Mandat til 80 % stop for regnskaber om bæredygtighed

Af Claus Djørup
Virksomhedernes bæredygtighedsrapportering kommer til at gøre en kæmpe forskel for den grønne omstilling, når man tydeligt kan se, hvem der reelt er grønne, og hvem – populært sagt – der pynter sig med lånte fjer og smart markedsføring.

Erklærede erhvervsminister Morten Bødskov (S) ved førstebehandlingen den 23. februar 2024 om sit EU-initierede lovforslag om bæredygtighedsrapportering (CSRD, The Corporate Sustainability Reporting Directive).

Samme minister – på årsdagen for lovvedtagelsen – i europaudvalget 2. maj 2025 om udmøntning af pauseknappen: Vi støtter behovet for at rydde op i de alt for komplicerede regler for bæredygtighedsrapportering og for at gøre dem simplere og mere sammenlignelige.

Hvad er der sket i mellemtiden – fra grøn omstilling og grøn vækst til – for at citere Morten Bødskov – rapporteringscirkus og bureaukratisk monster?

For det første er EU-kommissionens konkretisering langt mere detaljeret, omkostningstung og arbejdskrævende end tilsigtet. For det andet er den politiske balance rykket til højre ved EU-parlamentsvalget den 9. juni.

Morten Bødskov begrunder kovendingen med, at det handler om at holde på grønne investeringer og job, som ellers ville flygte til andre kontinenter på grund af komplicerede regler, der alene gavner revisorer og konsulenter.

LA, DD og K bag regeringen
SVM-regeringens lovforslag blev vedtaget i februar sidste år med stemmer fra SF, Radikale Venstre og et par løsgængere. Imod stemte Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti og en løsgænger.

Noget anderledes ser opbakningen ud til regeringens mandat godt et år senere. LA, DD og K voterede ja, mens SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, DF, Alternativet og løsgænger Theresa Scavenius voterede imod.

DF: Sen erkendelse
I lovforslaget blev omkostningerne sat til ca. 6 mia. kr. i omstillingsomkostninger og ca. 5 mia. kr. årligt i løbende omkostninger for dansk erhvervsliv. Disse udgifter reduceres med skønsmæssigt 80 pct. i EU-kommissionens forenklingspakke med færre virksomheder, færre standarder og langt færre datapunkter.

– Det er et lille skridt fremad. Det er godt, at EU-systemet endelig har forstået, hvor skadeligt det er, det de har opbygget i de seneste årtier, sagde EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF).

Nedreguleringen var dog ikke nok for Dansk Folkeparti, som tillige er bekymret over de delegerede retsakter, som partiet aldrig stemmer ja til. Det er glædeligt, at regeringen er slået ind på en anden vej, men erkendelsen er kommet sent, tilføjede Alex Ahrendtsen.

LA advarede mod bøvlet
– Piben fået en anden lyd. Nul vil ministeren gerne rydde op i byrderne, som han selv har været med til at skabe. Der må sidde nogle virksomheder derude, som har kæmpet med at indføre disse regler og som nu sidder tilbage med en lang næse – masser af bøvl, men ingen konkurrencefordel, bemærkede EU-ordfører Alexander Ryle (LA).

Han så gerne, at direktiverne om CSRD-rapportering og ansvarlig virksomhedsadfærd (‘due diligence’ på engelsk) blev droppet helt.

R og SF: Styrk mandat om formål
Den 29. april indgik SVM-regeringen en aftale med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om udskydelse af CSRD-krav i to år – 2026 og 2027 – for omkring 2.000 virksomheder. Udsættelsen fremsættes som et lovforslag til efteråret.

Hvorfor voterede Radikale Venstre nej til mandatet tre dage senere?

I aftalen fastslås, at udskydelsen ikke må være på bekostning af den grønne omstilling, forklarer Stinus Lindgreen (R) til Fagpressebureauet.

Det siger erhvervsministeren også, men i mandatet lægges forskellig vægt på byrdereduktion og et uændret formål, anfører han.

Man kan sige, at Stinus Lindgreen tænkte på, hvordan mandatet bliver læst af almindelige mennesker, mens Morten Bødskov tog de forhandlingstaktiske briller på som kommende EU-erhvervsministerrådsformand.

Stinus Lindgreen opfordrede følgelig forgæves til en sidestilling ved, at punkt 2 (se forneden) om formålet skulle sættes en vægtklasse op til stor vægt, som er tildelt byrdelettelser i punkt 1. Han fik støtte af SF.

