Morten Østergaard: Junckerfonden skal arbejde inden for det nuværende EU-budget. Foto: Fagpressen.eu
EU’s gearede investeringsfond skal skaffe private investorer til statslige projekter. Et oplagt projekt er en ny bane over/under Kielerkanalen ved Rendsborg til afløsning af den over 100 år gamle jernbanebro. Foto: Fagpressen.eu

Investeringsfond er for dyr til danske vejprojekter

Af Claus Djørup / Transportmagasinet
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) og resten af regeringen har sine kvaler med EU-kommissionens investeringsplan, der bærer den ny kommissionsformands Jean-Claude Junckers navn. En af kilderne er penge fra eksisterende forsknings- og infrastrukturpuljer.

Der er tale om basislån og lånegarantier. Fonden er en ramme på 315 mia. euro (2347 milliarder kroner), men EU står kun for en lagkagebund på 21 milliarder euro, der skal udløse 15 gange så mange investeringer fra pensionskasser og andre private investorer med ledige penge.

Den danske regering opstiller tre præmisser for investeringsfonden:
1) Man skal arbejde inden for EU’s eksisterende budget.
2) Midler fra Horizon 2020 (forskning) og CEF (transport-, energi- og bredbåndsinfrastruktur) skal gavne tilsvarende projekter og på den måde føre til flere penge.
3) Besluttede eller søsatte projekter må ikke forsinkes.

Omrokering uden om igangsatte projekter
– Jeg har ikke hørt nogen sige, at vi skal udvide EU’s budget. Derfor ender finansieringen inden for EU’s budget, fastslår Morten Østgergaard.

– Vores prioritet er omprioriteringer på en hensigtsmæssig måde, så vi friholder programmer, der allerede bidrager til at skabe vækst og beskæftigelse, så vi ikke underminerer projekter, der allerede var udset til at bidrage til det, der er fondens formål, fortsætter Morten Østergaard.

Endelig skal pengene som minimum anvendes til det, de i forvejen var afsat til, således at gearingen giver mere aktivitet på de berørte områder f.eks. forskning end ellers, slutter Morten Østergaard.

Penge søger projekter og vice versa
– Det er karakteristisk for Europa, at der bliver underinvesteret. Der er en stor mængde likviditet til stede. Der er såmænd også projekter, der gerne vil finansieres, men de to ting møder simpelt hen ikke hinanden, konstaterer den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, i december.

Det kunne være en ny Limfjordsforbindelse eller en københavnsk havnetunnel, men det bliver det ikke. Mere derom senere.

Statsgaranti billigere
Junckers investeringsfond vil næppe formidle mange penge til danske vejprojekter. Staten kan nemlig låne penge til lavere rente end det afkast, som private investorer vil forvente ved investering i eksempelvis en 3. Limfjordsforbindelse.

– Der er ikke tale om traditionelle støttemidler, som kan søges til at bygge nye veje, broer eller jernbaner for. Langt de fleste midler til projekterne skal finansieres af private investorer, understreger transportminister Magnus Heunicke (S).

– Denne finansieringsmekanisme er umiddelbart mindre relevant i Danmark. Danmarks AAA-kreditværdighed gør, at den danske stat kan låne penge til en væsentlig lavere rente, end vi ville kunne få tilbudt af private investorer, vurderer han.

Anledningen er Preben Bang Henriksens (V) ønske om at fremskynde en 3. Limfjordsforbindelse ved hjælp af Junckerfonden.

– Det kræver en grundig politisk diskussion, hvis den 3. limfjordsforbindelse skal spilles ind som et privatfinansieret projekt med brugerbetaling. Det har ikke hidtil været forudsætningen for projektet, understreger Magnus Heunicke.

– En EU-garanti kan derimod være nødvendig i et land som Grækenland, hvor statens kreditværdighed er dårlig, tilføjer han.

Kun godkendte projekter
Den danske regering har sendt 26 projekter til EU-kommissionen som mulige danske investeringsobjekter. Der er ingen det-kunne-vi-godt-tænke-os forslag på den danske liste.

De danske transportforslag drejer sig bl.a. om Femertunnelen, en ny Storstrømsbro, udvidelse af Køgebugtmotorvejen, Holstebro- og Frederikssundmotorvejen samt banesignalprogrammets mange faser.

Havnetunnelen i København, den 3. Limfjordsforbindelse og dobbeltsporet Tinglev-Padborg er iøjefaldende eksempler på projekter, som ikke er opført på Junckers liste, fordi de ikke er politisk afklaret.

Mere brugerbetaling uanset EU
Junckerplanen betinger ikke i sig selv, at man skal lave brugerbetaling, men planen er skræddersyet til projekter med brugerbetaling. Derfor kunne den være løftestang for den københavnske havnetunnel, hvis der ellers var politisk opbakning, mener branchedirektør Michael Svane, DI Transport.

– Der er ikke politisk enighed om en 3. Limfjordsforbindelse, og trængselskommissionen kunne ikke enes om en anbefaling af havnetunnelen, så jeg forstår godt, at man koncentrerer sig om projekter, hvor der er politisk enighed.

– Man skal stadig holde fast i prioritering trods nye finansieringskilder, pointerer Michael Svane.

Uanset Junckerplanen vil en 3. Limfjordsforbindelse vil sandsynligvis blive skabt over samme model som Frederikssundbroen med brugerbetaling, mener han.

Planen passer Tyskland bedre
De tyske regler for finansiering tynger den gældsplagede statskasse i modsætning til statsgarantimodellen i Danmark. EU-kommissionen lokker med, at statslige investeringer kunne holdes uden for et lands ØMU-underskud.

Derfor vil Tyskland være mere tilbøjelig til at udnytte Junckerplanen end Danmark, hvis de private penge ellers skaffes, fordi tyskerne ikke har den danske statsgaranti i sin værktøjskasse, mener Michael Svane.

– Nøglen i Junckerplanen er at få private penge bragt i spil, og Tyskland har et kronisk behov for finansiering, slutter Michael Svane.

Udvalgte tysk-danske projekter
Den dansk-tyske transportkommissionen har udpeget seks hasteprioriteter blandt 27 projekter, som der arbejdes videre med i en såkaldt resolutionsrapport til det dansk-tyske forums næste møde inden sommerferien.

Det oplyser Mogens Therkelsen, som er DI’s repræsentant i tolandekommissionen.

De seks højprioriterede projekter og nåleøjer er:
1) Udvidelse af motorvejen A7 til seks spor inkl. Rader Hochbrücke, der har en vægtbegrænsning på 80 ton.
2) Banebroen over Kielerkanalen ved Rendsborg.
3) En fælles tysk-dansk banegård.
4) Dobbeltspor helt ned til grænsen, dvs. Tinglev-Padborg.
5) Igangsætning af undersøgelse af en alternativ motorvej til E45 (hærvejsmotorvejen), der kan indgå i en uhindret transportlinie fra Hirtshals/Frederikshavn til Tyskland.
6. Fælles udbygning af vej- og banesystemet ved Vestkysten fra Heide til Esbjerg.

Set i et grænseoverskridende perspektiv må nogle af disse projekter kunne finansieres med hjælp af Junckerfonden, eftersom Jyllandskorridoren er en af EU’s ni hovedkorridorer, mener Mogens Therkelsen. (Dj/090215)

Artiklen er en udbygning af en artikel i Transportmagasinet nr. 2/2015

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.