BESKED OM BOVAER TIL SOMMER
* Problemer med Bovaer afklares inden efteråret, når fodring med metanmidlet senest skal genoptages, oplyser fødevareminister Jacob Jensen
* Landmænd og røgtere skal beskytte sig selv mod kemisk pulver
* Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Alternativet kræver straksforbud
* Andre drivhusgasreduktioner må findes, hvis det metansænkende Bovaer opgives, fastslår trepartsminister Jeppe Bruus

Af Claus Djørup
Bovaer bliver droppet som klimafoder, hvis Århus Universitets undersøgelse viser, at der er uoverstigelige udfordringer, der ikke kan klares med eksempelvis en anden dosering eller ændret fodersammensætning.

Det fastslog fødevareminister Jacob Jensen (V) med trepartsminister Jeppe Bruus (S) ved sin side i miljø- og fødevareudvalgets åbne møde onsdag 17. december, som Franciska Rosenkilde (AL) og Søren Egge Rasmussen (EL) havde indkaldt til om det metanreducerende fodertilsætningsstof Bovaer, der beskyldes for at gøre køer syge og endda være dødsårsag.

Regeringen er klar til at overtrumfe godkendelsen fra EFSA (European Food Safety Authority), hvis en undersøgelse giver belæg for det.

-Hvis Århus Universitet kommer frem til, at der er en uoverstigelig udfordring, så er det Århus Universitets resultat, der ‘overruler’ , fordi det så er den nyeste viden, vi har på området, og det er så det, der må gælde, erklærede Jacob Jensen om undersøgelsen, der er færdig til sommer.

Danmark eneste land med problemer
De to ministre er klemt mellem meldinger fra landmænd om svare problemer og EU-godkendelsen. Intuitivt stoler de på meldingerne ude fra bedrifterne, men de kender ikke årsagssammenhængen. ”Nyeste viden” kan være den knap, der dels fjerner Bovaer fra listen over klimamidler i landbruget, dels udvirker en genvurdering i EU.

Som Jacob Jensen sagde: – Vi kender ikke årsagen endnu. 25 lande bruger det uden at det har været meldt om problemer, så vi står selvfølgelig i en paradoksal situation.

Mange fodrer med Bovaer uden problemer, noterede han dagen efter afleveringen af et skriftligt udvalgssvar om, at der i større pilotprojekter, som erhvervet har stået for i 17 danske besætninger med samlet set cirka 9.000 malkekøer, ikke er påvist problemer med foderoptagelse eller mælkeydelse, sundhed eller adfærd.

Samtidig viser en anden undersøgelse fra SEGES Innovation med en svarprocent på godt 39 pct. blandt de 1.641 konventionelle besætninger med over 50 malkekøer, at ud af 644 besætninger havde 419 oplevet nedgang i foderoptagelsen, 434 havde oplevet nedgang i mælkeydelse og 376 havde oplevet både nedgang i foderoptagelse og mælkeydelse.

– Det er dog på nuværende tidspunkt ikke muligt at konkludere, om der er en sammenhæng mellem de oplevede udfordringer og fodring med Bovaer i SEGES’ undersøgelse, skriver Jacob Jensen.

Hvorom alt er, så regner fødevareministeren regner med, at problemer med Bovaer afklares inden efteråret, når klimafodring senest skal genoptages. Reglen er nemlig, at Bovaer skal anvendes 80 dage om året, dvs. senest fra 13. oktober og året ud, når man tæller baglæns fra årsskiftet.

Pause med tro og love-erklæring
Landmænd har fået en ubureaukratisk mulighed for at indstille tilsætningen af Bovaer til enkelte køer eller hele besætningen, hvis de oplever problemer. Desuden er øget fedttildeling hele året en anden metode, der kan anvendes i stedet for Bovaer.

Landbrugs- og dyrevelfærdsordfører Per Larsen (K) prøvede at finde en forklaring i, at Bovaer bruges koncentreret på 80 dage. Måske er den daglige dosis for høj, og det ville være mere hensigtsmæssigt at fordele det jævnt over hele året.

Han foreslog støttet af dyrevelfærdsordfører Kristian Bøgsted (DD) i spørgsmålsform, at noget af tilskuddet til Bovaer blev konverteret til fedtfodring.

De tre samrådsspørgsmål havde bogstavnumrene N, O og P, hvilket mærkværdigvis svarer til aktivmidlet i Bovaer, der kaldes 3-NOP.

Landbrugsmedierne Maskinbladet, Landbrugsavisen og Effektivt Landbrug citerer en pressemeddelelse fra den hollandske producent af Bovaers vicechef Dennis Rijnder, som tager den danske mælkerekord i oktober i år som bevis for, at Bovaer ikke kan være skyld i mælkeproducenternes udmelding om faldende ydelse efter brug af Bovaer.
— —

BOVAER OMDANNER STALDEN TIL KEMIKALIEFARLIG ARBEJDSPLADS

Danmarksdemokraterne: Nedsæt dosering
Minister: Vi undersøger tilfældene

Af Claus Djørup
Ikke alene kvæg bliver syge af Bovaer, men også landmændene selv, frygter Kristian Bøgsted (DD).