– Vi må erkende, at verden har ændret sig siden sidste år, men vi har stadig en klima- og miljøkrise, som vi skal gøre noget ved, sagde EU-ordfører Claus Jørgensen (SF) om behovet for at imødegå grønvask.

Der er allerede sat klare hegnspæle op om formålet, replicerede Morten Bødskov. Nok så vigtigt er, at det danske EU-formandskab i 2. halvår skal få forslaget på plads, og vægtningen afspejler kompromismulighederne.

Værdikæden
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) betragtede det som naturligt, at der blev lagt ”afgørende vægt” på formålet.

– Det kommer til at koste liv og helbred for almindelige mennesker rundt omkring i verden, måske ikke i Danmark, men når der skal hugges skibe op på en strand, sagde Søren Bo Søndergaard med henvisning til, at kun den direkte forretningspartner omfattes og ikke hele værdikæden.

Morten Bødskov afviste, at opmærksomheden på kæderne slippes. EU-kommissionen lægger ikke op til, at ansvaret kun rækker til direkte leverandører, understregede han.

Data afgørende
– Det hele falder fra hinanden, når man fjerner datagrundlaget, og så er der ikke meget klimapolitik tilbage, lød kvintessensen hos løsgænger Theresa Scavenius.

-Nu bruger vi to år på at finde ud af, hvad der skal gælde efterfølgende, svarede Morten Bødskov og pointerede, at der ikke er et grønt lighedstegn mellem snævre regler og flere grønne investeringer. Risikoen er, at investeringer rykker til Kina eller USA. Eksempelvis sker investeringer i grønne brændstoffer ikke i Europa.

Der sker en byrdeforskydning over til pensionskasser og andre investorer, når man fjerner gennemsigtighed, påpegede EU-ordfører Sascha Faxe (AL).

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) var ikke sindet til at votere ja, hvis mandatet blev ændret, da det drejer sig reduktion af byrder for erhvervslivet.

EU-ordfører Ammar Ali (M) gav Morten Bødskov lejlighed til at gentage, at hovedproblemet med mange forslag fra EU-kommissionen er manglende konsekvensanalyse.

Svækkelse er styrkelse …
Søren Bo Søndergaard citerede fra politikernotatet om ”risiko for, at både virksomhedernes ansvarlighed og incitamentet til at investere i bæredygtige løsninger svækkes.”

Morten Bødskov læste næste sætning op: ”Modsat rummer forslaget potentiale for at styrke kvaliteten og anvendeligheden af de data, der rent faktisk rapporteres.”

Søren Bo Søndergaard fortsatte oplæsningen længere nede på samme side: ”Endvidere kan forenkling af virksomheders due diligence-forpligtelse have negative konsekvenser for menneskerettigheder og miljø, primært uden for EU.”

Morten Bødskov måtte udlægge sin egen tekst: Virksomhederne skal først og fremmest bruge kræfterne, hvor det gør den største forskel for mennesker og miljø i stedet for at kaste ressourcer efter papirarbejde, som ikke nytter. Enklere regler kan fremme beskyttelsen af mennesker og miljø. Her er der ingen modsætning mellem forenkling og fastsætte regler for ansvarlig virksomhedsadfærd.

MANDATET
Forhandlingsmandatet lægger:
1) stor vægt på en revision med reelle byrdereduktioner for europæisk erhvervsliv for at fremme af europæisk konkurrenceevne
2) vægt på fastholdelse af formålet om fremme af bæredygtige investeringer, ansvarlig ledelsesadfærd og bæredygtig omstilling af europæisk erhvervsliv
3) vægt på at skabe bedre sammenhæng mellem de forskellige bæredygtighedsreguleringer
4) vægt på digitaliseringsparate rapporteringskrav og fortrinsvis kvantitative (dvs. ikke fristil, som erhvervsministeren kalder det)
(Dj/140525)
www
Erhvervsministersvar 28. februar 2025 om første omnibus simplificeringspakke om bæredygtighed
Europaudvalgets mandat til CSRD 28. oktober 2022
Erhvervsstyrelsen 28 II 2025: Nyt omnibus-forslag om forenkling af bæredygtighedsregulering
Center for Strategisk CSRD 6 II 2025: Hvad er med i de 10 første CSRD-rapporter?
Lovforslag L107 om CSRD fra 7 II 2024
Erhvervsstyrelsen om CSRD
CSDDD (Corporate Sustainability Due Diligence Directive)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.