Fjernvarme- og andre langsigtede VE-projekter bonner forholdsvis dårligere ud på grund af den anvendte diskontering. Foto: Fagpressen.eu
Udskydelse er højt prioriteret i vejledning i samfundsøkonomisk analyse
Af Claus Djørup
Den matematiske ligning for udskydelse er den første formel i Finansministeriets både oprindelige og nye vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger.
Det kan man smile af, men pointen er, at vejledningen gør meget ud af at tøjle projektmageri. Den indeholder mange nåleøjer. Hvis noget skulle vise sig samfundsøkonomisk anbefalelsesværdigt, er der i sidste ende altid nødstopkriteriet om, at projektet skal holdes inden for de finans- og konjunkturpolitiske rammer.
Det samme kunne siges om den første, længere vejledning fra 1999.
I praksis mærkes den fiskale betonklods på Fyn, hvor finanslovforslaget afsætter 231,4 millioner kroner til inddragelse af nødsporet i myldretiden mellem Odense og Nr. Åby.
En regulær tredje vognbane i begge retninger koster med et slag på tasken op til det dusindobbelte. Samtidig ligger der mindst fire båndlagte milliarder i infrastrukturpuljen.
Kalkulationsrenten uændret
Man skal frem til side 44 af de 58 sider for at finde vejledningens kerne, nemlig kalkulationsrenten, som i øvrigt er redigeret ud og erstattet af ”samfundsøkonomisk diskonteringsrente”.
Det har den upraktiske funktion, at der sker et søgebrud, da folketingsmedlemmer og ministeriet hidtil har opereret med ”kalkulationsrente”. Ordet kalkulation optræder slet ikke i vejledningen.
Uanset betegnelse holdes kalkulationsrenten uændret siden 2013, hvor den blev nedsat og gradueret i generationslange intervaller.
To år før i marts 2011 sænkede daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) satsen fra 6 til 5 procent i forbindelse med førstebehandlingen af et beslutningsforslaget fra Socialdemokratiet, SF, Det radikale Venstre og Enhedslisten om en nedsættelse til 3-3½ procent.
Det anlægstekniske risikotillæg fra ændringen i 2011 på én procent er også bevaret, selv om der er tale om en beregningsteknisk sats til brug ved sammenligning af alternative projekter og ikke en bankrente.
I de første 35 år skal regnes med en real diskonteringsrente på 4 procent. De næste 35 år en diskonteringen 3 procent, og herefter er den 2 procent.
Jo højere kalkulationsrente, desto sværere har langtidsprojekter det i konkurrencen med kortvarige investeringer.
En projektkrone er ikke bare én krone
Først lægges 32,5 % til investeringsbeløbet som en nettoafgiftsfaktor, der udtrykker fordelen ved offentlig finansiering – forskellen på statslig og privat finansiering i form af moms og afgifter.
I 1999-vejledningen blev der ikke sat et eksakt tal på, men faktoren blev angivet som forholdet mellem bruttonationalproduktet i markedspriser og værditilvæksten opgjort i faktorpriser.
Dernæst lægges en tiendedel som skatteforvridningstillæg oven i de 132,5 procent, så den oprindelige projektpris skal ganges med 1,4575 for at finde frem til det samfundsøkonomiske finansieringsbehov.
Skatteforvridning halveres
Finansministeriet imødekommer delvis kritikerne, som mener, at skatteforvridningsfaktoren ikke hører hjemme i samfundsøkonomiske analyser. Den er dog halveret fra 20 til 10 procent i forhold til 1999-vejledningen.
Bundlinjen er ministeriets argument er, at skatteopkrævning er forbundet med forvridninger såsom skatteundgåelse.
Ikke-monetære værdier
Værdien af ”ikke-markedsomsatte goder og eksternaliteter” såsom liv, tid, støj, luftforurening og arbejdskraftudbudsforvridning fremgår af sit nøglekatalog, som Finansministeriet endnu ikke har offentliggjort.
Værdien af et statistisk liv forhøjes fra 18 millioner til 32 millioner kroner, hvilket afspejler – som Claus Hjort Frederiksen forklarede i sin tid som finansminister – ”befolkningens betalingsvilje for at opnå en marginal reduktion i risikoen for at dø”, dvs. en måleenhed for risikoændringer og ikke en konkret værdi på menneskeliv.
Nytten af natur og kultur
En afart af ikke-markedsomsatte fordele og ulemper er ”ikke-brugsværdi”, som er nytten ved at vide, at et gode eller tjeneste er tilgængelig hvad enten det er skovture uden trafikstøj, gamle slotte eller en natteklar stjernehimmel.
Det er dog ikke noget, som man selv skal forsøge at sætte kroner og ører på, formaner Finansministeriet.
Fjernvarmeværker hæmmes af høj samfundsrente
Fjernvarmeværkerne opfordrer på ny Finansministeriet til at udvide nåleøjet for investeringstunge projekter i vedvarende energi og infrastruktur.
– Finansministeriet bør sænke kalkulationsrenten. Hellere nærmere 2 procent end 4 procent, siger direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme.
– VE-projekter er investeringstunge og strækker sig over mange år. Det betyder noget, når man fastholder kalkulationsrenten på et kunstigt højt niveau i forhold til det øvrige renteniveau, siger Kim Mortensen.