– Der begynder at komme meldinger om landmændene selv og deres medarbejdere, der bliver syge af det her. Så bliver jeg noget bekymret for, om vi mangler undersøgelser, sagde Kristian Bøgsted, da han i årets sidste spørgetid onsdag 17. december konfronterede arealomlægningsministeren med, at det metanreducerende fodertilsætningsstof også skal ses som et kemikalie i staldens arbejdsmiljø.

Danmarksdemokraternes dyrevelfærdsordfører henviste til kemikaliedokumenter. Et amerikansk angiver, at stoffet er giftigt ved inhalering, kan give øjenskade og kan have konsekvenser for ens evne til at få børn. I et EU-dokument peges på hudirritation, øjenskader og mistanke om skadelig for fertiliteten.

EFSA undersøger ikke arbejdsmiljø
Den danske udgave har slet ikke den samme risikovurdering, til trods for at produktet er klassificeret som et farligt kemikalie i EU og USA, fremførte Kristian Bøgsted. Den europæiske fødevaremyndighed har alene mandat til at arbejde med dyre-, miljø- og fødevaresikkerhed, men ikke menneskers arbejdsmiljø.

– Derfor ligger der ikke EFSA-undersøgelser omkring arbejdsmiljøet, menneskelig indånding af støv, reproduktion for mennesker, sikker håndtgering i staldmiljø, krav om værnemidler. Er det undersøgt, om det er sikkert for mennesker at håndtere? spurgte Kristian Bøgsted.

Det specifikke spørgsmål var åbenbart stillet til den forkerte minister, for Kristian Bøgsteds spørgsmål er ikke Jeppe Bruus resort, men hører under fødevaremyndighederne.

– Vi følger udviklingen meget tæt, og vi har allerede gjort det nemt for den landmand, der oplever eller har mistanke om symptomer, at undtage besætningen – og så undersøger vi selvfølgelig tilfældene, svarede Jeppe Bruus.

Mistænker utilsigtet overdosering
Så vendte dyrevelfærdsordføreren sig til faren for utilsigtet overdosering. Kristian Bøgsted opfordrede til mere fleksibilitet angående mængden af Bovaer eller andre metanreducerende tilsætningsmidler.

-Som jeg kan se, så er landbruget faktisk i mål med det, der lå tilbage i landbrugsaftalen, så det vil ikke være den store katastrofe, hvis man skruede lidt ned for det og sikrede, at mennesker og kvæg ikke blev syge, anførte Kristian Bøgsted, som ikke er forligsparti.

-Hvis vi ikke bruger Bovaer, skal vi løse klimaudfordringen med andre virkemidler. Det er vigtigt at kunne bruge ting, der sænker klimabelastningen fra fødevareproduktionen. Selvfølgelig skal det være sikkert, og det skal ikke gå ud over dyrenes velfærd. Det står sådan set også i de aftaler, vi har lavet med hinanden. Det er også derfor, vi reagerer på på de eksempler, der har været, sluttede Jeppe Bruus i folketingssalen.

Det er politisk besluttet, at reduktionen af metan fra køer skal nedbringe drivhusgasreduktionen med 0,44 mio. ton CO2e i 2030, hvilket svarer til godt én procent af Danmarks aktuelle drivhusgasudledning.
– –

TRE PARTIER KRÆVER STRAKSFORBUD MOD KEMISK PULVER I KVÆGFODER

Alternativet: Langvarig eksponering hos mennesker er ikke målt
Danmarksdemokraterne: Straksforbud indtil vi er sikre på, at dyrene ikke bliver syge

Af Claus Djørup
Forinden samme dag i miljø- og fødevareudvalget krævede politisk leder Franciska Rosenkilde (AL), landbrugs- og dyrevelfærdsordfører Søren Egge Rasmussen (EL) og miljøordfører Kim Edberg Andersen (DD), at der blev nedlagt et straksforbud for det kemiske fodertilsætningsstof til køer

Formanden for danske mælkeproducenter, Kjartan Poulsen, har endnu til gode at finde en landmand, der der har fodret med fuld dosis uden negative konsekvenser, og i SEGES’ spørgeskemaundersøgelse melder over 60 procent om negative konsekvenser, citerede Alternativets leder.

-Det er også kommet os for øre, at der ikke er styr på arbejdsmiljøsikkerheden for landmændene, der skal bruge pulveret, fortsatte Franciska Rosenkilde i miljø- og fødevareudvalgets offentlige møde med to fødevare- og trepartsministrene onsdag 17. december.

