Artiklen handler om fem mandater:
1) Nødforordning om hurtigere VE-udbygning
2) Nødforordning om gassolidaritet
3) Nødforordning om prisloft på naturgas
4) Fejllæsning af forslag om referencerenter og CIBOR
5) Digitalisering af selskabsret

MANDAT 1) Hurtigere VE-udbygning i europapolitisk aftales ånd

Af Claus Djørup
Europaudvalgets sidste punkt fredag 15. december om hurtigere godkendelser af vindmøller og solceller blev koblet til den europapolitiske aftale, som otte partier med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i front præsenterede på en interimistisk presseseance samme morgen ved europaudvalgets mødelokale.

Aftalen skulle have været præsenteret dagen før, men pressemødet på Politigården og statsminister Mette Frederiksens (S) udtalelser i Bryssel om antiterroraktionen kom i vejen.
De fire partier udenfor er Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Aftalen har mest form som en lang hensigtserklæring om overordnede sigtelinjer med mulighed for uenighed om det konkrete.

”Vi skal fjerne barrierer for bæredygtige og strategisk vigtige private investeringer og sikre hurtigere godkendelsesprocesser, f.eks. for havvind” og ”vi skal accelerere tilladelsesprocesser for opsætning af VE-projekter,” hedder det.

EU-ordførerne Christian Friis Bach (R) og Alexander Ryle (LA) refererede til aftalen, da klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) fik mandat til forslaget om et års forlængelse af forordningen om fremskyndelse af vedvarende energi til medio 2025.

– Mandatet er helt i tråd med den europapolitiske aftale, som vi lige har indgået og som sikrer hurtigere godkendelsesprocedurer, sagde Christian Friis Bach. Han mener, at der er behov for at accelerere VE-godkendelser, da alvorlige klimaforandringer vil have størst påvirkning af biomangfoldigheden.

– For en god ordens skyld vil jeg ikke støtte dette mandat, meddelte Alexander Ryle i bekymring for naturen.

Liberal Alliance er ikke med i aftalen mellem otte partier fra 12. december om ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023”, og Alexander Ryle blev ikke overbevist om, at EU-forslaget ikke ville føre til skader danske naturområder, så han voterede nej trods europaaftalen.

Biomangfoldighed
Foruden Liberal Alliance voterede Enhedslisten, Dansk Folkeparti og løsgængeren Theresa Scavenius nej til mandatet. Ny Borgerlige forholder sig p.t. ikke til sager i europaudvalget på grund af arbejdspres.

– Vi løser ikke klima- og energiproblemer ved at ødelægge biodiversitet, lød EU-ordfører Søren Bo Søndergaards (EL) begrundelse for at votere nej.

Eksalternativisten Theresa Scavenius pegede ligeledes på, at der er masser af landbrugsnord, som kan bruges til VE-anlæg frem for at lave undtagelser for Natura 2000-områder.

VE-forsinkelser er dyre
Lars Aagaard formanede med Baltic Pipe som eksempel, at der er store økonomiske konsekvenser ved at forsinke VE- og infrastrukturprojekter til glæde for rådgivende ingeniører, men det tjener ikke naturen. Han taler om at konvertere unødige procesomkostninger til naturkompensation.

– Det handler om at accelerere VE-udbygningen og samtidig indføre krav om kompenserende tiltag, der gør, at vi ikke taber penge på proces, men til gengæld kan rejse penge, der kan udvikle naturen, erklærede Lars Aagaard.

Der åbnes dog ikke en ladeport for at tilsidesætte alle mulige hensyn, for der skal laves en strategisk miljøvurdering, der kan påklages, understregede han..

Undersøger anvendelse på store projekter
Forordningen er møntet på mindre VE-projekter, men det analyseres – som Lars Aagaard udtrykker det – om ordningen også kan være til gavn for storskalaprojekter som havvindmølle- og solcelleparker.

Efter dansk ønske er der indsat en ny artikel (paragraf) angående alternative løsninger. Der skal alene ses på alternative projekter, som har samme formål som det konkrete projekt, dvs. i forhold til samme tidsramme, og pris og teknologi, oplyste energiministeren.

Videre arbejder regeringen på at få præciseret, at kompenserende tiltag i områder med beskyttede plante- eller dyrearter kan foregå parallelt med projektets realisering.

