Det 28. regime er en ommer, siger fagbevægelsen
Iværksætterbranchens Torsten Vittrup Dalegaard kan ikke få et tværeuropæisk selskabsform hurtigt nok. Fagbevægelsens Flemming H. Grønsund sætter foden ned. Alligevel har de en fællesmængde, som peger mod et EU-kompromis om det 28. regime/EU Inc., nemlig reel opretholdelse af sociale standarder og nationale arbejdsmarkedsregler. Måske ender det med en 27½-model.

Af Claus Djørup
EU-kommissionens forslag til en europæisk selskabsform for iværksættere skaber en ny front for forkæmpere af de nordiske arbejdsmodeller.

”Det 28. regime” eller ”EU Inc.” skal gøre det lettere for europæiske virksomheder at tiltrække kapital i konkurrencen med især USA og Kina.

EU Inc.er kan stiftes med en meget lille selskabskapital, hvilket minder om den kortvarige selskabsform IVS (iværksætterselskab eller énkroneselskab), der blev afskaffet i 2019.

Brancheforeningen “Danske Iværksættere” og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har hver sin optik på forslaget. De er ikke modstandere, selv om den første anbefaler med et stort ja og den anden indtil videre siger nej.

Iværksætterne ønsker at kunne skalere (nyord for vækst) hurtigt og ubureaukratisk i hele Europa. Fagbevægelsen vil sikre, at løn- og ansættelsesvilkår ikke udhules af fri adgang til social dumping.

Overvejende positiv erhvervsminister
Torsten Vittrup Dalegaard, der er politisk chef hos Danske Iværksættere, taler om lammende fragmentering, som Letta- og Draghi-rapporterne advarer imod.

FH’s andennæstformand, Flemming H. Grønsund, er langtfra betrygget ved en uklar formulering i den uforpligtende præambel, der handler om respekt for national arbejdsret.

De to mødtes i regi af EU-bureauet og FN-forbundet den 29. maj. Præcis en uge før i europaudvalget udtalte daværende, fungerende erhvervsminister Morten Bødskov (S) sig overvejende positivt om forslaget, og her skal trykket lægges på ‘overvejende’.

Han afvejede vækst og beskyttelse – ønsket om et mere konkurrencedygtigt Europa kontra spørgsmålet om, hvorvidt fælles regler vil presse sociale standarder og nationale arbejdsmarkedsmodeller.

Siden har Martin Lidegaard (R) overtaget posten som erhvervsminister. Det var netop Det Radikale Venstres EU-ordfører, som førte an med en entydig opbakning til EU Inc. ii europaudvalget den 22. maj. Det er en exceptionel god idé som en genvej til vækst, sagde Steffen Helledie (R).

Spørgsmålet er således ikke, om det skal være lettere at skabe store virksomheder, men hvordan vækst og den danske arbejdsmodel balanceres.

Fragmenteret indre marked
– For innovative iværksættere fungerer det indre marked som 27 forskellige markeder. EU-lovgivning bliver implementeret forskelligt i de 27 markeder, og det er en langsommelig proces at oprette selskaber i lande end Danmark, siger Torsten Vittrup Dalegaard, som er politisk chef hos Danske Iværksættere.

– Vi har ikke mangel på idérigdom i Europa. Vi har 35.000 start-ups, som er det højeste for nogen region i hele verden, men kun 109 unicorns (værdi over én milliard dollar), mens USA har 700. I de sidste 50 år har Europa ikke genereret en virksomhed med en markedsværdi på mere end 100 mia. dollar.

Videre investerer de europæiske pensionskasser kun 0,01 procent af deres midler i vækstkapital i Europa.

Europæisk fra dag ét
-Vi skal have en fælles europæisk selskabsform, der står side om side med selskabsformer i andre markeder. Ideen er, at innovative iværksættere skal være europæiske fra dag ét. Danmark er et lille land, og vi er dybt afhængig af at kunne skalere ud over vore grænser, siger Torsten Vittrup Dalegaard.

Det skal være en forordning, 100 procent digitalt og så lave barrierer som muligt. Til gengæld har intet imod, at nationale arbejdsmarkedsregler trumfer, for det , for det er bydende nødvendigt med en fair løsning, der gør det nemt at skalere virksomheder i Europa på tværs.

