Klimaopgør udarter til samtale …
På FN-dagen mødte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) op til samråd i energiudvalget, som udviklede sig til en forsonlig kaminpassiar med Franciska Rosenkilde (AL) og Torsten Gejl (AL).

Af Claus Djørup
Danmarks grønne omstilling er alvorligt forsinket, fordyret og præget af usikkerhed, viser en omfattende kortlægning, der blev lanceret i avisen Information den 15. september, indledte Franciska Rosenkilde i forsøget på at få genstartet det grønne momentum. CO2-fangst, Power-to-X, vindmøller, solceller og industriens elektrificering skrider alt for langsomt frem.

Hele hendes optakt til samrådsspørgsmålene og det øvrige møde på knap en time kan ses på webtv:

Lars Aagaard lod talepapiret ligge og drejede samrådet i en utraditionel retning helt i Alternativets ånd.

– Din indledning er unødig aggressiv og unødig konfrontatorisk, så jeg vil prøve at gøre noget andet i dag, og tilgiv mig hvis det mislykkes … Jeg vil godt starte med at rose Alternativet fra hjertet. I har tilført noget til politik, som er vigtigt på klimaområdet. I skal blive ved med at være dem, I er, riposterede Lars Aagaard.

Så kom pointen som fra en bokser, der skal have nogen at kæmpe med: – Selv om os, der går op i klima, kan diskutere med hinanden om uenighederne, så er det langt værre, at der er nogle, som ikke går op i det!

Den samfundsmæssige debat om klima er på et andet niveau end tidligere, beklagede Lars Aagaard: – Det kunne vi begge godt ønske os anderledes. En del af rosen til jer er, at I er med til at holde stædig fast.

Usikkerheder og debat før svar
Så nærmede han sig et konkret svar på Alternativets spørgsmål.

– Ja, der er usikkerheder. Ja, det er svært. Lad os snakke sammen om, hvordan vi prøver at håndtere dem, sagde Lars Aagaard og henviste til de nylige aftale om CO2-fangst og landvind, hvor Alternativet er deltager.

Lars Aagaard vil ændre den politiske koreografi ved at forelægge problemer i forligskredse, før det politiske svar er klar, selv om risikoen så er, at han kan blive kritiseret for ikke at have svar.

– Jeg vil så gerne være med til at lave en anden kultur om, hvordan vi håndterer den grønne omstilling sammen, for den er risikofyldt, og der er næppe en lige vej fra A til B.

Konkret kan han ikke få øje på en krise hvad angår klimamålet om 70 % CO2-reduktion i 2030 i forhold til 1990. Der er udsigt til overopfyldelse, men to usikkerheder angående klima (ikke energi) skal håndteres: 1) CO2-fangst og 2) landbrugets reduktioner.

Klageadgang må beskæres
Torsten Gejl kvitterede følgelig med tak til ministeren for utraditionelt at skabe et mere ærligt og ligefremt rum end normalt på kamppladsen, som et folketingsudvalg også kan være.

-Lars, vi er simpelt hen så bekymrede i Alternativet. Der er så mange tegn i sol og måne på, at vi er bagud med alt muligt.

Torsten Gejl medgav, at man formentlig er nødt til at kompromittere klagemuligheder angående CCS, fordi det går for langsomt.

-Havvind … Jeg har selv været med sammen med Dan Jørgensen til drømme de øer, der bare var fuldstændig urealistiske. Så kom Ukraine, inflation osv., men vi prøver at redde det med neglespidserne med statstilskud.

Han fortsatte med PtX, brintrør, industrielektrificering, sol, landvind, pyrolyse, gasudfasning, kvælstof og den grønne indenrigsrute.

Til gengæld går det godt med elbiler, men ellers ser det slemt ud for Torsten Gejl.

Fælles om bekymring
– Lars, hvad har du i posen, hvad er dit næste skridt?

– Torsten, jeg er også bekymret. Verden er ikke på vej til at nå Parisaftalen, men vi er et meget bedre sted end hvis vi ikke havde haft Parisaftalen.