Finansministeriets reviderede vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger fastholder, at projekter skal diskonteres med en kalkulationsrente på fire procent de første 35 år, derefter 3 % de næste 35 år og 2 % fra det 71. år til evighed.
– En kunstig høj kalkulationsrente betyder, at en række af fjernvarmeselskabernes langsigtede investeringer og projekter ikke lever op til de samfundsøkonomiske forudsætninger og bremses, siger Kim Mortensen.
Det rammer eksempelvis konverteringsprojekter fra naturgas til fjernvarme, omstilling til solvarme og ombygning af kraftvarmeanlæg til VE.
– Vi skal måle dem op mod de samfundsøkonomiske forudsætninger, hvor de bliver underkendt på grund af den høje kalkulationsrente, siger Kim Mortensen.
Alternativer kan være ringere selskabsøkonomisk set.
– Vi skal have både en positiv selskabsøkonomi og en positiv samfundsøkonomi. Jo højere kalkulationsrente, desto sværere er det at opnå positiv samfundsøkonomi. Så er det ikke nok, at et projekt giver positiv selskabsøkonomi, dvs. det bliver billigere for forbrugerne, slutter Kim Mortensen.
Kalkulationsrenten ligger langt over markedsrenten
Ved et arrangement i Dansk Fjernvarme den 13. september inddrog forhenværende departemenchef Jørgen Rosted samfundsøkonomisk analyse som det fjerde ben ved siden af regnemodellerne ADAM, DREAM og Lovmodellen.
– Kalkulationsrenten er for høj. Den bør klart være mindre i den nuværende situation. Der er mange nyttige projekter, som ikke bliver gennemført, fordi kalkulationsrenten er sat så højt, siger Jørgen Rosted.
Dernæst er den så usikker at beregne, at han er kritisk over denne metode, for man sætter priser på noget, hvor der ikke er et marked.
Tag udgangspunkt i omkostningseffektivitet
– Jeg så hellere, at man blev enige om nogle politiske mål og regnede den anden vej rundt: Hvordan kan vi opfylde dem billigst muligt, siger Jørgen Rosted.
Han dropper dermed cost-benefit og anbefaler at holde sig til cost-effectiveness.
Ifølge Finansministeriets ”Vejledning i samfundsøkonomiske vurderinger” angiver den første metode, hvilket initiativ er bedst til at løse et problem, mens den anden metode bruges til at finde den mest omkostningseffektive løsning.
Fortsæt med grønt nationalregnskab
– Det er uforståeligt, at man ikke fortsætter med at de indikatorer, der kan føre til et grønt nationalregnskab. Vi må have data, hvis vi skal have alle de benchmarkanalyser (i energisektoren, red.).
– Jeg forstår ikke, at man (regeringens finanslovforslag, red.) fjerner finansieringen til de data, der er nødvendige for en god regulering og fornuftige beslutninger.
Klima lige så vigtig som beskæftigelsen
Jørgen Rosted foreslår at udvælge de områder, hvor miljøtilstanden er mest kritisk og vurdere alle investeringers og andre offentlige beslutningers betydning for netop de områder.
– I hvert fald skulle implikationen for CO2 for alle store, offentlige beslutninger være lige så vigtig som beskæftigelsen, slutter Jørgen Rosted.
Fjernvarmeværker: Nedsæt kalkulationsrenten til godt 2 %
Fjernvarmeværkerne opfordrer på ny Finansministeriet til at udvide nåleøjet for investeringstunge projekter i vedvarende energi og infrastruktur.
– Finansministeriet bør sænke kalkulationsrenten. Hellere nærmere 2 procent end 4 procent, siger direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme.
– VE-projekter er investeringstunge og strækker sig over mange år. Det betyder noget, når man fastholder kalkulationsrenten på et kunstigt højt niveau i forhold til det øvrige renteniveau, siger Kim Mortensen.
Finansministeriets reviderede vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger fastholder, at projekter skal diskonteres med en kalkulationsrente på fire procent de første 35 år, derefter 3 % de næste 35 år og 2 % fra det 71. år til evighed.
Fjernvarmeværker hæmmes af høj samfundsrente
– En kunstig høj kalkulationsrente betyder, at en række af fjernvarmeselskabernes langsigtede investeringer og projekter ikke lever op til de samfundsøkonomiske forudsætninger og bremses, siger Kim Mortensen.
Det rammer eksempelvis konverteringsprojekter fra naturgas til fjernvarme, omstilling til solvarme og ombygning af kraftvarmeanlæg til VE.
– Vi skal måle dem op mod de samfundsøkonomiske forudsætninger, hvor de bliver underkendt på grund af den høje kalkulationsrente, siger Kim Mortensen.
Alternativer kan være ringere selskabsøkonomisk set.
– Vi skal have både en positiv selskabsøkonomi og en positiv samfundsøkonomi. Jo højere kalkulationsrente, desto sværere er det at opnå positiv samfundsøkonomi. Så er det ikke nok, at et projekt giver positiv selskabsøkonomi, dvs. det bliver billigere for forbrugerne, slutter Kim Mortensen. (Dj/240917)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.