Alle firmaer kan blive slovenske eller græske
Det er netop hvad fagbevægelsen efterlyser.

Skræmmebilledet for Flemming H. Grønsund er omdannelse af eksempelvis Novo Nordisk til et slovensk EU Inc., som opretter et administrationskontor i Ljubljana og ellers fortsætter i Danmark med slovenske løn- og ansættelsesvilkår.

– Det vil være til ulempe for den danske konkurrenceevne og danske lønmodtagere. Der er ingen begrænsninger for, hvem de kan registrere sig som et EU Inc., understreger Flemming Grønsund

Konkurs og løngaranti
Så er der spørgsmålet om, hvor sager om insolvens skal behandles, dvs. om Lønmodtagernes Garantifond dækker.

– Som det ser ud i øjeblikket, vil slovensk lovgivning finde anvendelse i sager, hvor en medarbejder kan have et efterbetalingskrav for manglende løn, hvis selskabet er registreret i Slovenien, selv om den udøver virksomhed i Danmark, anfører Flemming Grønsund.

Arbejdstilsyn i andre lande
For den geografiske variations skyld springer han til Grækenland i spørgsmålet om myndighedskontrol og domstolsprøvelse for at illustrere, at det græske arbejdstilsyn skal føre tilsyn med en græsk registreret virksomhed i Danmark.

– Det står ikke klart beskrevet, men risikoen er, at tvister skal behandles ved en græsk domstol, siger han.

Hele den europæiske fagbevægelse er utrygge ved de formuleringer, der ligger i artikel 4 stk. 2 om oprindelseslandprincippet, fordi det kan åbne for regelshopping – at virksomheder registrerer sig i lande med de mest fordelagtige regler og svag arbejdstagerbeskyttelse.

Ommer
Flemming Grønsund er ikke helt afvisende, når han dømmer forslaget som makværk og en ommer.

Han kan godt se musik i det, men en masse tidsler skal fjernes, så det bliver fornuftigt og ikke bliver et ræs mod bunden, som man ser med vandrende arbejdstagere i byggebranchen, hvor et dansk værn er RUT – Registret for Udenlandske Tjenesteydere.

Nuleuroselskab

EU Inc. adskiller sig fra det hedengange danske IVS ved, at det er et europæisk selskab, der kan gå på tværs af lande og er et registreret selskab i alle medlemslande, forklarer Torsten Vittrup Dalegaard. Man kommer ud over de administrative byrder ved at starte et selskab i hvert af de andre lande for at operere på det tyske og/eller franske og/eller øvrige markeder.

– Det er vigtigt, at det ikke genererer mere bureaukrati. For iværksættere sætter bureaukrati stop for vækstmotoren. Den rå virkelighed er ikke gået op for alle. Vi er nødt til at gøre noget, men det skulle være sket for 10 år siden med at gøre nemt og hurtigst muligt at skabe virksomheder på tværs af landegrænser, siger Torsten Vittrup Dalegaard.

Han svarer med et modspørgsmål til spørgsmålet, hvorfor der ikke skal være en basiskapital: – Hvorfor skal der være en basiskapital? De eksisterende minimumskrav rækker i forvejen ikke langt.

Risiko for social dumping
Fordi nul kapitalkrav indebærer en høj risiko på arbejdsmarkedet, kunne være Flemming Grønsunds svar.

– Hvis man sætter en meget lav bund i forhold til at oprette virksomheder, så er det desto vigtigere at sikre løn- og ansættelsesvilkår og arbejdsmiljø, hvis man vil mindske risikoen for social dumping. Det er afgørende med rene linjer for, hvilke aftalevilkår er gældende ved etablering af en virksomhed i forhold til hvilke lande, man arbejder i, fastslår han.

Flemming Grønsund har heller ikke mod på at overlade det til en aktivistisk EU-domstol.

Forpostfægtning
I Europaudvalgets forpostfægtning den 22. maj om ”det 28. regime” eller ”EU Inc.” udråbte
Det Radikale Venstre det som en exceptionel god idé – som en genvej til vækst.

EU-ordfører Steffen Helledie (R) talte varmt for at bruge konkurrenceevnefonden til at skubbe på ”det 28. regime”. Han frygter at ende med 27 forskellige, nationale versioner af et 28. regime.

