Danske politikere bekymrede for Frankrigs økonomi og Ungarns demokrati

Af Peter von Kohl
Det går det for langsomt med færdiggørelsen af det indre marked, så det bliver et vigtigt emne i Bruxelles, understreger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) forud for EU-topmødet 14.-15. marts.

Hun ønsker at sikre konsolidering og vækst som i Danmark, og det kan blandt andet ske ved at sikre en afbureaukratisering over for små og mellemstore virksomheder, som EU-kommissionen har foreslået, og gennem ændrede udbudsregler.

Europaudvalgets møde onsdag 13. marts med statsministeren forud for EU-topmødet torsdag og fredag i Bruxelles bar præg af den “foruroligende finansielle situation i Frankrig”, som EU-ordfører Lene Espersen (K) udtrykte det, samt af Ungarn efter vedtagelsen af forfatningsændringer, der i de øvrige europæiske stater anses for at stride mod gængse demokratiske spilleregler.

Emnerne på EU-topmødet er vækst- og beskæftigelsesplanen, det såkaldte europæiske semester, banktilsyn og udviklingen af en bankunion samt forholdet til Rusland.

Topmødet tager ifølge Helle Thorning-Schmidt udgangspunkt i behovet for reformer og tiltag til en imødegåelse af 0-væksten i EU og den alarmerende arbejdsløshed ikke mindst blandt de unge.

Ungarn – EU-kommissionen er også demokrativogter
EU-ordfører Lykke Friis (V) bragte Ungarn på bane ved at pege på den demokrati- og værdikrise, som de ungarske forfatningsændringer, der indskrænker domstolenes uafhængighed og afskaffer homoseksuelle rettigheder.

Statsministeren svarede, at EU-kommissionen ikke alene er EU’s økonomiske vogter, men også vogter over demokratiet i EU på linje med Europarådet.

Frankrig skrider ud i ØMU-rabatten
Lene Espersens bekymring omkring udviklingen i Frankrig fik statsministeren til at efterlyse, at ”tingene sættes i system” og der atter kommer faste regler. Hun understregede, at “det er ikke euroen, der er noget galt med”, men netop den manglende overholdelse af regler.

EU-ordfører Nikolaj Villumsen (EL) var skeptisk over for EU-kommissionens tal for vækst i EU og gav som eksempel den voldsomme udvandring fra Irland (på årsbasis 90.000 personer), der ikke var indeholdt i kommissionens beregninger.

Helle Thorning-Schmidt fastslog, at der fra kommissionens side var tale om skøn omkring udviklingen i EU. Hun fandt det derfor betryggende, at det europæiske semester betyder konkrete oplysninger fra euro-landene til kommissionen omkring stabilitetsprogrammerne og fra de øvrige lande omkring konvergensprogrammerne.

Statsministeren ønskede reformer for at bringe de unge i arbejde og krævede en færdiggørelse af det indre marked. EU-ordfører Pia Adelsteen (DF) fik dermed svar på sit spørgsmål om konkrete tiltag over for ikke mindst kriselandene Frankrig, Italien og Spanien.

Frihandelsaftaler
Helle Thorning-Schmidt ønskede desuden at se snarlige aftaler indgået med frihandelslande, hvad Lykke Friis havde efterlyst.

Statsministeren pegede på grøn vækst som et væsentligt element, som hun vil fremføre i Bruxelles, hvor hun også vil sikre en social dimension i den økonomisk-monetære union samt støtte til EU-kommissionens udspil senere på året til håndtering af nødlidende banker. Hun ser frem til en forretningsorden for euro-zonen, så også de udenforstående omfattes.

Sluttelig forholdet til Rusland: Her vil statsministeren sideløbende med de økonomiske forhandlinger kræve overholdelse af demokrati og menneskerettigheder. (Dj/130313)
—
Eftertryk kun efter indhentet tilladelse. Artikelbestilling:
Peter von Kohl, senior(krølalfa)kohl.dk