Konservative og socialdemokrater har forskellige forventninger til EU-kommissionens klimaudspil. Det vil være et godt udgangspunkt for Danmark, siger Christel Schaldemose (S)
Af Claus Djørup
Alle klimanørders øjne rettes fra Madrid til Bryssel på onsdag 11. december, når EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og viceformand Frans Timmermans, offentliggør flagskibsinitiativet ”En grøn pagt” (New European Green Deal).
Offentliggørelsen sker under afslutningen af FN’s klimatopmøde i Madrid, COP15, der er sat til at slutte fredag 13. december.
EU-parlamentet har indkaldt til en minisession onsdag kl. 14-16 i Bryssel med ét punkt: ”Den europæiske grønne aftale”.
Et klimaneutralt Europa – og ikke blot 80-95 % drivhusgasreduktion – er på EU-topmødets dagsorden torsdag 12. december i Bryssel, mens britiske valgstedsmålinger indløber.
Det europæiske udspil vil have form som en ‘meddelelse’, der indeholder Ursula von der Leyen-kommissionens energipolitiske prioriteter. De vil ifølge energikommissær Kadri Simson vil bygge på tre søjler: mennesker, planet og partnere.
Et af de centrale punkter bliver, om kommissionen holder fast i Ursaula von der Leyens EU-mål om 50 % CO2-reduktion i 2030, strammer det til 55 % eller højere, eller indikerer et interval 50-55 %.
Konservative: Omfordeling uden samtænkning af klima og industri
Forventningerne er forskellige hos to danske EU-parlamentsmedlemmer fra de to største partigrupper.
Pernille Weiss fra Det konservative Folkeparti (EPP) ser frem til, at direktivet om miljøvenligt design (ECO-direktivet) revideres, hvilket giver mulighed for at indføre et klimamærke.
Overordnet er hun ikke imponeret over udkastet, fordi Frans Timmermans mest omfordeler penge til den grønne omstilling og ikke samtænker klimaudfordringen som en industripolitisk opgave.
– De to ting skal hænge sammen. Det er ikke nok at hente penge via afgifter og skatter. Der ligger forretnings- og vækstmuligheder i den grønne omstilling, som skal høstes, for ellers får vi ikke den kapital tilført, som gør at vi hele tiden kan være grønnest, siger Pernille Weiss.
Den konservative EU-politiker ønsker overgangsvilkår for de energitunge industrier, som skal kobles på innovations- og forskningsprogrammerne.
Videre skal infrastrukturen for VE-strøm udbygges. Endelig skal der være en digital pakke vedrørende handel med vedvarende energi.
Socialdemokratiet: Timmermans liste er god
Socialdemokraten Christel Schaldemose (S&D) opfatter udkastet anderledes positivt.
Der er tale om en lang liste med alle de regler, der skal udarbejdes. Detaljerne er ikke på plads.
– Det vil være et godt udgangspunkt for os i Danmark og vil hjælpe os til at nå vores 70 procent-målsætning i 2030, siger hun.
– Frans Timmermans vil lave en klimalov, så Europa bliver klimaneutralt i 2050, fremhæver Christel Schaldemose.
Hun mener, at Frans Timmermans lange liste af store og små lovinitiativer også vil være et godt udgangspunkt for at presse på for et mere ambitiøst EU-mål, der er højere end 50 % i 2030 i forhold til 1990.
– Frans Timmermans er ganske ambitiøs, og så er det op til os at presse ekstra på, så bliver vanvittigt ambitøst, slutter Christel Schaldemose.
Enhedslisten: 48 % er allerede i hus
Den tidligere EU-kommission havde et mål om 40 % CO2-redution i 2030, men selv uden yderligere beslutninger vil EU nå 48 %, påpeger Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten (GUE/NGL).
Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten stemte for nylig for 65 % i EU-parlamentet, fremhæver han. Det tal vil givetvis indgå i det alternative udspil, som EU-parlamentets venstrefløjsgruppe fremlægger samme dag (11. december). Man kan også forvente forslag om smidigere budgetlofter for klimainvesteringer.
Dansk Folkeparti: Økonomisk effektivitet vil overbevise østeuropæerne
Peter Kofod fra Dansk Folkeparti (ID) sætter forskning op som prioritet nummer ét – at finde smartere, effektivere og bedre metoder.
Polakker, ungarere og øvrige østeuropæere lader sig ikke presse til noget som helst, medmindre det er smart og de ser en gevinst inden for kort sigt, siger Peter Kofod. (Dj/101219)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.