Enhedslisten arbejdsmarkeds- og erhvervsordfører hæftede sig derimod ved skavankerne – genveje til social dumping. Sinem Dybvad Demir (EL) ser en betydelig risiko for regelshopping og skuffeselskaber, social dumping og organiseret kriminalitet.

Risici for arbejdsvilkår og skat
Man må kunne gøre tingene mere effektive og ensartede og effektivere, uden
at det skal være laveste fællesnævner, anførte daværende EU-ordfører Lisbeth Bech-Nielsen (SF), som siden er blevet beredskabsminister.

Hun fremhævede flere kritiske paragraffer, der kunne undermininere arbejdsvilkår:
* Artikel 4 med oprindelsesprincippet kunne betyde, at danske vilkår underbydes af selskaber, der er registreret i eksempelvis Slovenien
* Artikel 12 om medarbejderdeltagelse åbner for, at virksomheder strategisk kan vælge et hjemsted med svagt eller ikke-eksisterende medarbejderrepræsentation
* Artikel 16 med fleksible kapitalkrav, der går det muligt at drive spåkaldte éneuroselskaber uden reel kapitalbinding
* Artikel 21 om tilsyn
* Artikel 78 angående insolvens – skal en dansk medarbejder søge løndækning via hjemstedslandet?

Der er også ret store risici for skattevæsenet, tilføjede Lisbeth Bech-Nielsen.

Barrierer skal væk
Morten Bødskov var som sagt overordnet positiv, men tydeligvis på vagt over for bl.a. udhuling af medarbejderbeskyttelse og etablering af et parallelt selskabsretligt system.

-Det er nødvendigt at gøre op med barrierer. Det 28. regime er en god tanke. Jeg er opmærksom på den kritik, som fagbevægelsen rejser. Grønne iværksættere springer ikke over landegrænser i dag, men det skal ikke være en ladeport for svig og svindel, opsummerede Morten Bødskov i europaudvalget.

Nul kapitalkrav
Med et enkelt klik skal innovative virksomheder kunne stifte et EU Inc. på under to døgn for højest 100 euro (745 kr.).

Fordelene for især stiftere, investorer og vækstvirksomheder er:
• stiftelse på under 48 timer via et centralt EU-register
• minimumskapital på nul euro eller nul kroner (artikel 62)
• fuldt digitale procedurer gennem hele selskabets levetid
• fælles regler for medarbejderaktieordninger (EU-ESOP) med udskudt beskatning
• mulighed for at drive virksomhed i hele EU uden at oprette datterselskaber i hvert medlemsland

Risiko for svagere konkursregler
Den daværende, fungerende SVM-regering understregede, at medarbejderrepræsentation i EU Inc.-selskaber fortsat skal følge nationale regler i registreringslandet. Forslaget må heller ikke kunne bruges til at omgå regler om arbejdstagerbeskyttelse eller undergrave den danske arbejdsmarkedsmodel.

SVM-regeringen var – og det er nok uændret – desuden kritisk over for de forenklede regler for konkurser og rekonstruktioner, som efter dansk opfattelse kan skabe parallelle systemer og svække sammenhængen i dansk selskabsret.

Enige om arbejdsret
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er markant mere skeptisk i frygt for social dumping, pres på overenskomster og svækket medarbejderindflydelse.

FH kræver derfor, at beskyttelsen af arbejdstagerrettigheder skrives direkte ind i lovteksten og ikke blot nævnes i præamblen (forordet).

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) støtter forslaget. Det sker med en understregning af, at forslaget ikke regulerer arbejds- og ansættelsesretlige forhold, herunder kollektive aftaler.

Dansk Industri (DI) støtter ligeledes forslaget og lægger vægt på at begrænse og tydeliggøre, hvornår national ret finder anvendelse. DI peger på risikoen for fortsatte nationale notar- og særkrav samt uklarheder om ledelsesstruktur og ledelsesansvar.

Tværnational vækst For ejere og investorer er fordelene oplagte: hurtigere vækst på tværs af landegrænser, færre administrative byrder og lettere adgang til europæisk kapital.

For lønmodtagerne er billedet mere sammensat. På den ene side kan medarbejderaktier kan give ansatte del i gevinsten, hvis virksomheden bliver en succes.

