Lilleholt: Rødt-konservativt klimamål koster 1,5 mia. kr. om året

Af Claus Djørup
Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) står fast på sit CO2-mål om 37 procent reduktion i 2020. Han mener i modsætning til eksempelvis energi- og klimaordfører Mette Abildgaard (K), at Folketinget ikke har vedtaget et mål på 40 procent.

De 37 procent er en konsekvens af energipolitiske aftaler, og Lars Chr. Lilleholt vil ikke lade sig styre af et tre procent højere mål.

– Det vil koste samfundsøkonomisk cirka halvanden milliard kroner om året. Hvis et flertal i Folketinget ønsker det, må de også pege på finansieringen, siger Lars Chr. Lilleholt til Fagpressebureauet.

Tallet bygger på en foreløbig beregning i hans ministerium og gælder 30 år, dvs. samlet 45 mia. kr.

Lilleholt: 40 % CO2-reduktion i 2020 er ikke juridisk bindende
Der er et flertal i folketinget for 40 procent CO2-reduktion i 2020, men Lars Chr. Lilleholt satser åbenbart på, at flertallet ikke materialiserer sig i en klimafodnotepolitik, hvor Konservative og rød blok går sammen om en folketingsvedtagelse.

Bemærkningerne i klimaloven er ikke juridisk bindende på dette punkt, mener han.

Statsretligt skoleridt om konkret reduktionsmål
De 40 procent fremgår ikke af selve lovteksten eller fremsættelsestalen, men i en henvisning i bemærkningerne:

“Forud for fremsættelse af lovforslaget er tillige indgået en politisk aftale af 6. februar 2014 om det nationale klimamål i 2020 mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti, hvoraf det blandt andet fremgår, at det er målet, at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at klimaindsatsen skal skabe jobs og ikke koste jobs. Det kan ske ved at gøre brug af moderne teknologier, sikre synergieffekter i alle sektorer og ved at sikre, at det danske erhvervsliv forbliver konkurrencedygtigt.”

Et regeringsforpligtende klimamål er uegnet til lovregulering, er konklusionen på et par svar fra Lilleholts forgænger Rasmus Helveg Petersen (R) under udvalgsbehandlingen.

“Nævnelsen af den politiske aftale i klimalovforslagets bemærkninger gør ikke 40 pct. reduktionsmålet til en juridisk forpligtelse,” hedder det i det aller første svar til Per Clausen (EL).

Videre hæfter ministerens stab sig ved svaret fra Rasmus Helveg Petersen (R) til Steen Gade (SF) om, at “hensynet til god lovkvalitet tilsiger, at der udelukkende medtages bestemmelser i love, som er egnet til at være reguleret i lovform”.

Mette Abildgaard: 40 procent
Det konservative Folkeparti holder fast i målet om 40 procent CO2-reduktion i 2020 i forhold til 1990, som ligger i klimaloven. Partiet indskiber sig ikke i regeringens neddrosling af 2020-målet for CO2-reduktionen til 37 procent.

Derfor siger klima-, energi- og miljøordfører Mette Abildgaard (K) ja til invitationen fra partiformand, klima- og energiordfører Pia Olsen (SF) til de øvrige partier bag klimaloven – S, EL, R og K – samt Alternativet om at holde regeringen fast på 40 procentmålet.

– Det vil være fjollet at takke nej til en invitation, der handler om at sikre danske arbejdspladser og en grøn omstilling, som dybest set er konservativ politik, siger Mette Abildgaard til Fagpressebureauet.

Regeringen kommer i mindretal
– Vi har et 40 procents mål. Det blev vedtaget sidste år. Hvis regeringen ønsker et andet mål, må de fremsætte et forslag om det. Der har vi konservative tænkt os at stå fast på, at 40 procent skal være målet og ikke 37 procent, understreger Mette Abildgaard.

– Regeringen kommer ikke i mindretal på dette, medmindre de selv fremsætter et forslag. Det kan de bare lade være med at gøre, lyder hendes råd.

– Jeg har ikke indtryk af, at man (regeringen, red.) vægter den grønne dagsorden så højt. Jeg håber, at man i finanslovforhandlingerne ser, at det ikke bliver så slemt, fortsætter den nyvalgte K-ordfører.

Grøn eksport- og jobgevinst
Forskellen på tre procentpoint kan opnås erhvervsøkonomisk forsvarligt, pointerer hun.

– Det er indskrevet i klimaaftalen fra sidste år, at det ikke må koste danske arbejdspladser. Vi havde sidste år en temmelig stor grøn eksport på 64 milliarder kroner. Danmark er det land med flest beskæftigede med at lave klimateknologi, fremhæver Mette Abildgaard.

Klimatopmødet i Paris
Det handler også om signalværdien tæt på klimatopmødet COP21 i Paris.

– Hvis vi siger, at vi ikke når de 40 procent, så kan jeg forestille mig, at Tyskland og Sverige med samme målsætning også gør det. Danmark er ikke det eneste land med et ambitiøst mål. Signalværdien ville være ekstremt ringe, slutter Mette Abildgaard.

SF aktiverer klimapoltisk alternativ
SF’s invitation blev udsendt fra partiets sommergruppemøde 3. september.

– Målet er at få en fælles erklæring, der tvinger Venstre til at droppe planerne om at slække på målsætningen om, at Danmarks CO2-kan bremse Venstres sorte kurs, oplyser Pia Olsen Dyhr i en presseerklæring.

De Konservative er tungen på den klimapolitisk vægtskål i det nuværende folketing. Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stemte nej til klimaloven.

Venstre lægger tre af seks procent til
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts mål på 37 procent CO2-reduktion er ret beset tre procentpoint mere end det, som Venstre accepterede i den nuværende energiaftale.

Den forrige regerings klimaplan “Vores energi”, som den daværende klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) fremlagde 25. november 2011, indeholdt en beregningsteknisk CO2-reduktion på 35 procent.

Udspillet var optakt til forhandlingerne om den nuværende energiaftale fra 22. marts 2012 mellem alle partier dengang bortset fra Liberal Alliance. Aftalen fører til en drivhusgasreduktion på 34 procent i 2020 uden yderligere initiativer. Dette tal er siden opjusteret til 37 procent.

Samråd
Torsdag 17. september er Lars Chr. Lilleholt i åbent samråd i energiudvalget om en ambitiøs klimaaftale ved COP21 og om slækkelse af Danmarks klimamålsætninger og CO2-mål. Samrådet er indkaldt af Marie Reumert Gjerding (EL). (Dj/140915)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og bilelder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.