Blå blok skærper liberal mediemarkedspolitik

Af Claus Djørup
Kulturminister Bertel Haarder (V) forlod europaudvalget fredag 18. november uden mandat til EU-kommissionens forslag om revision af et tv-direktiv kaldet AMVS (audiovisuelle medietjenester).

Det handler i særdeleshed om 1) fordeling af reklamer over døgnet under det eksisterende loft hos eksempelvis TV2 og 2) krav om 20 % europæisk produktion i audiovisuelle medietjenesters udbud såsom Netflix.

Til gengæld undgik han at blive påtvunget det tilstedeværende flertals – de fem partier i rød blok – formuleringer om at arbejde imod øget fleksibilitet i reklameloftet på 20 procent (12 minutter i timen) og for kommissionens forslag om kvoter.

Bertel Haarder vil gerne lade tv-stationerne selv afgøre, hvornår reklamerne vises i løbet af dagen, bare de ikke vises inde i udsendelser.

Liberal Alliance var ikke repræsenteret på mødet og havde meddelt, at partiet sagde nej til mandatet. Kenneth Kristensen Berth (DF) og Rasmus Jarlov (K) sagde også nej.

– Det må være frit, hvordan tv-stationer vælger at skrue deres sendeflade sammen. Europæiske kvoter og betaling til en fælles pulje ligger langt ud over, hvad der er berettiget i forhold til at sikre frihandel i Europa, sagde de konservatives EU-ordfører.

I et forsøg på at hale de parlamentariske partier indenbords prøvede Jan E. Jørgensen (V) at skærpe mandatet, så kulturministeren skulle arbejde for mere reklamefleksibilitet og mod kvoter. Imidlertid hjalp det ikke på grund af Liberal Alliances fravær.

Midlertidigt flertal for kvoter og stram tv-reklameregel
I mødet havde rød blok flertal mod reklamefleksibilitet og for kvoter. Reelt er der flertal for det modsatte, og K og DF ville gerne støtte mandatet, hvis holdning mod kvoter blev skærpet.

Bertel Haarder var da også villig til at acceptere en skærpet formulering om kvoter, men han kunne ikke love, at de 28 landes forhandlinger endte uden kvoter.

Den forunderlige parlamentariske situation blev illustreret af Jan E. Jørgensens spørgsmål til sin partifælle på ministerposten: – Hvis V heller ikke støtter regeringens forhandlingsoplæg, hvor er vi så?

To S-betingelser
Svaret kunne have været, at mandatet blev givet i lyset af Peter Hummelgaard Thomsens (S) erklæring, som de øvrige fire partier i rød blok bakkede op.

– Vi vil gerne give mandat, og vi lægger to forhold til grund.
Vi ser gerne regeringen arbejde aktivt mod at give tv-udbydere og on demand-tjenester mere fleksibilitet vedrørende produktplacering, sponsorering og reklamer.

– Vi ser også gerne regeringen støtte kommissionens forslag om, at on demand-tjenester skal fremme produktion og adgang til europæiske/danske programmer, sagde S-ordføreren.

Svigtende politisk håndværk
Udvalgsformand Erik Christensen (S) undlod dog at konkludere om mandatet.

– Formanden gav mig lov til at tage ned til mødet (ministerrådet, red.). Det var det vigtigste, og det bliver ikke afgjort på det møde. Så må vi håbe, at Liberal Alliance kommer til det næste (udvalgs)møde. Hvis de blå partier skal bestemme linjen, skal Liberal Alliance være der, men jeg håber på et bredere flertal, udtalte Bertel Haarder efter mødet.

Venstre kontaktede ikke Liberal Alliance før europaudvalgsmødet, oplyser EU-ordfører Christina Egelund (LA) til Fagpressebureauet.

Gentagelse af kulturudvalgsmøde
Bertel Haarder var advaret om de politiske fælder, da han forelagde mandatsagen i kulturudvalget den 16. november. Alligevel gik han ind til europaudvalget uden at sikre sig, at de kritiske, EU-positive partier var taget i ed. I stedet fik man for rullende kameraer noget, der lignede en gentagelse af diskussionen i kulturudvalget.

