Beredskabsministeren: Danmark lever ikke op til HELCOMs anbefalinger

Af Claus Djørup
For nylig grundstødte to fragtskibe i Øresund. Folkene i det danske olieforureningsberedskab kunne ånde lettet op, for grundstødningerne den 25. maj og 31. maj skete på den svenske side, og til alt yderligere held skete intet olielæk. Det danske beredskab er nemlig ikke meget bevendt over for en oliekatastrofe til søs.

Det vedgår beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) med henvisning til rigsrevisionsrapporten fra januar sidste år om Forsvarsministeriets beredskab til at bekæmpe olie- og kemikalieforurening af havet.

Danmark lever ikke op til HELCOMs anbefalinger, herunder i forhold til responstid grundet utilstrækkelig kapacitet og i forhold til bekæmpelse af visse typer olie- og kemikalieforurening, fastslår han. (HELCOM er The Baltic Marine Environment Protection Commission eller bare Helsinkikommissionen, som administrerer Helsingforskonventionen om besklyttelse af det marine miljø I Østersøen)

Udtalelsen faldt i forsvarsudvalgets offentlige møde onsdag 4. juni , hvor Sascha Faxe (AL) stillede ni spørgsmål om havmiljøberedskabet og den russiske såkaldt skyggeflåde af ældre og uidentificérbare skibe.

Alternativets beredskabs-, forsvars- og fredsordførers spørgsmål var en opfølgning af en artikel i Ingeniøren om huller i det danske miljøberedskab.


Kernen i havmiljøberedskabet er de fire alderstegne, vedligeholdelseskrævende og operationelt begrænsede havmiljøskibe ”Gunnar Thorson”, ”Gunnar Seidenfaden”, ”Mette Miljø” og ”Marie Miljø”. De afløses af fire flermålsskibe, som også skal fungere som minelægningsfartøjer. Det er aftalt i forsvarsforligspartiernes underaftale fra den 22. april i år.

Aftalen om flerformålsskibe er oprindelig fra 2018, men kontrakten om afløserne er endnu ikke effektueret. Processen er opstartet, men ellers kunne Sascha Faxe ikke få beredskabsministeren nærmere tidesplanen end et forhåbningsfuldt ”så hurtigt som muligt”.

Anmoder om police i rum sø
Kombinationen af antal skibe i den russiske skyggeflåde, deres dårlige tilstand og mængden af transporteret olie øger (ret beset sagde ministeren ”kan øge”) risikoen for olieudslip til søs.

Den danske modforanstaltning er en ordning, hvor olietankskibe anråbes med henblik på, at de på frivillig basis fremsender et CLC-certifikat (International Convention on Civil Liability for Oil Pollution Damage), der bevidner skibets forsikringsforhold ved en olieforurening)

– Søfartsstyrelsen kontakter i relevante tilfælde flagstater for at få bekræftet certifikaternes gyldighed. Det gælder også, hvis skibe ikke udleverer certifikater frivilligt, understregede Torsten Schack Pedersen.

Hvis danske myndigheder konstaterer uregelmæssigheder eller hvis skibene nægter at udlevere dokumentation, kan den dokumentation bl.a. bruges imod dem i arbejdet med EU-sanktionerne.

Et skib, der er sanktionslistet i EU, kan ikke modtage ydelser fra EU-virksomheder eller tilgå EU-havne.

Kontrol virker
Endelig har Søfartsstyrelsen styrket kontrollen med, at tankskibe på Skagen Red efterlever reglerne for sikkerhed til søs, miljøbeskyttelse og beskyttelse af de søfarende.

-Erfaringerne viser, at kontrollerne medvirker til at opretholde de nødvendige sikkerhedsstandarder, og at indsatsen gør en forskel. Kontrollerne har både en forebyggende effekt og tilsigter, at de skibe, der ikke lever op til reglerne, stoppes, erklærede Torsten Schack Pedersen.

Arbejdsmiljø halter
De nye havmiljøskibe bliver gastætte, forsikrede beredskabsministeren over for Sascha Faxe, som brugte en del af sine spørgsmål til at opklare, om de nye skibe vil yde mandskabet arbejdsmiljøbeskyttelse også på lavt vand.

Forsvarskommandoens skriftlige bidrag til beredskabsministeren bekræfter, at de fire havmiljøskibe ikke lever op til nutidige krav til gastæthed og personlige værnemidler. Følgelig indsættes skibene ikke ved kemikalie- eller olieforureninger, der rummer fare for besætningen.

Østersø- og Nordsølande overvejer beslaglæggelse
Vil Danmark gribe til beslaglæggelse eller tilbageholdelse, hvis et skyggeflådefartøj ikke har orden i forsikringen?

– Vi har et tæt samarbejde med flere lande i forhold til at sikre, at vi håndterer skyggeflåden bedst mulig. Det er i høj grad i udenrigsministerens ressort, at de drøftelser foregår, og udenrigsministeren var tidligere på ugen ude med nogle klare udtalelser. Dem henholder jeg mig til, svarer Torsten Schack Pedersen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) undersøger sammen med kolleger fra Østersølandene, Storbritannien og Holland muligheden for at beslaglægge skibe, der sejler uden flag eller forsikring, oplyste TV2 den 31. maj.