Solcellestrategi klar til foråret
Etablering af solcelleanlæg på tagene vil afhjælpe energifattigdom og sikre bevarelse af mere natur, bemærker Danmark Almene Boliger (BL) i sit høringssvar. BL benytter lejligheden til at slå på tromme for at flytte solceller fra marker til tage. Det drejer sig bl.a. om en barriere i tinglysningsloven.

– Solcellestrategien skal være klar første kvartal 2024, og der er afsat 178 mio. kr. til at sikre flere solceller i byerne, understregede energiordfører Søren Ege Rasmussen (EL) ved præsentationen af VE-kompensationsaftalen 12. december (de fire partier udenfor er her Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige).

Denne aftale indeholder dispensationer fra bestemmelser om fredning, fredskov, sten- og jorddiger samt sø- og åbeskyttelses-, skovbygge-, fortidsmindebeskyttelses- og kirkebyggelinjer. Der ændres imidlertid ikke på de nuværende regler for dispensationer på §3-arealer

De nye rammevilkår for nabokompensation – VE-bonus – ligger på mindst ca. 0,4 øre per kWh alt efter anlægsstørrelse, afstand og ordning.

Den nationale energikrisestab for ‘mere sol og vind på land’ fremlagde en håndfuld anbefalinger den 14. december om klagesager, herunder ”fokus på klagen, ikke sagen”, dvs. klagenævn skal begrænse deres prøvelse til de indklagede punkter og ikke se på hele sagen. Videre forbereder Miljøministeriet et lovforslag om kortere høringsperioder ved klageudløst genbehandling.

MANDAT 2) GASSOLIDARITET
Forslaget om europæisk VE-turbo er en af tre forlængelser af nødforordninger fra 2022, der har rod i Ruslands krig i Ukraine. Alene Dansk Folkeparti voterede nej til mandatet.

Trods faldende gaspriser befinder Europa sig stadig i en uvis og ustabil forsyningssituation, indledte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard

Han lægger bl.a. stor vægt på, at det europæiske gasforbrug ikke øges eller at forsyningssikkerheden kompromitteres.

Danmark har indgået bilaterale solidaritetsaftaler med Sverige og Tyskland, og disse må have forrang i tilfælde af gasknaphed.

Deltagelse i EU’s fælles indkøbsmekanisme skal være frivillig og må ikke sætte markedskræfterne ud af spil. Kommercialle gasaktører kan fortsætte med at forhandle gode prisvilkår.

LNG eller kul
Koordinationen af gasindkøb har medvirket til at sikre forsyning og fyldte gaslagre.

– Naturgas er et vigtigt brændsel i forhold til at undgå det, der er værre, for en del europæiske lande vil alternativet til gas til opvarmning i en vintersituation være kul. På den måde har det en positiv, strategisk indvirkning på den trædesten, som naturgas er i en del europæiske lande for at mindske deres afhængighed af kul som backupbrændsel i de kolde måneder, fastslog Lars Aagaard.

Grøn acceleration
Metanudledningen fra flydende naturgas (LNG) er langt større, så det er ikke en miljøløsning, ankede Søren Bo Søndergaard (EL).

Alexander Ryle (LA) så frem til, at den midlertidige ordning med gassolidaritet kan ophøre.

LNG er ikke en god løsning og er forbundet med højere priser, og derfor er kernen i Lars Aagaards svar at accelerere Europas evne til at producere den grønne energi selv og en fortsat indsats for energieffektivitet.

Både de danske og europæiske gaslagre næsten helt fyldte trods en kold november, oplyste Energistyrelsen i sin status den 1. december for energiforsyningen. Den danske lagerfyldning var 92 % og den europæiske 97 %.

MANDAT 3) Priskriseindgreb
Den danske støtte til forlængelse af en tredje nødforordninger er pakket ind i betingelser, som kunne – men næppe gør det – ende med et nej i ministerrådet.

Muligheden for at gribe ind mod uforholdsmæssigt høje gaspriser er ikke taget i brug i det forløbne år, men EU-kommissionen vil gerne bevare markedskorrektionsmekanismen i endnu et år for alle eventualiteters skyld.