– Forhandlingsmandatet er svævende. Det er uklart for mig, hvad regeringen vil have mandat til, kritiserede Rasmus Nordqvist (AL) de temmelig overordnede vendinger i mandatet. Han ønskede, at aflokke Bertel Haarder et løfte om at vende tilbage til europaudvalget efter ministerrådsmødet 21.-22. november.

Holger K. Nielsen (SF) betragtede mandatoplægget som retningslinjer. Han ville kun sige ja, hvis kulturministeren vender tilbage før der skal bides til bolle i ministerrådet: – Der er nogle manglende præciseringer.

Reklamebegrænsning udsættes for hårdere pres
Bertel Haarder vil gerne imødekomme TV2’s ønske om, at tv-stationer selv kan bestemme, hvornår reklamerne kan sendes inden for 20 procent loftet, som i dag tolkes rigidt som 12 minutter per time.

Derimod fastholder han de danske principper om forbud mod både reklameafbrydelser inde i udsendelserne og produktplacering.

– Der kommer større afstand mellem danske og EU-regler, medmindre man allerede har truffet principiel beslutning om at give TV2 lempeligere reklameregler, sagde Søren Bo Søndergaard (EL). Han mistænker regeringen for at ville ændre de danske tv-reklameregler i nedadgående retning.

– Minimumsreglerne sænkes, og landene følger efter. Høringssvaret fra TV2 giver ingen mening, medmindre de har en forventning om, at den danske regering vil stille et forslag om at sænke de danske standarder. TV2 bliver udsat for en yderligere konkurrence, hvis de samme regler fortsætter i Danmark, samtidig med at de slækkes på EU-plan, anførte Enhedslistens EU-ordfører.

For og imod indholdskvoter
– I øjeblikket fosser pengene ud af den danske indholdskasse til udenlandsk indhold, påpegede Zenia Stampe (R).

Den beskrivelse er Bertel Haarder enig i uden at følge hendes opfordring om at revidere sin holdning.

Han tvivler på nytten af kvoter, fordi man ikke kan regulere brugen af udbuddet: – Vi kan ikke være sikker på, at den europæiske del af udbuddet bliver hentet ned og brugt.

Udvidelsen af kravet om 20 % europæisk indhold til videoplatforme som Netflix deler blå og rød blok ideologisk.

– Der er én stemmes flertal imod kvoter i det hele taget. Jeg har mulighed for tilgivelse, hvis jeg ikke kan forhindre kvoter, men jeg vil bekæmpe dem, sagde Bertel Haarder om holdningen hos sit eget og støttepartierne

– Hvis man ikke sørger for udbuddet, så kan folk ikke se det, replicerede Rasmus Nordqvist (AL).

– Kvoter er en sovepude for Europa. Der laves meget elendigt europæisk tv, sagde Kenneth Kristensen Berth (DF).

– Kvoter handler dybest set om tilgængelighed og man på tværs af landene får øjnene op for, at der produceres godt og for den sags skyld også dårligt tv i Europa, sagde Peter Hummelgaard Thomsen.

– Dansk Folkeparti plejer ikke at have noget imod kvoter, når det gælder dansk indhold. Måske skyldes Kenneth Kristensen Berths modvilje, at det handler om europæisk kulturprodukt, og så vil man alligevel hellere have amerikansk, sagde Zenia Stampe.

– Vi er modstandere af mere regulering. Der skal ikke være krav om europæisk indhold og regler om reklameblokke. Der bør ikke være forbud mod, at tv-kanaler har mange reklameafbrydelser og sender udelukkende amerikanske programmer, sagde Rasmus Jarlov.

Venstre: Kvoter bidrager til EU-skepsis
– Jeg hører ikke til dem, der mener, at livet er for kort til franske film. Man kan opfylde kvoten med en masse gammel juks, sagde Venstres EU-ordfører. Han udråber indholdskvoter som en EU-tåbelighed, der er gefundenes fressen for EU-skeptikere.

EU-parlamentets kulturudvalg ventes in næste at afgive betænkning, som kan vedtages i plenarforsamlingen i januar. Forhandlingerne i ministerrådet intensiveres under det maltesiske EU-formandskab efter årsskiftet, oplyser Bartel Haarder. (Dj/201116)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.