Moderaterne og SF: Forsvar og sikkerhed – Ukraine skal ind i EU, og Danmark skal med i kernen og hjertet af EU

Af Claus Djørup
Spørgsmålet er ikke mere EU, men at holde sammen på EU.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sukker efter en portion mere federalisme.

Tidligere handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) satser på stærkere samarbejde uden traktatændringer.

De var absolut enige om, at det gælder om at holde sammen på EU og tilbyde Ukraine en særlig form for medlemskab, da de mødtes den 11. marts til det, som ”Tænketanken Europa”s Lykke Friis kaldte en samtale. Den var henlagt til et de de runde tårne hos advokatfirmaet “Gorrissen Federspiel” over for Tivoli og Axelborg.

– Jeg har længe været stor tilhænger af EU-samarbejdet. Det giver en lille stat som Danmark en større stemme. Jeg er meget fortrøstningsfuld, når den stemme er repræsenteret ved Lars Løkke Rasmussen, erklærede Pia Olsen Dyhr i valgkampens måske største tillidserklæring.

Større budget
Man skal nørde ned i den praktiske EU-politik på Christiansborg for at øje forskelle mellem dem og deres partier. SF træder mest i opposition på miljø- og forbrugersager. Det kan forekomme, at SF støtter EU-kommissionens tilgang fremfor et skeptisk mandat fra regeringen.

-Vi kommer til at se et større budget. Det er næsten en naturlov i forhold til de udfordringer, vi skal løse, sagde Pia Olsen Dyhr.

Svag drivkraft
Lars Løkke Rasmussen ville gerne ryste posen med EU’s interne spilleregler, men han har svært ved at få øje på drivkraften i Europa til at kunne håndtere det.

– Vi underspiller jo vores rolle geopolitisk. (…) Hvis man skal redesigne det europæiske projekt nu og her, så skulle det nok have en portion mere federalisme, sagde udenrigsministeren med afsæt i, at Mercosur-aftalen og lån til Ukraine blokeres fem minutter i leveringstid, mens resten af verden buldrer derudaf.

Udenrigsministeren mener, at nogle af de beslutninger, der kræver enstemmighed, i det mindste kunne gennemføres med kvalificeret flertal inden for traktatens rammer. Det er ikke alene Ungarn, som er imod sanktioner mod Rusland. Baltiske lande kan også trække det ud, fordi de kræver hårdere sanktioner.

Verden løber fra EU
Pia Olsen Dyhr er dybt bekymret for, at en ny omgang store institutionelle reformer får det hele det europæiske projekt til at falde sammen godt hjulpet af både venstrefløjen og den styrkede højrefløj.

-Hver gang man sætter traktatændringer i gang, så stopper man i virkeligheden det, som man har brug for i Europa, og verden venter altså ikke på EU, formanede hun.

Særligt spor for Ukraine
Begge er rede til at åbne døren til EU for ukrainerne uden institutionelle ændringer.

SF’s formand plæderer for en særlig model for optagelse af nye medlemslande, som er i er i krig eller lige har overstået krig, dvs. Ukraine. Forsvars- og sikkerhedspolitisk er Ukraine en del af Europa, og Ukraine er ikke sammenligneligt med andre lande, der har søgt optagelse.

– Vi kan ikke være andet bekendt end at sætte en eller anden medlemsskabsproces på vej i forhold til Ukraine, men de kan heller ikke være medlem af alt. De vil få udfordringer på københavnskriterierne, men man kan godt forestille sig, at vi siger, at der er nogle særlige betingelser, der gør sig gældende for et land som Ukraine, så de kan blive medlem af EU, siger Pia Olsen Dyhr.

Hun forestiller sig ikke, at Ukraine – et af Europas største landbrugslande – skal være en del af landbrugsstøtten fra begyndelsen.

– I forvejen synes jeg, at man have en diskussion om landbrugsstøtten fremadrettet. Den skal bruges mere på natur og klima end traditionelle landbrug, tilføjede hun.

Handelsaftaler
Danmark skal være i hjertet af Europa, fastslår Pia Olsen Dyhr. Landene deler værdier og ind imellem også samme syn på verden med stormagtsrivalisering mellem USA , Kina og Rusland.

Europæerne skal ikke bruge kræfter på en intern EU-diskussion, men på forsvar og sikkerhed og at få relationerne til resten af verden op at køre, understreger Pia Olsen Dyhr. Hun deler syn med Moderaternes formand i synet på Mercosur som et godt eksempel på et dårligt eksempel. Aftalen med sydamerikanske lande burde være blevet stemt igennem og ikke blokeret.

– Flere handelsaftaler er vejen frem for Europa. Dér skal vi bruge kræfterne, siger Pia Olsen Dyhr.

Euroen styrkes af dansk medlemskab
Lars Løkke Rasmussen har større appetit på at afskaffe euroforbeholdet end Pia Olsen Dyhr, men det gør ikke den store forskel. Han tvivler på, om der er tilstrækkelig opbakning til en folkeafstemning om ØMU. Han forudser, at nogle vil romantisere kongen på sedler og mønter, selv om kontanter efterhånden er sjældne.