Mange får hoste, kvalme, hovedpine eller svejseøjne ved håndtering af det kemiske pulver, opremsede Franciska Rosenkilde symptomerne.

– Der er ikke lavet en langvarig feltmåling på den eksponering, som landmænd får gennem hudkontakt eller inhalerer bovaerpulveret gennem støv i luften, og der er ikke lavet en myndighedsvejledning om håndtering af sikker håndtering af foder tilsat Bovaer, pointerede hun.

Kristian Bøgsted trak en rapport frem fra 2022, hvor et forsøg med Bovaer til 48 malkekøer i 21 dage førte til konklusionen, at tildeling af Bovaer havde en uventet negativ virkning på foderoptagelse og mælkeydelse. Forskeren tilføjede, at tilsætning ville være skadelig virkning for køernes sundhed på langt sigt.

Dyrevelfærd går forud for klima
– Det er for mig afgørende, at det ikke går ud over dyrenes velfærd, når vi bruger nye virkemidler i landbruget, erklærede fødevareminister Jacob Jensen flere gange.

Det er aftalt i henholdsvis landbrugs- og trepartsaftalen, at nye klimavirkemidler ikke må påvirke dyrenes velfærd negativt, fremhævede han.

Bovaer er ellers godkendt af EU-kommissionen på baggrund af den europæiske sikkerhedsautoritet EFSAs videnskabelige risikovurdering i forhold til dyrs sundhed, fødevaresikkerhed og arbejdsmiljø, fastslog Jacob Jensen.

Bovaer må ikke gives til kalve, ikke-inseminerede kvier eller økologiske køer.

Udskyd til efterårsferien
Landmændene kan i 2026 vente med at tage Bovaer i brug til ud på efteråret, hvor vi gerne skulle være blevet meget klogere på de mulige årsagssammenhænge og dermed også, hvordan man håndterer problemstillingerne uden dyrevelfærdsmæssige problemer, oplyste de to ministre.

Det skyldes, at siden 1. januar 2025 er kravet til de 1.641 konventionelle besætninger med over 50 malkekøer, at de fodrer med Bovear i 80 dage om året, altså 22 % af året, medmindre foderet tilsættes en højere andel af fedt. De sidste 80 dage begynder tirsdag 13. oktober i begyndelsen af efterårsferien, når man tæller bagfra fra årsskiftet.

Undersøgelser
I sommeren 2026 kommer resultatet af en undersøgelse fra Århus Universitet om de indberettede udfordringer ved brug af Bovaer. Det sker i samarbejde med SEGES Innovation (også kendt som Skejby), der indsamler data om erfaringer med brugen af Bovaer.

Som et ekstra element oven på oplevelserne i foråret er igangsat en parallel undersøgelse af dyrevelfærden ved anvendelse af metanmidlet Bovaer, der løber frem mod foråret 2029 i regi af Grøn Fond. I 2028 forventes det første delresultat af Århus Universitets store undersøgelse, altså tre år efter at det kemiske pulver blev lovpligtigt.

SEGES Innovation indsamler erfaringer, der er gjort med brug af Bovaer. På netstedet Landbrugsinfo.dk
kan landmænd, rådgivere og dyrlæger melde ind, hvad der ses i bedrifterne. Fødevarestyrelsen behandler oplysningerne fortroligt, forsikrer fødevareministeren i et skriftligt udvalgssvar.

Det fremgår af EFSAs risikovurdering, at stoffet kan medføre irriteret hud og øjne, og brugeren skal bruge øje- og hudbeskyttelse samt åndedrætsværn, hvis man ikke på andre måder kan forhindre kontakt med stoffet.

Grøn omstilling med græs
– Det er helt ad Helvede til. Man kan da ikke bare ignorere, at der er adskillige døde køer på disse kvæggårde, udbrød Søren Egge Rasmussen.

– Der er så megen data via halsbånd, hvor landmanden kan følge med i, om mælkeydelsen går ned og hvor mange timer de tygger drøv, og ud fra det kan man se, at det har en skadelig effekt at bruge Bovaer, forklarede Enhedslistens landbrugskyndige ordfører.

SEGES omtaler det som forgiftning af malkekøer, og det er i konflikt med dyrevelfærdsloven, tilføjede han.

– Der findes et alternativ til Bovaerfodring: Lad køerne gå på græs, ligesom økologerne gør, opfordrede han og ironiserede over, at man først vil undersøge dette virkemiddel, som er indført i Holland og Sverige.

Den greb Jeppe Bruus: – Jeg er stor fan af græs. Vi har beskæftiget os for lidt med de virkemidler, vi kan få ud af græs.

Jeppe Bruus betragter fodertilsætning som en overgangsfase frem til anvendelse af naturlige produkter, der styrker af dyrenes fordøjelse. (Dj/311224)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.