Torsten Schack Pedersens sidste ministerord:
”I fællesskab kan vi løse rigtig meget mere”

Af Claus Djørup
EU opgraderer kriseberedskabet med et forslag fra EU-kommissionen, der omfatter 1) et krisekoordineringsknudepunkt, der skal koordinere på tværs af EU-kommissionen, 2) styrkelse af de operative kapaciteter, og 3) inkorporering af sundhedskriseberedskabet i det øvrige beredskab.

– Vi står over for et mere alvorligt risiko- og trusselsbillede, og der er behov for, at vi i EU bliver bedre i stand til at håndtere større, længerevarende og komplekse kriser, erklærede fungerende beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) i europaudvalget fredag 29. marts.

Alene energisektoren risikerer en stigning på op til 15 gange i infrastrukturskader frem mod 2080’erne, fremgår det af grønkraftforeningen GPD’s høringssvar.

Som noget nær sin sidste embedshandling fik Torsten Schack Pedersen her fem dage før afskedsturen til Amalienborg opbakning i europaudvalget til sit og efterfølgerens (som viste sig at blive Lisbeth Bech-Nielsen fra SF) mandat til forhandlingerne om en ny forordning for EU’s civile beskyttelsesmekanisme UCPM. (EU Civil Protection Mechanism) og og EU-støtte til kriseberedskab og -kriseindsats på sundhedsområdet.

DF imod krisefuldmagt til EU
Alene Dansk Folkeparti voterede imod. EU-ordfører Mette Thiesen (DF) var alt andet end begejstret for, at det danske sundhedsberedskab skulle indgå fuldt ud i EU’s beredskab. Hun ønsker, at Folketinget jævnligt tager stilling til, hvilke kriser det danske beredskab skal sættes ind mod ligesom indsatsen i Ukraine, som DF bakker op om.

Hun foreslog, at mandatets punkter 2 og 3 – om medlemslandenes beslutningskompetence og indflydelse – blev opgraderet til afgørende vægt, dvs. at Danmark i givet fald skulle stemme imod forslaget.

Enhedslisten for EU-koordinering
Enhedslisten meldte sig straks med det modsatte synspunkt.

– Spørgsmålet om at styrke vores beredskaber og at kunne koordinere på tværs af lande er super vigtigt og meget relevant, erklærede EU-ordfører Eva Flyvholm (EL).

Hun borede dog i fordelingen af beslutningskompetence eksempelvis angående medicinlagre. Videre ønskede hun mere tydeliggørelse af, hvilke operationer der kan komme på tale ved klimaudløste katastrofer.

Ekstra hjælp ved katastrofer
Grundlæggende ændres kompetencefordelingen ikke, og civilbeskyttelse er et nationalt anliggende, forsikrede Torsten Schack Pedersen.

Forslaget lægger oven på ved at give mulighed for a trække på hjælp ud over det, som man kan selv, når man er løbet tør for nationale ressourcer ved i særdeleshed naturkatastrofer som jordskælv, oversvømmelser og skovbrande.

– Det er en uhensigtsmæssig brug af ressourcer, hvis hver nationalstat skal have kapaciteter til enhver tænkelig katastrofe i enhver situation. Det giver bedre mening, at ved nogle ting hjælper man hinanden på tværs af landegrænser for at sikre et stærkere beredskab, uden at alle skal ligge inde med fulde kapaciteter, forklarede Torsten Schack Pedersen grundtanken om at bistå lande ramt af en katastrofe.

Flere og værre katastrofer
Koronatidens uhensigtsmæssige lageropbygning har man lært af, forsikrede Torsten Schack Pedersen, nemlig at det skal man tage af løbende eller lave forhåndskontrakter med leverandører om hurtig levering.

– Antallet af indsatser og mængden af naturkatastrofer er stigende, og intensiteten er stigende. Derfor er der stor opmærksomhed om dette instrument, og i min optik er det helt oplagt, at det er noget, man samarbejder om i EU. I fællesskab kan vi løse rigtig meget mere, sluttede Torsten Schack Pedersen.

Rettidig omhu
EU-ordfører Thorbjørn Jacobsen (LA) sluttede op om ministeren: Det er en stor fordel med fælles kapaciteter og bedre udnyttelse af ressourcerne på tværs af lande. Det er et godt forslag, når man samtidig har en balance over for de nationale kompetencer.

Det er et godt oplæg og rettidig omhu, istemte EU-ordfører Birgitte Bergman (K) i sit ja-votum.

– Vi skal naturligvis hjælpe hinanden. Ikke mindst af alt er Danmark et meget lille land. Jeg håber, at det aldrig nogen sinde sker, men vi kunne godt få brug for hjælp udefra. Det er en klar fordel for Danmark og generelt for Europa at udnytte og bruge hinandens ressourcer og kompetencer langt mere optimalt, sagde Birgitte Bergman.

Alternativet melder extra cubiculum (hjemmebrygget latin for opfølgende udtalelse, red.), at partiet støtter mere samarbejde om beredskab og beskyttelse af civilbefolkningen.

MANDATET lægger stor vægt på, at

1) støtte til og opbygning af indsatskapaciteter i regi af UCPM gør Europa bedre i stand til at imødegå trusler relateret til det alvorligere trussels- og sikkerhedsbillede

2) medlemsstaternes kompetence (beslutningsret, red.) respekteres i styrkelse af beredskabet på forsvars-, sikkerheds- og civilbeskyttelsesområdet

3) initiativerne sikres komplementaritet med NATO, undgås overlap og sikres sammenhæng og koordinering i forhold til allerede eksisterende fora og igangværende initiativer

4) ministerrådet sikres passende indflydelse på de årlige arbejdsprogrammer under UCPM

5) sundhedskriseberedskabet integreres med det øvrige beredskab og i øvrigt samles ét sted for at sikre krisekoordination på tværs af sektorer,

6) forslaget ikke foregriber forhandlingerne om EU’s langtidsbudgetramme 2028-2034

Videre lægges vægt på, at

7) fremtidige tværsektorielle funktioner under UCMP integreres i EU-kommissionens katastrofekoordinationscenter og omfatter permanent monitorering af potentielt forestående kriser

8) medlemsstaterne bl.a. som led i arbejdet med fælleseuropæiske trussels- og risikovurderinger ikke forpligtes til at dele klassificerede eller følsomme oplysninger

9) ministerrådet sikres passende indflydelse på igangsættelse af tværgående krisestyringsfunktioner gennem processer, som er hurtige og agile nok til, at EU-kommissionen kan respondere effektivt på større kriser

10) fremtidigt civilt-militært samarbejde i regi af UCPM fokuserer på, hvilken rolle UCPM konkret bør spille i større krisescenarier

11) de administrative udgifter som følge af forslaget begrænses mest mulig både nationalt og i EU

12) EU-kommissionen forpligtes til en højere grad af strategisk planlægning omkring opbygningen af fremtidens “rescue” kapaciteter (“RescEU” er EU’s egen strategiske reserve af indsatskapaciteter og nødlagre).

13) denne strategiske planlægning kobles til fælleseuropæiske trussels- og risikovurderinger samt til budgetrammeperioden på en passende måde

Danmarks andel af EU-kommissionens budgetforslag svarer til samlet ca. 1,6 mia. kr. i den næste syvårsperiode eller 227 mio. kr. årligt. Det endelige beløb forhandles af finansministrene. (Dj/050626)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.