Mandat til slankere rapporter om bæredygtighed

Af Claus Djørup
Efter blot to møder i europaudvalget har Liberal Alliances EU-ordfører gjort sig bemærket ved at spørge til atomkraft, når lejlighed gives.

I det første europaudvalgsmøde fredag 24. april interesserede Thorbjørn Jacobsen (LA) sig for nuklear forskning særligt i små modulære reaktorer (SMR), da forskningsminister Christina Egelund (M) fik mandat til Horisont-programmets næste syvårige budgetramme. Hun afparerede og henviste til en senere mandatforelæggelse om euratomprogrammet.

I det næste europaudvalgsmøde torsdag 30. april efterlyste Thorbjørn Jacobsen, at kernekraft dels eksplicit omfattes af bæredygtighedsmærkningen, dels ikke i praksis udelukkes.

Anledningen var forhandlingsmandatet til revision af forordningen om bæredygtighedsoplysninger i finanssektoren, og han tog udgangspunkt i, at kernekraft er anerkendt i EU som en lav-CO2- og grøn overgangsteknologi.

– Hvorvidt kernekraft er inkluderet afhænger af de kriterier, der er i taksonomiforordningen i EU om miljømæssig bæredygtig aktivitet, så investering i atomkraft kan godt indgå, når det lever op til kravene i taksonomiforordningen, bekræftede fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V).

– Svaret er ikke, at det vil det altid gøre, men det kan det godt, når det ligger inden for taksonomiforordningens regler og rammer, tilføjede hun.

I øvrigt kan investeringer i atomkraft foretages uafhængigt af bæredygtighedsregler.

A-kraft udelukkes ikke af taksonomi
Bæredygtighedsmærkningen omfatter naturgas og biomasse, men inkluderer ikke udtrykkeligt kernekraft, bemærkede Thorbjørn Jacobsen. Det er en inkonsistens, der sender modsatrettede signaler til investorer.

Stephanie Lose holdt sig til, at taksonomien (kriterier eller vejledning for investorer) ikke udelukker atomkraft.

Et lignende svar fik EU-ordfører Mette Thiesen (DF), som ønskede, at punkt 3 i mandatet om produktkriterier blev forstærket til ”stor vægt” for at sikre, at potentielt bæredygtige aktiviteter som atomkraft ikke udelukkes.

Forenkling er et flydende begreb
Dansk Folkeparti voterede ja til mandatet, selv om partiet ikke fik indføjet ”afgørende vægt” i mandatet om forenkling, dvs. at Danmark skulle stemme nej, hvis kravet ikke opfyldes.

– Den afgørende vægt er absolut, og en forenkling kan ikke defineres absolut. Det ville være en diskussion om, hvor vi er på elastikken – om det er en tilstrækkelig grad af forenkling. Den ultimative forenkling er, at der ikke er regler. Er en forsimplet regel nok? replicerede Stephanie Lose.

Forenklingen skal ikke kompromittere bedre investorbeskyttelse og en reel understøttelse af grønne investeringer, balancerede hun.

– Der er ikke et krav om, at alt skal mærkes efter det her, pointerede Stephanie Lose.

EL og AL kræver grøn sikring
Alene Enhedslisten og Alternativet voterede imod mandatet. Dermed har de to partier afgivet i alt tre nej-vota ud af fem mulige, mens DF kun har afgivet et.

EU-ordfører Eva Flyvholm (EL) ønskede større klarhed over de delegerede retsakter (beføjelser til EU-kommissionen). Hun foreslog at opgradere mandatets formulering om ambitiøse kriterier for bæredygtighed” fra stor vægt til afgørende vægt, så man kunne sikre, at det bliver grønt nok.

Også her fandt Stephanie Lose elastikken frem – og lod den ligge. Det ville kræve en diskussion om, hvad det præcise indhold skulle være i ambitiøse kriterier for at opnå dansk accept. Det er supper vigtigt, og handler om at skubbe det i den rigtige retning, erklærede hun.

Ministernej til CSR hos alle
Videre foreslog Enhedslisten, at alle lavede CSR-rapportering (Corporate Social Responsibility, virksomheders samfundsansvar, red.), uanset om man markedsfører sig som grøn.

Det frarådede Stephanie Lose, for man ville få en masse, lange rapporter, som man egentlig ikke ved hvad skal bruges til.

Trods gode takter i mandatet og forslaget voterede Alternativet imod.

– Der skal være langt mere grønnere krav, så man ikke behøver de lange afrapporteringer. Der er for svage bæredygtighedskrav generelt i EU, sagde EU-ordfører Elise Sydendal (AL) i sit nej-votum.

EU-ordfører Lisbeth Bech-Nielsen (SF) fordrer dels strammere kategorier for at undgå grønvask, dels stærke udelukkelser af fossile brændsler.

Anders Storgaard (K) ser forenklingen som bekæmpelse af grønvask, der muliggøres af uklare datakilder i knopskudte rapporteringskrav.

Forenkling og grønne ambitioner hånd i hånd
Stephanie Lose har skruet mandatet sammen, så de to hovedhjørnesten er forsimpling og grønne ambitioner.

Mandatet til forhandlingerne om ændringer i forordningerne om bæredygtighedsrapportering i finanssektoren – SFDR (Sustainable Finance Disclosure Regulation) – og dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer – PRIIP (Packaged Retail and Insurance-based Investment Products) – lægger stor vægt på, at:

1) forenkle reglerne for finansielle virksomheder ved at fokusere på essentielle oplysningskrav for finansielle produkter og fjerne krav på virksomhedsniveau, sikre tilstrækkelig klarhed i selve forordningen samt begrænse brugen af delegerede retsakter, og

2) produktkategorier med ambitiøse kriterier for og gennemsigtighed omkring bæredygtighed for at sikre et højt niveau af investorbeskyttelse og understøtte bæredygtige investeringer.

Videre lægges vægt på, at
3) produktkategorierne er tilstrækkelig fleksible til at kunne favne forskellige investeringsstrategier, så potentielt bæredygtige aktiviteter ikke udelukkes samt

4) bedre sammenhæng med øvrig regulering og strømlining af reguleringen for at sikre en enkel anvendelse og begrænse virksomhedernes omkostninger ved omstillingen. (Dj/060526)

Tidligere fagpresseartikler:
Mandat til grønt EU-virksomhedsregister (18 VI 2022)
V og K grønstempler atomkraft og naturgas (4 IV 2022)
Venstre: Nye EU-byrder bør følges af regelsanering (24 XI 2021)
De Grønne: Lav mærkning af klimasorte projekter (8 X 2019)
Markedsføringsregler for grøn kapitalisme (22 IX 2019)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.