Medlemslande og EU-kommissionen kæmper om forordning eller direktiv for gigabitnet

Af Claus Djørup
Forslaget om gigabitnet til elektronisk kommunikation handler for EU-kommissionen om hurtigere og billigere udrulning af bredbånd og trådløse forbindelser, mens det for Danmark og en række andre medlemslande også handler om at undgå stive regler, der ikke passer til de nationale forhold.

Derfor er Danmark blandt de medlemslande, som ønsker at omforme EU-kommissionens forslag til ”forordning om foranstaltninger til reduktion af omkostningerne ved etablering af gigabitnet til elektronisk kommunikation” til et direktiv.

Det er en gentagelse af armlægning for næsten en halv snes år siden, fremgår det af politikernotatet.

Det nuværende infrastrukturdirektiv blev oprindeligt fremsat som en forordning, som mødte stor modstand hos medlemslandene, påpeger Fiberalliancen i sit høringssvar.

Forskellen er, om – som klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) lægger vægt på – de enkelte medlemslande får fleksibilitet til at tilpasse reglerne til nationale forhold og bevare eksisterende, velfungerende løsninger.

En forordning har umiddelbar virkning, mens et direktiv skal gennemføres i hvert enkelt lands lovgivning typisk i løbet af to år.

Besparelse på over 100 mia. kr.
Overordnet er forsyningsministeren positiv over for revisionen, men mest på andre landes vegne. Danmark er med sin veludbyggede teleinfrastruktur ikke det europæiske land, der er ”most in need”, som Lars Aagaard siger på udenlandsk.

Det vil ifølge EU-kommissionen betyde en reduktion af omkostningerne optimering på ca. 108 milliarder kroner på EU-plan i kraft af hurtigere procedurer, adgang til information om infrastruktur og samgravning.

-Der er jo også et beløb, der er værd at tage med, og det vil kunne forcere udrulningen af højhastighedsteleinfrastruktur fra 470.000 km i stedet for 250.000 km, sagde Lars Aagaard ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 13. oktober.

Stiltiende accept
Der er også bred modstand i ministerrådet mod, at tilladelser til anlæg gives som følge af stiltiende accept (negativ aftalebinding), når der er ikke er meddelt afslag eller tilladelse inden for fire måneder.

Det vil være imod dansk retspraksis, protesterer Kommunernes Landsforening i sit høringssvar.

Lars Aagaard er da også imod med stor vægt, at landzone- og byggetilladelser kan anses for givet ved passivitet hos en myndighed.

EU- og naturordfører Marianne Bigum (SF) gav verbal opbakning til Lars Aagaards konstatering, at det ville betyde tilsidesættelse af hensyn til landskab, natur, miljø og naboer.

Indtil videre fastholder EU-formandslandet Spanien stiltiende accept med modifikationer i kompromisforslaget.

Ens tidsfrist
EU- og it-ordfører Alexander Ryle (LA) tog fat om den fælles tidsfrist på de fire måneder. En gravetilladelse tager få dage, mens sagsbehandlingen for telemaster tager over 365 dage.

– Det kan være ok at sætte krav om svarfrister fra offentlige myndigheder, med stiltiende accept er ret vidtgående. Der kan være årsager til, at man ikke er vendt tilbage – nabohøring, natur- og miljøhensyn og lignende. Vi er ikke glade for at indføre princippet om stiltiende accept i dette forslag, svarede forsyningsministeren.

Sikkerhedspolitisk klausul
Uden at nævne Kina lægger mandatet tillige en sikkerhedspolitisk vægt på, at man af hensyn til kritisk infrastruktur kan spærre for adgang til offentlig fysisk infrastruktur.

Denne undtagelse fra adgangen for operatører til teleinfrastruktur kunne netop sikres ved, at forslaget blev et direktiv frem for en forordning, anfører Lars Aagaard.

Enhedslisten: For lidt hensyn til natur og naboer
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) var i Polen som valgobservatør og meddelte sit nej-votum på forhånd. Afvisningen gælder punkter, som også er kritiske for regeringen.

For det første støder det Enhedslisten, at de der tale om totalharmonisering omend delvis.

Dernæst lægges der for lidt vægt på hensyn til natur og miljø. Partiet fremhæver, at der kan opstå situationer, hvor der ikke vil blive inddraget andre hensyn såsom natur, miljø og høring af naboer i forbindelse med opsætning af telemaster, der i dag kræver landzonetilladelse.

– Kommunalbestyrelser risikere ikke at blive inddraget. Regeringen lægger stor vægt på at få det ud af forslaget, hvilket selvfølgelig er positivt, men den bør lægge afgørende vægt på dette, siger Søren Bo Søndergaard i sit ubenyttede talepapir.

Fiberrør indgår i energirenovering
Forslaget kobler sig på de nye krav til energirenovering af boliger og bygninger.

Nye bygninger og bygninger, der gennemgår renovering, skal forberedes med bygningsintern fysisk infrastruktur og bygningsintern fiberkabelføring og adgang til eksisterende bygningsintern fysisk infrastruktur, hedder det.

Kollision med erhvervslejeloven
Her kan man støde på ulovlig dobbeltudlejning, eftersom EU-forslaget stiller offentligt ejede bygninger til rådighed for at udrulle elementer af net med meget høj kapacitet.

”Det kan forpligte offentlige ejendomsejere til at foretage ulovlig dobbeltudlejning. Det er for nuværende ikke lovligt at videreudleje allerede udlejede arealer eller udlejede lokaler til anden side,” skriver forsyningsministeriet.

I mange tilfælde vil råderetten ligge hos lejeren, så pligten til at give adgang vil her ligge hos lejer og ikke hos udlejer eller hos begge parter i forening, formoder ministeriet.

”Som forordning med indførelse af minimumsharmonisering på området,kan de forhold i erhvervslejeloven, som strider mod forordningens bestemmelser, potentielt skulle tilpasses eller ophæves,” fortsætter ministeriet.

Problemet mindskes dog af kompromisteksten, som fastslår, at rettigheder som følge af kontrakter ikke kan tilsidesættes af forslagets regler om adgang. (Dj/191023)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.