På den anden side kan konkurrencen mellem medlemslandenes regler skabe incitament til at placere virksomheder dér, hvor kravene til medarbejderbeskyttelse er lavest. Netop dét er kernen i kritikken af det såkaldte 28. regime: at ønsket om fleksibilitet og vækst kan udvikle sig til et europæisk kapløb mod de mindst restriktive regler.

Letta og DraghiI deres respektive rapporter til EU-kommissionen peger Mario Draghi og Enrico Letta på, at en af Europas største svagheder er opsplitningen af det indre marked.

EU Inc. kan følgelig blive et redskab til at styrke Europas konkurrenceevne ved at reducere juridisk kompleksitet og administrative omkostninger for virksomheder, der opererer på tværs af grænserne.

Imidlertid kan den samme fleksibilitet også flytte magt væk fra nationale parlamenter og arbejdsmarkedsmodeller. Kritikerne frygter, at et fælles selskabsregime over tid vil begrænse medlemslandenes mulighed for selv at fastsætte regler for arbejdsmarked, selskaber og konkurser.

Forhandlingerne er i gang i Bryssel
Den første politiske drøftelse i EU’s ministerråd fandt sted 28. maj 2026. Her blev alle fordele og bagdele nævnt og vendt.

De fleste lande er indstillet på at indgå et indgå et kompromis i ministerrådet i slutningen af 2026, oplyser det cypriotiske EU-formandskab.

Kira Marie Peter-Hansen (SF/Grønne) er skyggeordfører i EU-parlamentets forhandlingsteam.

Danmark i top 5

Det er i en positiv tone, at EU-kommissionen netop er begyndt med at vurdere iværksætter- og vækstvirksomheder. Siden 2020 har 20 ud af 27 EU-medlemsstater forbedret deres præstationer, viser startup- og scaleup-resultattavlen (ESSS, European Startup and Scaleup Scoreboard) den 29. maj.

– Det beviser, at målrettet støtte til iværksættere fremmer innovation, jobskabelse og økonomisk vækst, skriver EU-kommissionens generaldirektoratet for forskning og innovation.

Frontløberlandene – Estland, Sverige, Finland, Holland og Danmark i den rækkefølge – klarer sig mindst 125 % lover EU-gennemsnittet på 36 måleindikatorer. Med en my undtagelse for Finland ligger frontløberlandene lavere i 2025 end året før ligesom de fleste andre lande. (Dj/090626)

EU-anbefaling
Hjælp mindre virksomheder til at innovere og indføre nye teknologier, lyder en anbefaling i EU-kommissionens landerapport om Danmark den 3. juni.

Finansiering af opskalering er fortsat en udfordring, navnlig for virksomheder, der er på vej fra vækst i den tidlige fase til ekspansion i en senere fase, hedder det.

”Selv om Danmark klarer sig godt med hensyn til seedfinansiering og finansiering i den tidlige fase (0,27 % af BNP i perioden 2022-2024), er adgangen til kapital til opskalering fortsat mere begrænset (0,10 % af BNP i perioden 2022-2024). Dette kan tilskynde nogle virksomheder til at flytte til større internationale markeder, hvor der er adgang til større kapitalpuljer,” advarer EU-kommissionen.

Landerapporten roser iværksætterstrategien fra 2024, der omfatter ændringer i beskatningen af kapitalgevinster, forenklede regler for egenkapitalbaseret crowdfunding og bedre adgang til venturegældsfinansiering.

Over tid forventes disse foranstaltninger at gøre Danmark mere attraktiv for vækstvirksomheder og børsintroduktioner, skriver EU-kommissionen.

Tilløb til Iværksætterpakke 2.0
Dagen før den 2. juni annoncerede firpartiregeringen en ny iværksætterpakke, der skal lette adgangen til kapital og forbedre anvendelsen af medarbejderaktier, optioner og andre finansielle værktøjer samt begrænse skattemæssige barrierer.

Iværksætterpakke 2.0 skal tillige styrke iværksætteres økonomiske tryghed samt give grønne, socioøkonomiske og kvindelige iværksættere adgang til risikovillig kapital.

Videre nedsætter den ny regering en arbejdsgruppe, der skal undersøge barrierer for institutionelle investoreres mulighed for at investere i små og mellemstore virksomheder og startups. (Dj/090626)

Artiklen indeholder bidrag fra Niels Sørensen

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.