Skyer, myg og regn prægede Alternativets præsentation på Amager Fælled af sin økonomiske model uden bnp. Tilbagegang, lød partiets egen konklusion på de målte indikatorer. Foto: Fagpressen.eu
Bruttonationalproduktet ignoreres i omstilling fra ADAM- til EVA-økonomi
Af Claus Djørup
Hvis det stod til Alternativet, ville finanslovforslaget være funderet på 18 separate indikatorer for miljø, mennesker og samfund.
Det, som partiet kalder ”økonomernes bruttonationalprodukt”, er ikke blandt de 18 indikatorer, som er samlet i såkaldte tre bundlinjer, der skal erstatte det nuværende nationalregnskab.
– Vi vil gøre op med det ensidige politiske fokus på bnp som det eneste saliggørende, siger finansordfører Josephine Fock.
– Vi har ikke lagt op til at bevare bnp, men det har vi ikke spor imod, tilføjer hun adspurgt.
Skat skal betales på grundlag af bl.a. indikatoren om meningsfuld beskæftigelse.
Skiftet fra det nuværende til et grønt nationalregnskab skal ske gradvis, så der ikke tabes værdier i en pludselig omstilling, oplyser miljø-, energi- og omstillingsordfører Christian Poll.
– Vi ser det som noget, der skal indfases gradvis over en lang årrække, hvor indikatorerne tillægges mere og mere vægt og bnp tillægges mindre vægt. I den omstilling vil man skulle finde ud af en ny skattebase.
– Meget af det, som vi foreslår, vil give anledning til højere afgifter på f.eks. fossil energi. Noget historien er en gradvis flytning af skattebasen fra arbejdsbeskatning til ressource- og forbrugsbeskatning, siger Christian Poll.
Opgør med neopliberalisme
Ifølge Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, er det første gang, at forsøget gøres på at lægge tænkningen bag de tre bundlinjer ned over en nation.
Udspillet er et opgør med den neoliberale tænkning, der har præget dansk politik i årtier og dermed også det bagvedliggende menneskesyn, sagde Uffe Elbæk ved præsentationen den 11. august på Amager Fælled.
Partiet vil selv foretage målingerne og præsentere dem i en årlig rapport (se diagram). Negative kurver skal så følges op med forslag i folketingssalen.
Udvælgelse af indikatorer
Det er endt med 18 indikatorer for overskuelighedens skyld, oplyser Josephine Fock.
Det kunne være endt med både færre og flere indikatorer. OECD måler på cirka 100 indikatorer.
– Vi er opmærksomme på, at dette ikke er den fulde sandhed, men den er meget mere nuanceret og helhedstænkende end det, vi måler med bnp i dag, siger hun.
Indikatorerne er ikke rangordnet og samles heller ikke i et summarisk tal.
Seks overindikatorer
Indikatorsættet er spredt ligeligt blandt de tre bundlinjer, som hver har to hovedindikatorer.
Det grønne områdes to hovedindikatorer er biomangfoldighed og CO2-udledning. De øvrige fire indikatorer er kemikaliebelastning, affald/ressourcer, økologisk fodaftryk og fossile subsidier.
Det sociale områdes hovedindikatorer er den enkelte borgers livskvalitet og deltagelse i meningsfulde fællesskaber, som suppleres af helbred, fattigdom, ligeværd og demokratiske muligheder.
Det økonomiske områdes overindikatorer er graden af meningsfulde job (beskæftigelse) og lighed. De fire underindikatorer er holdbare offentlige budgetter med fokus på investeringer i miljø, uddannelse og viden, forskning og udvikling, erhvervskompetence samt udlån (finansiel stabilitet).
Budgetloven mindsker glæden
– Budgetloven er alt for stram. Det skal betale sig for den offentlige at investere i velfærd og fremtid. Det giver både gladere mennesker og større økonomisk vækst på sigt, siger Josephine Fock.
Valget af meningsfuld beskæftigelse som en af to økonomiske hovedfaktorer skyldes den europæiske udvikling med stadig flere løst ansatte, usikre job, kortvarige ansættelser og lavløn.
Afgifter på ressourcebrug
Han ønsker en afgiftsreform, der fordyrer forurening og naturslid og gør det attraktivt at vælge grønne løsninger. Videre fastholdes ”forureneren betaler”-princippet
– Det officielle tal for Danmarks CO2-udledning indeholder ikke konsekvenserne af vores forbrug og konsekvenserne i de andre lande, hvor produkterne produceres, anfører Christian Poll. Man skal have et regnestykke for hele klimabelastningen.
Velvære frem for traditionel vækst
– Siden 1975 har vi næsten fordoblet vores materielle rigdom uden at vi er blevet mere tilfredse med vores liv. I Alternativet kalder vi paradokset for vækst uden velvære, siger social- og beskæftigelsesordfører Torsten Gejl.
– Vi siger ikke, at bnp og økonomisk vækst ikke er en vigtig faktor for udviklingen i samfundet. Den økonomiske udvikling er en særdeles og meget vigtig faktor. Vi er bare nødt til at indrette et samfund, som vi alle kan holde ud at leve i, slutter Torsten Gejl.
Danmark i OECD’s grønne top
OECD er blandt de førende institutioner i forskning og udvikling i alternative eller grønne nationalregnskaber.
Organisationens seneste rapport om grønne vækstindikatorer fra juni i år placerer Danmark blandt de fem lande med størst om end ikke prangende grøn vækst 1990-2015. De fire andre lande er Estland, Storbritannien, Italien og Slovakiet.
Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er også i begreb med at udvikle et grønt nationalregnskab. Det Økonomiske Råd (vismændene) arbejdet med ”ægte opsparing”.
En passant kan nævnes, at Danmarks Statistik udgiver et emissionsregnskab den 20. september.
Beslutningsforslag
Blandt folketingsinitiativer er Enhedslistens beslutningsforslag fra marts 2011 og april 2013 om nedsættelse af en kommission til udarbejdelse af et nationalt lykkeindeks. Bhutan var forbillede for daværende folketingsmedlem Line Barfods (EL) forslag, som indeholdt 31 eksempler på indikatorer.
Daværende folketingsmedlem Steen Gade (SF) fremsatte i april 2014 et beslutningsforslag om et grønt nationalregnskab, som blev udvalgsbehandlet efter den ny ordning uden førstebehandling.
Til gengæld endte det med en udvalgsberetning, hvor det daværende rødblokflertal støttede en treårig indfasning af Danmarks Statistiks arbejde med grønne nationalregnskaber. (Dj/280817)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.