Hver sjette krone i EU-udbud bruges på papirnusseri

Statsrevisorer kritiserer dyre udbudsformer

Af Claus Djørup
De administrative udgifter ved statens udbud af en opgave kan nemt koste halvdelen af ordrens værdi og endda mere for alle parter samlet.

Rigsrevisionen har set på omkostningerne for staten og tilbudsgiverne (transaktionsomkostningerne er udgifterne op til kontraktens indgåelse) ved EU-udbud og annonceringer. Staten køber årligt for 37 milliarder kroner.

I gennemsnit er transaktionsomkostningerne estimeret til 17 % af indkøbets værdi for de udvalgte EU-udbud og 38 % af indkøbets værdi for de udvalgte annonceringer, oplyser rigsrevisionen i rapporten ”Transaktionsomkostninger ved udbud i staten”.

Små indkøb dyrest i administration
Det er særligt mindre indkøb med mange tilbudsgivere, der har høje samlede omkostninger. Konsekvensen er, at en stor andel af indkøbets værdi bruges på administrative processer, påpeger rigsrevisionen.

Disse omkostninger kan minimeres, lyder konklusionen i undersøgelsen, der omfatter seks ministerier.

Den konklusion tager statsrevisorerne til sig. Deres kritik af udbudsomkostningerne er dog så mild, at den må betegnes som en opfordring til at effektivisere udbuddene.

”Ministerierne bør styrke indsatsen for at minimere transaktionsomkostningerne, når de gennemfører udbud, da dette vil medføre besparelser for både staten og den private sektor, ” skriver statsrevisorerne.

”Der er potentiale for at minimere transaktionsomkostningerne både i ministerier og hos tilbudsgivere på flere områder,” tilføjer statsrevisorerne, der er udpeget af folketinget.

Dialog med leverandører før udbud
Ministerierne opfordres til at afdække markedet og snakke – dialog – med leverandører, før de udbyder en opgave. Dette gælder specielt forskningsopgaver, hvor konsulenthuse unødvendigt fristes til at byde. Der henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om ”Dialog før og under udbudsprocessen” fra februar 2018.

Ved udbud af tjenesteydelser skal embedsmændene undgå unødvendige krav eller detaljer i udbudsmaterialet.

De seks ministerier er 1) Undervisningsministeriet, 2) Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, 3) Børne- og Socialministeriets, 4) Forsvarsministeriet, 5) Beskæftigelsesministeriet og 6) Miljø- og Fødevareministeriet.

De har forskellig praksis. To ministerier bryder tilmed statens egne regler ved ikke at udarbejde indkøbsplaner, som de skal i henhold til cirkulære om indkøb i staten.

Videre kritiseres to af de seks undersøgte ministerier for at agere alene og ikke koordinere på tværs af ministerområdet. (Dj/140619)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.