25 évvel ezelőtt Magyarország átvágta a szögesdrótkerítést, a keletnémetek tömegesen mentek nyugatra, és a Berlini Fal leomlott. Mára, tíz év EU-tagság után, az ország iranti jóindulat erösen megkopott. Magyarország a kiindulópontja annak a meghallgatásnak, melyet a dán parlament európai ügyek bizottsága készít elő a jövő év elejére arról, hogyan biztosítható az EU-tagság feltételeit meghatározzó koppenhágai kritériumok betartása.

Vor 25 Jahren hat Ungarn den Stacheldraht durchlöchert. Heute, nach 10 Jahren Mitgliedschaft der EU, hat das Land viel von seinem Goodwill verspielt. Mit Ungarn als Anstoß bereitet der Ausschuss für europäische Belange des dänischen Parlamentes Anfang des künftigen Jahres eine Anhörung zur Gewährleistung der Kopenhagener Kriterien vor.

Eva Kjer Hansen: Københavnskriterierne er under pres i Ungarn. Foto: Fagpressen.eu

Ungarn klippede hul i pigtråden for 25 år siden, østtyskerne strømmede ud og Berlinmuren faldt. I dag har landet slidt hårdt på sin goodwill efter 10 års EU-medlemskab. Folketingets europaudvalg arrangerer en høring om københavnskriterierne.

Af Claus Djørup (Opdateret 10. nov. 2014)
Der kastes kritisk lys på Ungarn ved en høring, som europaudvalget arrangerer i begyndelsen af det nye år om EU’s handlemuligheder i forhold til EU-lande, der ikke lever op til Københavnskriterierne fra 1993.

Desuden er udenrigsminister Martin Lidegaard (R) forinden kaldt i samråd om Ungarn.

Høringen er besluttet efter tre udvalgsmedlemmers besøg i Ungarn. Temaet er medlemslandenes overholdelse af Københavnskriterierne om bl.a. demokratiske institutioner, retsstat, menneskerettigheder og mindretalsbeskyttelse: Er monitorering overhovedet nok i ‘casen’ Ungarn?

Afmagt
– På baggrund af vore oplevelser i Ungarn bliver vi nødt til at tage et initiativ for at få diskuteret, hvad der sker i Ungarn i forhold til, at demokratiet og respekten for menneskerettigheder bliver sat under pres, siger europaudvalgsformand Eva Kjer Hansen (V).

– Vi oplevede en stærk følelse af afmagt blandt de mennesker, som vi talte med – ngo’er, romaer, journalister og for den sags skyld også oppositionspolitikere.

Ruller mod autokrati
– Hvad gør vi, når et EU-medlemsland ligesom ruller tilbage? siger hun.

– Vi står i et tomrum, for ingen af os forestillede os, at et land først ville leve op til betingelserne for at blive medlem af EU og bagefter rulle tilbage på ting.

– Jeg og andre havde opfattelsen, at Ungarn var det (østeuropæiske, red.) land, som var mest orienteret mod Vesten og havde givet noget frihed for deres borgere. Derfor er det mærkeligt, at Ungarn er blevet problembarnet.

Hastige forfatningsændringer
– Vanskeligheden i Ungarn er også, at premierministeren (Viktor Orbán) bruger sit to trediedeles flertal i parlamentet til hurtige forfatningsændringer uden videre debat, at lave love om ‘overnight’ og beslutte, at en række love kun kan ændres i fremtiden med to trediedeles flertal, påpeger Eva Kjer Hansen.

Hvor lidt eller hvor meget kan man blande sig
Det stærke parlamentariske flertal udgør også et dilemma for Eva Kjer Hansen om, hvor meget man kan blande sig udefra i et lands forvaltning af demokratiet og samtidig værne om de grundlæggende værdier i EU.

Dommerudnævnelser er et eksempel på Orbán-styrets praksis. Forfatningsdomstolen er udvidet med fire medlemmer til 15, så regeringsudnævnte dommere har flertal.

– Det vækker bekymring, hvad denne magt skal bruges til. Vi er nødt til at reagere i Europarådet og EU. Her i 25-året for Murens fald er det vigtigt at diskutere, om vi værner godt om de grundlæggende vilkår i et samfund.

Traktaten mangler demokratiredskaber
Ungarn er ikke det eneste land, som nedsætter tempoet eller står stille i forhold til københavnskriterierne, når man først er blevet et EU-medlemsland. Er det et selvforskyldt problem for EU i forbindelse med optagelsen af de enkelte østeuropæiske lande?

– Jeg er klar tilhænger af udvidelserne, som har fundet sted på de rigtige tidspunkter ligesom med Spanien, Portugal og Grækenland, men vi er nødt til at erkende, at der ikke er redskaber nok i EU-traktaten til at værne om de grundlæggende værdier i EU.

Eva Kjer Hansen forsikrer, at den ungarske brug af et stort flertal aldrig ville kunne ske i Danmark, hvis en politisk blok fik et kæmpe flertal: – Vi har en helt anderledes parlamentarisk tradition og kultur – vi gør alt for at fremme debat.

Internetskat
Det demokratiske problem for den europæiske omverden drejer sig ikke om den aktuelle sag i Ungarn om indførelse af en internetskat.

Den har til gengæld udløst store protester blandt ungarerne selv, fordi skatten ville afskære dem fra information.

Den økonomiske belasting er anderledes end den danske tv-licens, understreger Eva Kjer Hansen: – Man har nu set en stor folkelig demonstration. Det bliver interessant at se, om det bliver fulgt op.

I første omgang viger Viktor Orbán tilbage ved at udskyde hvad han kalder telekommunuikationsskatten, skriver nyhedstjenesten Euractiv.

Udenrigsministerens vurdering
Europaudvalget har bestilt et notat om Ungarn, der skal være afsæt for udvalgets møde med udenrigsminister Martin Lidegaard fredag 14. november.

Notat vil indeholde følgende:
1) Forfatnings- og lovændringer siden 1. januar 2012, som er relateret til frihed, demokrati, ytringsfrihed og pluralisme og som ministeren finder kritisable.
2) Ungarns tiltag for at tilbagerulle de kritiserede forhold og imødegå kritikken om, at ændringerne er i strid med EU’s grundlæggende værdier.

OSCE’s valgkritik
Det seneste parlamentsvalg blev afholdt 6. april i år, og dagen efter gav den europæiske samarbejdsorganisation OSCE både ros og

Valget blev godt afviklet, men med en række faktorer, der er fastsat uberettiget til fordel det regerende parti, opsummerede OSCE’s internationale observatørmission.

Ændringer af de retlige rammer, restriktive kampagneforskrifter, forudindtaget mediedækning og udviskningen af adskillelsen mellem det herskende politiske parti og staten samt opdelingen af valgkredse i forbindelse med reduktionen af parlamentspladser fra 386 til 199, lyder kritikpunkterne.

Viktor Orbáns højrenationale parti fik 133 pladser med 44,5 % af stemmerne. Det højreekstreme Jobbik fik 23 pladser med 20,5 %. De splittede centrum-venstrepartiers koalition ”Enhed” fik 38 % med 26 % af vælgerne, og det liberale LMP fik fem pladser med 5,3 %. (Dj/081114)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.