Liberal Alliance voterer imod kontrol med selskabsskat

Forhandlingsmandat til EU-landenes udveksling af skatteoplysninger som opfølgning på OECD-aftalen om minimum 15 % selskabsskat

Af Claus Djørup
Liberal Alliances EU-ordfører nærmere sig poujadistisk højde, da han i europaudvalget fredag 17. januar voterede imod europaudvalgets mandat til EU-landenes samarbejde om selskabsskatteoplysninger. Det skete med argumentet, at skattekonkurrence mellem landene er sundt.

Partiet har nemlig været imod OECD-aftalen om en minimumsskat på 15 procent fra begyndelsen, og direktivforslaget om EU-landenes automatiske udveksling af selskabsskatteoplysninger er en opfølgning af aftalen.

– Vi ønsker tvært imod, at der er konkurrence mellem stater på alle mulige områder. Det gælder også på selskabsskat. Sund konkurrence er en god ting, erklærede EU-ordfører Alexander Ryle.

– Selskabsskatten er en af de mest væksthæmmende skatter. Det ville kunne betale sig at sænke selskabsskatten. Når virksomheder får lov at beholde penge i virksomheden, kan de investere i ny teknologi, maskiner og arbejdskraft, f.eks. højere lønninger til medarbejderne. Det er godt for væksten og velstanden, og derfor har ikke nogen interesse i at holde selskabsskatten kunstig høj hverken på 22 pct. som i Danmark eller på 15 pct., pointerede Alexander Ryle.

Minimum 15 % rækker ind i skattely
Økonomiminister Stephanie Lose (V) fik et sikkert flertal for sit mandat. Et mindretal bestående af løsgænger Theresa Scavenius, Dansk Folkeparti og som sagt Liberal Alliance voterede imod.

Det aktuelle forslag drejer sig om udveksling mellem EU-landenes myndigheder – hertillands Skattestyrelsen – af centralt indberettede oplysninger. Det kendes som DAC9 – Directive on Administrative Cooperation #9.

– OECD-aftalen indebærer, at et land kan opkræve en ekstra skat på en koncerns selskaber i det pågældende land for at sikre, at den effektive mindsteskat kommer op på minimum 15 procent, selv hvis lavt beskattede selskaber i koncernen har hjemsted lande og skattely, der ikke deltager i aftalen.

Hurtig lukning af nye huller
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) accepterede undtagelsesvis de delegerede retsakter. Den formildende omstændighed er, at det drejer sig om ændringer i standardskemaet i regi af OECD.

– Det handler om, hvorvidt man kan lukke nogle huller, så derfor kan vi se bort fra vores principielle modstand mod de delegerede retsakter, erklærede Søren Bo Søndergaard.

Ukendt system
Theresa Scavenius hængte sit nej-votum op på de delegerede retsakter (dvs. bemyndigelser til EU-kommissionen) til et system, der ikke er oprettet endsige afprøvet endnu. Hun forudser et it-kaos.

Videre tvivler hun på, at de nationale myndigheder kan få den ønskede information om retmæssig skattebetaling, når indberetningspligten flyttes fra 180.000 selskabsenheder til 4.000 koncerner.

Skattemyndighederne vil miste både kontrol og mulighed for at administrere disse sager korrekt samt blive ramt af forsinkelser ved den tværnationale udveksling, frygter Theresa Scavenius.

Trumps USA med fra begyndelsen
Økonomiminister afviste bekymringen, i og med udveksling af informationer vil styrke muligheden for kontrol. Fordelen er, at de nationale skattemyndigheder automatisk får den fulde og ikke en fragmenteret indberetning.

EU-ordfører Brigitte Klintholm Jerkel blev forsikret om, at virksomhederne kan bruge en standardformular ved indberetning via et koncernselskab, som det gælder for de danske regler for sambeskatning af selskaber, hvor moderselskabet .angiver for alle omfattede selskaber.

Stephanie Lose bemærkede tre dage før Donald Trumps overtagelse af præsidentposten i USA, at arbejdet med OECD-aftalen startede under den forrige Trump-regering. USA kan bruge OECD-aftalen til at opkræve en ekstraskat af amerikanske selskaber og koncerner, der placerer sig i caraibiske skattely.

Løsgænger svigtet af venstrefløjen
– Jeg er skuffet over, at venstrefløjen ikke kan se, at det ikke er et rødt forslag. Det er det modsatte, når vi giver OECD så meget magt. Som vi har set med f.eks. ejendomsvurderingssagen, er der masser af politik i den måde, man gør det teknisk, sagde Theresa Scavenius henvendt til Enhedslisten og SF.

Hun vil bevare den politiske kontrol for at sikre en udformning af standardskemaet, der vil gøre det nemt for danske myndigheder at indhente de relevante data. Heri ligger en mistro til OECD for at varetage virksomhedernes interesser.

Theresa Scavenius bruger en tilsvarende betragtning om bevarelse af politikerkontrol i sit beslutningsforslag om demokratisering af gas- og oliesektoren, hvor hun flytter Energistyrelsens beføjelser til Folketinget. (Dj/240125)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.