Benny Engelbrecht (S), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Josephine Fock (AL) Martin Lidegaard (R), og Rune Lund (EL) ved Enhedslistens præsentation af ”Den politiske regnemaskine” – enige om de nuværende dynamiske effektberegningers utilstrækkelighed.

Folketinget førstebehandler tirsdag 22. maj SF’s beslutningsforslag om gennemsigtighed i regnemodeller. Det er tillige en debat om manglende viden og forskning i dynamiske effekter ved staten, regionerne og kommunernes forbrug. Liberal Alliance ville også gerne regne med dynamiske effekter af offentligt forbrug, hvis man ellers kunne fremforske empiri.

Af Claus Djørup
SF’s skatte- og finansordfører vil hellere regne en krone for én krone i finanslovforhandlingerne end tumle med usikre, dynamiske effekter, arbejdskraftudbud, kompensationsgrader og skatteforvridning.

– Det er sprøjst, at såkaldt ansvarlige partier regner på en så uansvarlig måde – altså fugle på taget. Min personlige holdning er, at man skal have en langt mere konservativ, snusfornuftig tilgang og regne med det, vi ved vi har at gøre godt med.

-Så må man tage eventuelle positive effekter med, og der skal vi have langt mere forskning i dynamiske effekter, men det er modeller og ikke naturvidenskab. Mit eget synspunkt er, at man skal ikke finansiere økonomisk politik med dynamiske effekter hverken i den ene eller anden retning.

Lisbeth Bech Poulsens forkærlighed for det schlüterske princip blev åbenbaret ved Enhedslistens præsentation af rapporten ”Den politiske regnemaskine”, som handler om Finansministeriets økonomiske antagelser og de afledte politiske konsekvenser.

Præstationen af rapporten 15. maj blev tilfældigvis også optakt til førstebehandlingen tirsdag 22. maj af SF’s beslutningsforslag om fuld gennemsigtighed i regeringens økonomiske beregninger (B117).

Den nuværende regering har gennemført en ting, som forudsætter finansiering via dynamiske effekter, som giver et kæmpe hul i statskassen, hvis man indfører et forsigtighedsprincip, påpegede finansordfører Benny Engelbrecht (S).

– Det er indlysende, at vi skal efterse regnemodellerne, istemte Martin Lidegaard (R).

Behov for kvalifikationer frem for arbejdskraftudbud
– Det er et mangelfuldt grundlag – for at sige det pænt – at man ikke beregner dynamiske effekter af investeringer i uddannelse, grøn omstilling osv., når man gør det på skat.

– Hvis man dropper dynamiske efter, så går det begge veje. Man taber noget, men jeg er enig i, at enten er det hele spektret eller intet, sagde Martin Lidegaard.

– Mogens Lykketoft og Marianne Jelved kæmpede med arbejdsløshed, statsgæld og udlandsgæld. I dag er dansk økonomis udfordring, at vi mangler mennesker med de rigtige kvalifikationer, sluttede Martin Lidegaard sin økonomisk-politisk tour de force.

Bæredygtighedseffekter
Josephine Fock (AL) vil gerne regne med dynamiske effekter, men ikke på den kortsigtede måde som i dag.

– Det er hensigtsmæssigt, at vi kan se, at investeringer i offentlig velfærd, uddannelse og klimaomlægning giver bonus på langt sigt både på den økonomiske og den miljømæssige bundlinje, sagde Josephine Fock.

Hun ønsker, at Folketingets sekretariat kan trække på regnemodellerne.

Elasticitet på klodens overlevelse
-Det bliver nødvendigvis ikke mere stramt med et mere konservativt princip, for så bliver skattelettelser ikke så interessante, intervenerede Mogens Lykketoft (S), som var finansminister 1993-2000.

– Det aller største offentlige udgiftsprojekt de næste 50 år er at ændre infrastrukturen til at blive bæredygtig. Kan man regne med det på denne måde? Det er bare klodens overlevelse, og det er svært at få ind i modellerne! sluttede Mogens Lykketoft, også tidligere formand for FN’s generalforsamling og primus motor for FN’s 17 verdensmål.