Der er ikke en politisk beslutning om at tage tempo ud af omstillingen, fastslog Lars Aagaard, men de mange mål sat i den forrige regerings tid tog ikke rigtig højde for miljøgodkendelser, arbejdskraft, lovændringer og økonomisk risiko.

Han forbeholder sig så at sige ret til at blive klogere som med udskiftning af gasfyr, der vil anvende grøn gas (biogas) efter EU’s beslutning om af stoppe for import af russisk gas.

Grønne partier mister magten
Her kort før FN’s klimatopmøde COP30 i Brasilien konstaterer Lars Aagaard, at den øvrige verden ville gøre mere ved drivhusgasreduktionen, når EU gik foran, mens Kina med massiv statsstøtte har sat sig på nøgleindustrier og udfordrer EU’s konkurrencekraft.

Den største risiko for den grønne omstilling er, at vælgerne vender ryggen til den samfundsforandrende proces.

– Når grønne har haft magten, så bliver de stemt ud. Folket vil ikke have deres politik. Tyskland. Østrig. Belgien. Luxembourg.

2035-mål i år
Lars Aagaard er ikke indstillet på et 2035-mål, der er ude af trit med det øvrige Europa og ofrer den folkelige opbakning. Han har øje for både at være et foregangsland og hvad andre gør.

2035-målet skal sættes i år for ikke at bryde ministeransvarlighedsloven, fastslog Lars Aagaard i det offentlige udvalgsmøde den 24. oktober.

Han bekræftede, at Alternativet inviteres til forhandling.

Det fossile bliver relativt dyrere
Det skal være billigst at være grøn, og det er et politisk valg, som ikke tages, eksempelvis at gøre økologiske fødevarer billigere, kan man forstå på Franciska Rosenkilde.

ETS2 (CO2-kvoter for bygningsenergi og transport), der øger prisen for fossile brændstoffer, flypassagerafgift, CO2-afgift på industrien er indført i SVM-regeringens tid, fremhævede Lars Aagaard. Videre holdes elbilafgiften i ro i finanslovaftalen. Endelig plæderer Moderaterne for gradueret moms.

EU-klimalov og COP30
I øjeblikket er han mest optaget af ministerrådsmødet den 4. november, hvor en europæisk klimalov og klimamål gerne skulle vedtages inden COP30 begynder i Belém do Pará den 10. november.

– Jeg kunne ønske, at mange danskere også engagerer sig i de spørgsmål og tænker med i alvoren. Løsningerne findes i et internationalt samarbejde, lød Lars Aagaard svar til Franciska Rosenkildes fordring om genoplivning af klimadebatten.

Hun opfordrer Lars Aagaard til at tage Klimarådets og Alternativets bekymringer mere alvorligt: – Jeg savner en ambition for at genstarte den grønne diskussion og få dette politikområde op det niveau, som det bør.

Klassesamråd
Den forberedte ministertale betegner Lars Aagaard som en halvdårlig toer, dvs. gentagelse af svar fra samrådet den 9. september. I stedet brød han den politiske koreografi.

-Du må da sige, at det var en klassesamråd. Det var historisk og helt exceptionelt. Vi prøvede at gøre samrådet til en samtale.

Er klimadiskussionen blevet vag, fordi Greta Thunberg er blevet gazaaktivist og har forladt klimakampen?

– Det handler egentlig om noget andet. Det handler om, at nogle har gjort klimakampen ufolkelig, så det folkelige ønske om at engagere sig er gået ned. Det bærer nogle på de yderligtgående klimafløje en stor del af ansvaret for, slutter Lars Aagaard på vej tilbage til arbejdet med COP30 og EU-klimaforhandlinger med 2040-klimamål på et ekstraordinært ministerrådsmøde den 4. november. (Dj/301025)

www
Det åbne samråd 9. september 2025 om 1) aktuelle usikkerheder og risici forbundet med implementeringen af de aftaler på klima- og energiområdet, der skal sikre opfyldelsen af klimalovens mål og forpligtelser og 2) flere forsinkede projekter til udbygningen af elnettet og manglende orientering af Folketinget.

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.