Mekanismen aktiveres, hvis gasprisen skulle overstiger 180 euro/MWh i tre arbejdsdage, og prisen samtidig er mere end 35 euro/MWh højere end den globale referencepris på flydende naturgas.

– Det er udtryk for et europæisk kompromis. Dette forslag var ikke blevet skabt på dansk initiativ, men vi accepterer, at en stor del af landene er meget bekymrede over indvirkningen på deres økonomi af ekstremt høje priser, erklærede klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Seks negationer
Han går med til det af solidaritetshensyn, hvis det ellers ikke medfører øget gasforbrug, ikke kompromitterer forsyningssikkerheden, ikke påfører medlemslandene uhensigtsmæssige finansielle konsekvenser, ikke skader det indre markeds integritet, ikke påvirker energimarkedernes stabilitet og ikke mindsker grønne investeringer.

Der er en „afgørende vægt“ i mandatet, om end det gælder en samlet vurdering af, om de danske prioriteter imødekommes tilstrækkeligt.

Et mindretal bestående af tre partier voterede imod, nemlig Liberal Alliance, Konservartive Folkeparti og Dansk Folkeparti.

Afdæk kundernes risiko
EU-ordfører Kim Valentin (V) foreslår, at forbrugere og virksomheder får testet, om de kan modstå følgerne af et energiprisprodukt. Det ville betyde, at energihandlere begyndte at sælge energikontrakter med lavere risiko, fordi kunderne finder ud af, hvordan de påvirkes af høje energipriser.

– Hvis man handler energi med detailforbrugere, så skal der laves en test af, om de overhovedet er i stand til at overskue den risiko, der ligger i kontrakt om energi. Det gør man på det finansielle område, når man handler værdipapirer, fremførte Kim Valentin.

Energi er et slags finansiel produkt, når man ser på prisdannelsen. Det er ogås et produkt at sælge en ydelse med en lavere risiko i stedet for, at en handler eller mellemhandler smider al risiko over til detailforbrugerne.

Den synsvinkel så Kim Valentin gerne ind i forhandlingerne i Bryssel frem for at blande sig prisdannelsen

Sovset ind i kommandoøkonomi
Den nuværende pris ligger omkring 35 euro/MWh (26,1 øre/kWh). og den har ikke været i nærheden af 180 euro/MWh (134,1 øre/kWh), der svarer til niveauet i juli 2021, fremhævede Alexander Ryle.

-Det er et dårligt forslag. Man fjerner markedsmekanismen på et tidspunkt, når der ikke er grund til det. Det er også mærkeligt at støtte forslaget, når man ikke ønsker at gøre brug af det,

EU-ordfører Niels Fl. Hansen (K) er blandt dem, som ligner prismekanismen med sovjetøkonomi.

– Mekanismen forventes at kunne få ret betydelige negative konsekvenser for energisektorens likviditet og potentielt den bredere finansielle stabilitet, citerede den konservative ordfører fra politikernotatet.

Profitloft
Søren Bo Søndergaard (EL) foreslog at arbejde med et indtjeningsloft i stedet for et prisloft.

-Høje priser drevet af høje råvarepriser kan ikke sidestilles med høj indtjening, og derfor er det ikke sikkert, at høje priser følges af høj indtjening. Jeg har grundlæggende tillid til, at europæiske energimqarkeder er velfungerende, og at konkurrencen sikrer, at overnormale profitter vil forsvinde som følge af markedsmekanismen, replicerede Lars Aagaard.

Der kan opstå en ekstrem situation som i 2022, hvor man indførte et krav om beskatning af profitterne. Hvis det bliver aktuelt igen, vil jeg forvente, at man tager en europæisk drøftelse af at gøre det midlertidigt. Som generelt princip er jeg ikke tilhænger af, at man regulerer profitter, sluttede Lars Aagaard på ve jtil energiministerrådsmøde i Bryssel mandag 19. december.

MANDAT 4) Korrekturmandat om finansielle mærkepæle – overså fare for CIBOR

Region Syddanmarks afskedsreceptionen for sin tidligere regionsborgmester og nu økonomiminister Stephanie Lose (V) sparede hende for at møde op i europaudvalget med røde ører og bede en fejlrettelse i det to uger gamle mandat om finansielle benchmarks.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) påtog sig opgaven med at beklage og forklare en fejllæsning af EU-kommissionens forslag til ny benchmarkforordning.