– Det ville styrke euroen som reservevaluta, hvis vi meldte os ind. Euroen ville have godt af, at Danmark kom med i euroen. Der er et perspektiv i, også med den måde som Amerika fører sig frem på alle dimensioner, at se euroen som en international reservevaluta. Det kræver en struktur nedenunder til at bære det, pointerede han.

ØMU-kriterier for ledighed
Retsforbeholdet skulle afskaffes, men tiden er ikke til at diskutere ØMU, mener Pia Olsen Dyhr.

For SF handler euroforbeholdet om, hvad vi kan bruge af finanspolitiske redskaber og ikke om kongen på kronen. Hun efterlyser tærskler, lofter og kriterier for arbejdsløshed i Europa og andet, som giver meget mere mening, når arbejdskraften også er grænseoverskridende.

Klima, konkurrencekraft og Kina
Vi skal ind i kernen af temaerne forsvar og sikkerhed, men også konkurrencekraft, der er en kæmpe kæmpe udfordring også i en dansk kontekst, foreholder Lars Løkke Rasmussen os andre. På nogle områder ligger vi skævt til især ved sammenligning med andre nordiske lande.

– Vi skal tage noget medicin, som Europa også skal tage, forbereder han.

Kina er langt foran os på den grønne omstilling og på grønne produkter, bemærker Pia Olsen Dyhr. Innovation på det grønne område giver konkurrencefordel. Hun vil ikke så meget afregulere som at regulere klogt, så man kan innovere sig ud på verdensmarkedet.

– Det er europakommissionen og ikke europaparlamentet, der nok er den grønne drivkraft i Europa. Det er i hvert fald ikke europaparlamentet, og det er ret bekymrende, siger hun.

Lars Løkke Rasmussen er bekymret for den europæiske industripolitik. Han efterlyser en holistisk tilgang til innovation i EU, som har været førende med at stille krav og drive et marked frem, som vi er ved at miste. Vi skal også sørge for, at europæiske forsyningskæder er på plads og foretage de investeringer i innovation, som gør, at vores egen industri kan profitere på det.

Med blik på Kinas massive statssubsidier kritiserer Pia Olsen Dyhr EU-kommissionens opfattelse af statsstøtte, som den har givet sig til udtryk i forhold til den faste Femer Bælt-forbindelse. På den anden side skal statsstøtte være europæiske spilleregler og ikke fransk protektionisme.

Åbent EU uden naivitet
-Jeg har ikke interesse i, at Europa lukker sig for resten af verden, fastslår Pia Olsen Dyhr.

Subsidier skal være i et europæisk perspektiv, istemmer Lars Løkke Rasmussen. I en geopolitisk konkurrence ligegyldigt, om en fabrik skal lokaliseres i Nordjylland eller Nordtyskland. Det gælder om at injicere/realisere noget europæisk konkurrencekraft.

Lars Løkke Rasmussen advarer mod at tro, at kineserne er bedre, fordi de snyder: – Vi skal kæmpe for en fri verdenshandel, men vi skal ikke underkaste os spilleregler, de andre ikke har. Hvis Kina har regler om indhold og teknologioverførsel og alt muligt andet, så skal vi også have det, når de investerer hos os.

Fransk a-våbenstyrke er stadig fransk
Der er ikke en fransk atomparaply over Europa, men der er en fransk conception om atomvåben i præsidentens varetagelse ud fra fransk sikkerhedspolitik, forklarer udenrigsministeren.

-Man har heldigvis kunnet se i Macrons taler de seneste år, at det bliver fortolket i udvidet form, hvor Frankrig er mere end Frankrig, og Frankrig har også et europæisk ansvar. Det er den tænkning, vi melder os ind i ved at indlede det strategiske samarbejde, som allerede er, og som så heller ikke er mere, end det er. For nærværende har vi bare sagt ja til at indlede en dialog sammen med en række andre lande i Norden og – hvad der er vigtigt i denne sammenhæng – Tyskland og UK, og det giver mening.

Der kan dog melde sig en økonomisk regning. Frankrig er ikke i en god økonomisk form og har store forsvarsudgifter til sine atomkapaciteter.

-Det ville være naivt, hvis man ikke ser for sig, at det over tid godt kan udvikle sig. Hvis Frankrig skal have et større europæisk ansvar, så skal Europa også have et større medansvar, og ”at the end of the day” er penge stadig moderne.

Den fransk-europæiske a-våbenudvikling skal foregå i fuld gennemsigtighed over for USA, som jo presser på for, at Europa skal gøre mere selv.

Lars Løkke Rasmussen er i bekneb for at billede på forholdet versus USA, men Lykke Friis foreslog et voksens barn, der flytter hjemmefra og som kommer ofte hjem for at få vasket og mad.

– Det er en eller anden løsrivelsesproces. Vi skal frigøre os fra nogen, som vi har et afhængighedsforhold til, på en måde, så de ikke rigtig opdager det, sluttede Lars Løkke Rasmussen. (Dj/180326)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.