 % af det offentliges etageareal skal renoveres årligt, påpeger han.

Fagpressebureauet: Har vi arbejdskraft til det?
– Det vil jeg mene. I DI’s nye konjunkturvurdering 2024-25 ser vi en stigende arbejdsløshed på ca. 8.000 (bygningsarbejdere) de næste år, svarer Anders Stouge.

– Det er selvfølgelig en prioritering i sidste ende. Nu er det en bunden opgave. Danmark har selv skrevet under på sammen med de andre lande i EU, at vi skal det her.

Fagpressebureauet: Hvad skal bortprioriteres?
– Det er svært at sige. Det er en politisk sag, hvad der præcis skal bortprioriteres. Vi siger bare: Energieffektivisering skal i fokus, for direktiverne er på plads. Vi er nødt til at lave den indsats, der kræves af os.

Fagpressebureauet: Er det motorveje, som skal bortprioriteres?
– Det vil jeg ikke sige, at det er. Motorveje bygges typisk af folk, der ikke laver energirenovering. De har ikke de samme kompetencer.

Fagpressebureauet: Siger du, at der skal sættes turbo på erhvervsuddannelser?
– Det er en af de ting, vi rigtigt gerne ser, at unge mennesker synes det er interessant at gå på erhvervsskole.

Adfærdstilskyndelser

DI peger også på mangel på adfærdsregulerende incitamenter. Eksempelvis er der ifølge Anders Stouge, som også er direktør for DI Byggeri, næsten ikke incitament til at skrue ned for fjernvarme på grund af den faste tarif. Han foreslår her en variabel, forbrugsafhængig tarif.

Han foreslår bl.a. også en højere afgift på elvarme, når forbruget er over 10.000 kWh.

Endelig kritiserer han, at regeringens digitaliseringsstrategi fra 19. november ikke fokuserer på, at data også stilles til rådighed borgere og virksomheder, der kunne blive inspireret til at sænke deres energiforbrug (se Datavejviser.dk).

12,5 TWh mindre energiforbrug
DI’s EE-oplæg vil give et samfundsøkonomisk potentiale på 10 procent ud over det, der alligevel sker og ligger i eksempelvis Grøn Skattereform, fremhæver Anders Stouge. Han sætter samfundsøkonomiske overskud til 13 milliarder kroner om året.

De 10 % svarer til en yderligere besparelse på 40.-50.000 Tera Joule (40-50 Peta Joule eller 11,1-13,9 TWh) ved besparelser, elektrificering, fleksibilitet og lagring af energi samt sektorintegration såsom overskudsvarme.

Lovforslag fremsættes i februar
Så kigger man i lovudkastet efter effekten for at sammenligne … og den ligger blot over nul i forventning om, at virksomhederne finder relevante CO2e- og energibesparende muligheder ved det lovpligtige klima- og energisyn.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sætter kun tal på udgifterne til certificering og syn. Meromkostningerne sættes til dels til 100.000 kr. årligt for de nye 77 85 PJ-virksomheder, dels 15.-30.000 kr. pr. 10 PJ-virksomhed hvert fjerde år. Den samlede erhvervsbelastning skønnes til gennemsnitlig 11,7 mio. kr. årligt – rundt regnet 32.000 kr. om dagen.

Lovforslaget fremsættes i slutningen af februar og træder i kraft 1. juli, hvis det vedtages uændret.

EE-direktivets mål
EE-direktivets overordnede mål er 11,7 % lavere energiforbrug i 2030 på EU-niveau i forhold til det forventede i 2020-prognosen. EU-parlamentets rapportør/betænkningsskriver/chefforhandler, Niels Fuglsang (S), har sammenlignet det med Spaniens energiforbrug.

Det offentlige skal reducere energiforbruget med 1,9 % om året, og det offentlige skal bygningsrenovere 3 % årligt. Det generelle energisparemål er 1,3 pct. i 2024 og 2025 og derefter 1,9 pct. årligt i 2030.

De 27 EU-lande medlemslande skal beskrive i NECP’er (integrerede, nationale energi- og klimaplaner), hvordan de hvordan de vil leve op op til EE-direktiver tillige med de øvrige mål og krav i Fit for 55-pakken.

Rådet for Energieffektiv Omstilling, som er et uafhængigt organ, der er lovmæssigt nedsat af klima-, energi- og forsyningsministeren, afleverede anbefalinger den 14. september. Den første anbefaling er et uspecificeret højere nationalt mål end i EED. Blandt de markante forslag er krav til både private- og forsyningsvirksomheder om at udnytte hhv. modtage overskudsvarme, herunder datacentre, og prisloftet skal fjernes. (Dj/281223)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.