Problemets kerne er fortsat streng regulering og tilsyn med intrabankrenten CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate), som eksempelvis lægger bund for boliglån. Denne referencerente kan med det spanske EU-formandskabs kompromisforslag fortsætte under benchmarkforordningen (BMR).

Andre lande har åbenbart begået samme fejl, men Morten Bødskov undlod at rode rundt i skylden, da han fredag 15. december fik europaudvalgets opbakning til revisionen af mandatet. Det blev støttet af alle den 1. december, men denne gang voterede Dansk Folkeparti nej ligesom til de øvrige mandater den dag.

Udlægning af fejllæsningen
Fejllæsningen vedrører en eksisterende undtagelse for rente- og råvarebenchmarks fra de generelle regler i samspil med ændringerne i EU-kommissionens revisionsforslag.

– Samlet set er konsekvensen, at rente- og råvarebenchmarks med kommissionens forslag kun vil være omfattet af EU-reglerne, hvis de kritiseres som kritiske benchmarks, der er den kategori, som der stilles de største krav til, opsummerede Morten Bødskov forklaringen.

Kategoriseres et rente- og råvarebenchmark ikke som kritisk, vil det ikke være underlagt reglerne.

Et rente- eller råvarebenchmark kan ikke i modsætning til andre typer af benchmarks kategoriseres som væsentlige, som er en kategori for benchmarks med mindre økonomisk betydning end kritiske benchmarks, hvor der stilles færre krav end til kritiske benchmarks, der er den mest regulerede kategori og giver tilsynsmyndighederne de største beføjelser.

– Dette fremgik som følge af fejllæsningen ikke af det oprindelige samlenotat og forelæggelse i europaudvalget. Jeg beklager naturligvis fejllæsningen, sagde Morten Bødskov.

Det korrigerede mandat
Det nye i forhandlingsoplægget er, at også rentebenchmarks skal kunne udpeges som væsentlige og dermed være omfattet af EU-reglerne.

Det reviderede mandat vedrører et enkelt element, der får justeret vægten op, så der lægges ”stor vægt på, at EU-landenes kompetente myndigheder kan udpege benchmarks enten på baggrund af en kvantitativ grænse eller en kvalitativ vurdering herunder også rentebenchmarks som væsentlige for deres respektive nationale markeder, således at disse benchmarks omfattes af EU-reglerne og unde hensyn til proportionalitet.”

Problemet er, at CIBOR er for lille til at blive kategoriseret som kritisk og dermed omfattet af de strengeste krav og tilsyn.

Forhandlingssituationen er god
Der lød ingen kritik, men Søren Bo Søndergaard (EL) hilste velkommen, at der nu lægges stor vægt på det, som han rejste to uger før om danske myndigheders mulighed for at føre kontrol.

Hvad er risikoen for, at vi ikke kommer igennem med det?

– Det ser godt ud, lød det fra ministerens hold.

CITA
Kommissionens forslag vedrører bl.a. de to danske indeks- eller referencerenter CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate), som eksempelvis lægger bund for boliglån, og CITA-renten (Copenhagen Interbank Tomorrow/Next Average), der er vigtig for forbrugerkredit. De administratores af DFBF (Danish Financial Benchmark Facility ApS).

Forslaget letter byrden for administratorer af mindre og ikke-væsentlige benchmarks, der bruges i finansielle instrumenter med en værdi under 50 milliarder euro (372,5 mia. kr.). De fritages for EU-reglerne. CIBOR’s 200 mia. euro ligger over denne bagatelgrænse, men under tærsklen på 500 mia. euro for kritiske benchmarks.

CITA-renten ligger under tærsklen på 50 mia. euro, men der vil stadig være mulighed for at underlægge den EU-regulering og tilsyn ved at udpege den som en central benchmark.

Ingen administrativ lettelse for klimabenchmarks
Derimod er der ingen tærskel for klimabenchmarks, hvilket ifølge Stephanie Lose vil mindske risikoen for grønvaskning.

Det drejer sig om ”EU-benchmark for klimaovergangen” (”Climate Transition Benchmark”, CTB) og ”Paris-tilpasset EU-benchmark” (”Paris-Aligned Benchmark”, PAB).

