Den danske finansminister er blandt de hårdeste censorer, når finansminister Magdalena Rzeczkowska sender sin første anmodning om udbetaling fra koronapakken
Polska nie otrzyma pierwszego euro lub złotówki z unijnego instrumentu naprawczego (KPO), chyba że zacznie spełniać warunki niezależnego sądownictwa. Holandia, Szwecja, Belgia i Dania ogłosiły we wspólnym liście, że zobaczą rzeczywistą poprawę przestrzegania rządów prawa, zanim UE zacznie dokonywać płatności na rzecz Polski.
Poland will not receive the first euro or zloty from the EU Recovery Facility (RRF) unless it begins to comply with the conditions of an independent judiciary. The Netherlands, Sweden, Belgium and Denmark have announced in a joint letter that they demand real improvements in compliance with the rule of law before the EU can start making payments to Poland.

Af Claus Djørup
Polen får ikke den første euro eller zloty fra EU’s koronapakke, før landet begynder at efterleve betingelserne om et uafhængigt retsvæsen.

Det fastslår finansminister Nicolai Wammen (S) på ny i en redegørelse om milepæle og mål i den polske EU-genopretningsplan (Recovery and Resilience Facility, RRF) til 264 milliarder kroner.

”Regeringen vil fortsat følge implementeringen af den polske genopretningsplan med henblik på, at udbetalingen af midler til Polen afhænger af tilstrækkelig efterlevelse af de milepæle og mål, der er stillet som betingelser for de konkrete udbetalinger, herunder i relation til retsvæsenet i Polen,” erklærer Nicolai Wammen.

Hans polske kollega, finansminister Magdalena Rzeczkowska, fremhæver derimod, at EU’s finansministre godkendte Polens økonomiske genopretningsplan den den 17. juni (Holland undlod at stemme). Polen er dermed det 24. land med en godkendt plan. De resterende tre lande er Bulgarien, Holland og navnlig Ungarn.

Polsk finanslov med eller uden RRF
Magdalena Rzeczkowska og den PiS-ledede regering regner officielt med den kæmpe overførsel fra EU til investeringer og vækst. Hun vil ifølge ”Business Insider” præsentere et finanslovforslag for 2023, der indeholder genopretningsplanen på 264 mia. kr., men i det tilfælde skal hun forberede sig på et hul i statskassen.

Den særlige budgetmekanisme vedrørende brud på retsstatsprincipper er nemlig blevet til et langt hækkeløb for Polen. Det går trægt med at opfylde EU’s krav til retsreformer.

Midlerne vil kun blive frigivet i takt med, at Polen genopretter retsstatsprincipperne. Der er en køreplan med milepæle, men ikke en holdbar tidsplan.

Afventer anmodning om udbetaling
Imidlertid har finansminister Magdalena Rzeczkowska endnu ikke indleveret den første halvårlige betalingsanmodning.

Følgelig vides det heller ikke, hvornår EU-kommissionen vil fremlægge en vurdering af, hvorvidt Polen har gennemført de milepæle, der vedrører den første betalingsanmodning, oplyser finansminister Nicolai Wammen i et svar til EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL).

Den danske finansminister forventer, at betalingsanmodningen vil blive indleveret senere i år. Derefter har EU-kommissionen to måneder til at vurdere, om Polen har – som det hedder – ”leveret tilstrækkeligt på de relevante milepæle og mål”.

Regeringen vil vurdere Polens opfølgning på rådsbeslutningen den 17. juni om godkendelse af den polske RRF-plan, når kommissionen har færdiggjort vurderingen af Polens første betalingsanmodning, tilføjer den danske finansminister.

EU-kommissionen skal høre EU-landene, inden den træffer beslutning om udbetaling af midler fra genopretningsfaciliteten på samlet 35,4 mia. euro (263,7 mia. kr.), som fordeles med 23,9 mia. euro i støtte og 11,5 mia. euro i lån (178,1 mia. kr. og 85,7 mia. kr.).

Milepæl 1
Der er tre afgørende milepæle i finansministerens redegørelse der relaterer til retsvæsenets uafhængighed.

• En reform af disciplinærkammeret under polsk højesteret, der sikrer, at alle disciplinærsager behandles af en ved lov oprettet uafhængig og upartisk domstol.

