Risikoen for voldsomme vejrbegivenheder og vejrkatastrofer øges med temperaturen, som foreløbig er steget én Celsius i forhold til det førindustrielle niveau (1750). Hovedparten kan tilskrives CO2-udledningen siden The Beatles, John F. Kennedy eller Viggo Kampmann. Foto: Fagpressen.eu
USA og Kina samt de mange frivillige CO2-reduktionsmeldinger er fundamentet for Lars Chr. Lilleholts betingede optimisme om en klimaaftale
Af Claus Djørup
Erkendelsen hos USA og Kina om, at det er nødvendigt med en eller anden form for global aftale, samt de mange landetilsagn om CO2-reduktion gør energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) til en forsigtig optimist inden åbningen af COP21 i Paris mandag 30. november.
På den anden side er han en “anelse bekymret” for, om aftalen bliver positiv nok i forhold til de danske prioriteter om lavere temperaturstigning trods et stort antal landes CO2-reduktionsmeldinger.
– Med tilsagnene kommer temperaturen til at sige mellem 3 og 3½ grad. Det er mere end de to grader, som forskere i hele verden siger, at vi skal holde os under. Omvendt ville temperaturen være steget med mere end fire grader, hvis der ikke var blevet givet disse tilsagn, konstaterer Lars Chr. Lilleholt.
Krav til klimaaftalen
En klimaaftale skal give mulighed for at komme videre og øge indsatsen efter COP21 samt at gøre en indsats før 2020, pointerer Lars Chr. Lilleholt.
– Verden står ikke stille de næste fem år. Det er i højeste grad vigtigt, at der også gøres en indsats frem mod 2020, siger han.
Videre skal klimaaftalen skal indeholde en mekanisme, så der løbende kan følges op på de enkelte landes tilsagn, så det ikke ender i sniksnak.
Den tredje danske prioritet er klimafinansieringen på 100 milliarder dollar til udviklingslandenes CO2-begrænsning.
Endelig skal definition af industri- og udviklingslandene laves om, så eksempelvis Kina, Brasilien og Indien også bidrager til ulandsfinansieringen.
Eksport
En klimaaftale vil være en tillægsgevinst for det danske samfund, understreger Lars Chr. Lilleholt.
– Vi har en lang række af de løsninger for grøn omstilling, som resten af verden efterspørger. En ambitiøs klimaaftale betyde rigtig meget for at udvikle de virksomheder og komnpetencer, vi har på det område, siger han.
Lille CO2-forsøgelse ridser ikke Danmarks ry
Den danske klimaminister har svar parat, hvis en kollega i Paris skulle rive ham i næsen, at finanslovaftalen (lavere registreringsafgift) betyder en dansk CO2-forøgelse om end i énpromillestørrelsen.
– Det er med rank ryg, at jeg som energi-, klima- og forsyningsminister tager til klimatopmøde. Samlet set ligger Danmark i en klar førerposition. Vi når 37 procent CO2-reduktion i 2020 og ligger væsentlig over EU-målet på 20 procent. Uanset hvor på kloden jeg har vist mig, står der stor respekt om Danmarks indsats, siger Lars Chr. Lilleholt.
EU forhandler samlet, dvs. på Danmarks og for den sags skyld Polens vegne. Polen har fået en EU-skeptisk og kulvenlig PiS-regering – hvordan håndteres det? Lars Chr. Lilleholt henholder sig til, at Polen forventes at leve op til sine tilsagn fra før klimatopmødet.
Lars Chr. Lilleholt deltager i klimatopmødets åbning mandag 30. november sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Resten af ugen skal embedsmændene forsøge at overkomme i hvert fald de mindre uenigheder. Lars Chr. Lilleholt vender tilbage til Paris søndag 6. december. Topmødet skulle slutte fredag 11. december.
Halvvejs til klimapolitisk skrænt
Ifølge World Meteorological Organization (WMO) er gennemsnitstemperaturen i år steget til 1 °Celsius over det førindustrielle niveau. Det er halvvejs til 2 grader, som er tærsklen for håndtérbare klimaændringer – førkatastrofeniveauet.
Den gennemsnitlige temperatur vil være steget med 3,0-3,5 °C i år 2100, hvis de indleverede CO2-reduktionsmål efterleves, fremgår det af energiministeriets gengivelse af tal fra UNEP.
Det svarer til 54 gigaton CO2-ækvivalenter i 2030. Uden disse udmeldinger vil den årlige udledning stige til 65 gigaton i 2030 svarende til 3,7-4,8 graders stigning i 2100.
Fordringen i forhold til 2 °C er en udledning på højst 42 gigaton i 2030, altså mere end en dobbelt så stor reduktion som tilbudt før klimatopmødet. (Dj/261115)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.