MANDAT 5) RADIKALE VENSTRE: ERSTAT 27 CVR’ER MED ÉT EU-SELSKABSREGISTER

EU-kommissionens direktivforslag om digitale værktøjer og processer inden for selskabsret
giver på ny fritidslandmand og EU-ordfører Christian Friis Bach (R) lejlighed til at markere, at han har god nytte af det fælleseuropæiske økologiregister, som letter byrderne for hans virksomhed. Han inducerer, at det kunne gælde for andre erhvervsregistre, så Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) blev afløst af et EU-register.

Det ligger der nu ikke i forslaget, kunne man forstå på erhvervsminister Morten Bødskov (S), da han fik europaudvalgets opbakning til mandatet om forslaget, der udvider dels tilgængelige data i de nationale virksomhedsregistre, dels sammenkoblingen mellem de nationale registre gennem Business Registers Interconnection System (BRIS).

Morten Bødskov har snarere blik for omkostningerne for stat og erhvervsliv frem for et et fælleseuropæisk selskabs- og erhvervsregister.

-Man bør gøre mere ud af de data, der allerede findes i selskabsregistret. Vi skal passe på med at kræve nye registreringer og indberetninger, når der allerede ligger anvendelige data, ikke-svarede Morten Bødskov på Christian Friis Bachs spørgsmål om en langsigtet strategi for CVR’s europæiske afløser.

Supplement til CVR
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) intervenerede ud fra en tankegang om, at hvis data er relevante i Danmark, så er de vel også relevante i andre lande: – Hvis nogle oplysninger er relevant at lægge ind i registreret i Danmark, og vi ønsker et register, der kan fungere på EU-plan, hvad er grunden til, at vi ikke arbejder for, at de også kan lægges ind der?

-Vi ser dette (forslaget, red.) som et supplement til CVR, som giver erhvervslivet bedre adgang til oplysninger, der kan styrke deres konkurrence, svarede Morten Bødskov.

Forslaget sikrer, at eksisterende oplysninger bliver tilgængelige på tværs af grænser, pointerede erhvervsministeren.

Datadeling uden EU-register
Her er en logisk brist ifølge Søren Bo Søndergaard, for dermed siges også, at nogle oplysninger ikke skal deles, fordi det vil pålægge administrative byrder.

– Vi er enige i værdien af at dele oplysninger. Det er måden det gøres på, hvor man belært af erfaringer om at opfinde registre på europæisk plan med oplysninger, som allerede findes og som kan give bøvl for erhvervslivet, skal tænke sig om en ekstra gang, sagde Morten Bødskov.

– Vi bør arbejde hen mod et fælles europæisk register, så der er én platform med ens oplysninger. Det ville lette de administrative byrder, når man søger oplysninger om eventuelle leverandører, kommanditselskaber og alt muligt, forsøgte Christian Friis Bach en tredje gang at opfordre regeringen til en langsigtet strategi for et europæisk erhvervsregister.

-Det er en postgang for tidligt at diskutere en ny, stærk europæisk vision for registrering på virksomhedsområdet, men du tager fat i kernen i et velfungerende indre marked. Visionen med dette (forslaget, red.) er at gøre data mere tilgængelige på tværs af grænser, og det er trods alt et skridt i den rigtige retning, sluttede Morten Bødskov.

Barriere fjernes for SMV’er
Eneste høringssvar er kommet fra Dansk Industri, som mestendels støtter forslaget om at udnytte teknologien til et mere integreret, digitaliseret og gnidningsfrit indre marked i forhold til selskabsoplysninger.

Formaliteterne ved anvendelsen af selskabsoplysninger i grænseoverskridende situationer har i mange år været meget byrdefuldt for danske og europæiske virksomheder, og det har været en praktisk begrænsning for grænseoverskridende ekspansion især for SMV’er, anfører DI.

Den anslåede reduktion af virksomhedernes administrative byrder på 437 mio. euro (3.256 mio. kr.) per år er særdeles tiltrængt i en tid, hvor fokus fra lovgiverne – ikke mindst i EU – i en årrække har ligget andetsteds, understreger DI.

Alene Dansk Folkeparti voterede imod mandatet ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 15. december. (Dj/181223)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.