• Dommere kan ikke længere risikere en disciplinærsag, hvis de stiller præjudicielle spørgsmål til EU-domstolen (dvs. beder EU-domstolen afgøre fortolkning af EU-ret), og indholdet i deres retsafgørelser kan ikke klassificeres som disciplinære forseelser.

• Parternes rettigheder i disciplinærsager styrkes generelt.

• Dommere skal kunne verificere, om en domstol opfylder de EU-retlige krav om at være uafhængig, upartisk og oprettet ved lov. En sådan verifikation skal ikke kunne klassificeres som en disciplinærforseelse.

Milepæl 2:
• Alle dommere, der er berørt af tidligere domme afsagt af disciplinærkammeret, vil have ret til at få disse afgørelser genoptaget ved en uafhængig domstol. Første retsmøde i de genoptagede sager skal finde sted senest tre måneder, efter en sag anmodes genoptaget, og sagen skal være afsluttet senest 12 måneder efter denne anmodning.

Milepæl 3:
• Alle genoptagne sager skal være afsluttet inden udgangen af 2023 undtagen i helt særlige tilfælde.

Stadig ved første hæk
Den polske regering er allerede snublet på det første punkt om disciplinærkammeret. Den ny lov om et andet disciplinærregime og genindsættelse af ulovligt suspenderede dommere blev underskrevet af præsident, Andrzej Duda den 14. juni.

To uger senere pegede EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen på en mangel i den ny lov. Den sikrer ikke, at en dommer kan stille spørgsmålstegn ved en anden dommers status uden at risikere at blive genstand for en disciplinær forseelse.

Det var dog ikke en endelig forkastelse. Kommissionen er fortsat er i gang med at analysere den ny lov, så det er for tidligt at trække konklusioner, understregede Ursula von der Leyen.

Bemærkningen faldt i et svar på pressemødet i Litomyšl den 1. juli, der markerede Tjekkiets overtagelse af det roterende EU-formandskab. Premierminister Petr Fiala betragter sig som mægler, hvorefter han fremhævede Polens europæiske dyder i modtagelsen af ukrainske flygtninge.

Retsstatsrapport
Generelt kommer Polen på hårdt arbejde for at få frigivet genopretningspengene. Det ser ikke lysere ud efter den årlige retsstatsrapport 13. juli fra retskommissær Didier Reynders og værdi- og gennemsigtighedskommissær Věra Jourová.

Ifølge Politiken hører de to kommissærer sammen med Margrethe Vestager og tidligere rets- og nuværende klimakommissær Frans Timmermans til gruppen af kommissærer, som oprindeligt ikke ville godkende Polens genopretningsplan.

”Der er stadig alvorlige bekymringer i forbindelse med det polske retsvæsens uafhængighed,” erklærer EU-kommissionen i optakten til om den lange liste af anbefalinger om bl.a. at sikre domstolenes uafhængighed, der ville forbedre investeringsklimaet.

Videre er der anbefalinger om bekæmpelse af korruption på højt niveau. Her drejer det sig om uafhængig og effektiv retsefterforskning, tage fat på det brede omfang af immuniteter for topledere og ophøre med straffrihedsklausuler i lovgivningen.

Endelig kræver EU-kommissionen fair, gennemsigtige og ikke-diskriminerende tildeling af medielicenser samt uafhængige public service-medier og redaktioner.

Fire landes erklæring
Holland, Sverige, Belgien og Danmark har i et fælles brev meddelt, at de vil se reelle forbedringer med overholdelse af retsstatsprincipper, før EU kan påbegynde at udbetalinger til Polen.

-Jeg præsenterede på rådsmødet indholdet af den erklæring om Polens plan og retsstatsprincipper, som Danmark havde taget initiativ til. Det gjorde jeg på vegne af de ligesindede lande, som tilsluttede sig erklæringen, nemlig Nederlandene, Sverige og Belgien, oplyste Nicolai Wammen, da han omtalte sagen i europaudvalget fredag 8. juli..

-Det er centralt, at Polen ikke senere ruller aftalte reformer tilbage eller indfører nye tiltag, som går den forkerte vej. Det var en pointe, som flere bl.a. Kim Valentin (V) rejste her i udvalget, og som også blev understreget fra min side på mødet med mine kolleger, og som regeringen i sagens natur er helt enig i. (Dj/160722)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.