Enhedslistens reformistiske anbefalinger
Enhedslistens rapport er forfattet af Jonas Kylov Gielfeldt, Anders Hadberg samt eksfinansordfører Pelle Dragsted (EL) med flere.

Deres fire anbefalinger lyder:
1) Gennemfør en grundig evaluering af erfaringerne med dynamiske effekter af tidligere reformer.
2) Grundig revision af regnemodellerne.
3) Dobbelt forsigtighedsprincip indtil revisionen af regnemodellen er gennemført
4) Fuld gennemsigtighed om den nye model.

Reformhul på reformhul
– Problemerne ved modellerne er to, opsummerede Pelle Dragsted.

– Det ene er en politisk bias, en indbygget drift hen mod en politik, der skærer i velfærd og sænker skatter, som fører til lavere ydelser.

– Det andet er den økonomiske risiko ved usikre antagelser. Hvis effekterne ikke melder sig f.eks. finansieret sænkning af registreringsafgiften med arbejdsudbudseffekter, så mangler pengene i kassen.

Pelle Dragsted advarer mod en skrue uden ende, hvor arbejdsudbudsreformskabte dræn i statskassen forsøges fyldt op med reformer af samme karakter som dem, der førte til hullet.

Joachim B. Olsen: Dynamiske effekter optimerer økonomien
– Hvis man har evidens for dynamiske effekter forbundet med at sænke forskellige skattesatser eller overførselsindkomster eller gøre det omvendte, hvorfor så ikke bruge det? Hvis man vælger at se bort fra det ved at bruge krone-til-krone, så regner man bevidst forkert, siger skatte- og finansordfører Joachim B. Olsen (LA).

Det har to konsekvenser ved at bruge krone for krone, advarer han.

For det første bliver det dyrere at finansiere politiske initiativer, hvis man ikke regner med dynamiske effekter.

Dernæst kommer usikkerheden kun statskassen og ikke borgerne til gavn.

– Der vil komme flere penge i statskassen, men det er forbundet med et samlet velstandstab for samfundet. Nogle skatter vil ikke blive sænket, så der vil blive arbejdet mindre og vi vil få et mindre produktivt samfund, ræsonnerer Joachim B. Olsen.

Han kritiserer kritikerne fra rød blok for at skyde budbringeren, dvs. Finansministeriet. Det er ikke Finansministeriets skyld, at man f.eks. ikke regner med dynamiske effekter af offentligt forbrug, for det er man simpelt hen ikke i stand til.

Mangler forskningsbelæg for effekter
– Jeg kunne virkelig godt tænke mig, at der var empirisk belæg for at regne med dynamiske effekter af offentligt forbrug, siger Joachim B. Olsen.

Det er der desværre ikke, og det er svært, men han er overtydet om, at masser af offentligt forbrug såsom ældrepleje, børnepasning og sygehuse er forbundet med effektive effekter. Hans diskussion drejer sig om marginalen.

– Almindelig økonomisk teori tilsiger, at hvis udgifterne i forvejen er meget høje, så er den positive effekt ved at øge udgifterne lille hvis ikke negativ i forhold til, at ressourcerne blev brugt på et andet område.

Regnemodeller giver sikrere økonomisk politik
Anvendelsen af dynamiske effekter og mellemfristede fremskrivninger (strukturel saldo) har ført til sunde offentlige finanser og rekord beskæftigelse.

Der er tæt sammenhæng mellem øget arbejdsudbud og højere beskæftigelse.

– Regnemodeller er et værktøj til at kende konsekvenserne af politiske forslag.

Pointen er, at som politiker beholder Joachim B. Olsen retten til vedtage forslag eksempelvis om grundskyld, uanset hvad en regnemodel bonner ud med. Det sker blot med åbne øjne. (Dj/210518)