– Vi har allerede strammet grebet om de her skibe betydeligt. Nu er vi nødt til at overveje at stramme det yderligere for at sikre den nødvendige effekt, siger Lars Løkke Rasmussen ifølge TV2.

Ugleset i forsvaret
Bjarne Laustsen (S) benyttede samrådet i forsvarsudvalget til at beklage Forsvarets holdning til havmiljøopgaven, for ved beslutningen i 2018 om flerformålsskibe kom der en kontraordre om betegnelsen, der der blev ændret til patruljeskibe.

-Jeg tror ikke, at det er en opgave, som Forsvaret bryder sig om at have, for de skibe måtte absolut ikke hedde flerformålsskibe. De blev døbt patruljeskibe, og så gik man i gang med at lave et selskab, tegne og gøre ved, sagde Bjarne Laustsen med henvisning til OMT og Danske Patruljeskibe A/S.

Han advokerede for dobbeltformålsskibe, og beredskabsministeren bakkede op og tilføjede flere sømilitære opgaver såsom beskyttelse af undersøiske kabler.

IMO-resolutioner skal ændres
I marts støttede regeringen en såkaldt delegeret retsakt fra EU-kommissionen om, at skibe skal være dækket af en forsikring for olieforurening og fjernelse af vrag ved sejlads i EU-overvågede farvande. Kravet gælder i forvejen ved havneanløb, men ikke i transit.

Retsakten er første skridt i en procedure, der involverer Den Internationale Maritime Organisation, IMO, og søsikkerhedskonventionen SOLAS (Safety of Life at Sea), oplyste europaminister Marie Bjerre (V).

Målet er at ændre IMO-resolutionerne om de obligatoriske skibsmeldesystemer.

De to danske obligatoriske systemer er BELTREP og SOUNDREP.

BELTREP for Storebælt Styres fra Korsør af forvaltes af Søværnskommandoen, der således er dansk VTS-myndighed (Vessel Traffic Service).

SOUNDREP administreres fra Malmø i svensk-dansk samarbejde.

Et frivilligt dansk-tysk VTS-center i Travemünde dækker Femer Bælt.

Sverige skærper overvågning af skyggeskibe
Den svenske regering skærper sin kontrol af russisk chartrede fortrinsvis aldrende olietankere under bekvemmelighedsflag. Fra 1. juli vil svenske myndigheder kontrollere udenlandske fartøjers forsikringsforhold. ‘Kustbevakningen’ og ‘Sjöfartsverket’ skal kontrollere forsikringer hos udenlandske fartøjer, der passerer Sveriges søterritorium og økonomiske zone, selv om skibet ikke anløber en svensk havn.

– Det giver Sverige og vores allierede vigtige oplysninger om skibe, der kan bruges som grundlag for sanktionslister over flere skibe i skyggeflåden, erklærer statsminister Ulf Kristersson (M) i en pressemeddelelse den 31. maj.

– Vi ser flere og flere problematiske begivenheder i Østersøen, og det kræver, at vi ikke kun håber på det bedste, men også planlægger for det værste, slutter den svenske regeringschef.

– Skyggeflåden omgår internationale regler og truer sikkerheden. Det er helt afgørende, at flere skibe undersøges, istemmer justitsminister Gunnar Strömmer (M).

To grundstødninger omkring Øresundsbron
Den svenske stramning kom, alt imens to bulkskibe lå grundstødte i Øresund nord og syd for Øresundsbron.

Søndag 25. maj gik det tyrkiske lastfartøj ”Ali Aykin”, på grund ud for Klagshamn syd for Øresundsbroen på sin færd fra Gdansk til Setúbal i Portugal med en last skrot og 69 ton diesel i tanken. Skibet er registreret i Saint Vincent & Grenadinerne. Dette skib blev bjærget sent onsdag 4. juni og sejlede for egen kraft ind til Malmø Havn.

Lørdag 31. maj gik fragtskibet ”Meshka” på grund ud for Landskrona. Skibet er tomt bortset fra 938 000 liter olie, og det er på vej til Vysotsk i Rusland tæt ved den finske grænse med en 24 mand stor besætning. Dette fartøj ligger i skrivende stund stadig mellem Hven og Landskrona.

17. sanktionspakke
Norge opsendte midt i januar en mikrosatellit Nor-Sat4, der samler data om skyggeskibes positioner, identitet og hastighed, uanset om AIS (Automatic Identification System) er slukket.

EU’s 17. sanktionspakke mod Rusland, som ministerrådet vedtog den 20. maj, mere end fordobler skyggeflåden med 189 skibe til 342 skibslistninger. Det indebærer forbud mod import, salg, køb eller overførsel, forbud mod flagregistrering, forbud mod adgang til EU-havne samt forbud mod maritime serviceydelser herunder bunkering, skib til skib-overførsler og bemandingsskift.

Brancheforum
Den 7. februar mødtes erhvervsminister Moren Bødskov (S) med Danske Rederier, Danske Maritime, Danske Havne og Danske Shipping- og Havnevirksomheder om nedsættelse af skyggeflådeforum – hvordan man kan gøre mere for at håndtere den russiske skyggeflåde.

Fire porte til Østersøen
Det er muligt for et skyggeskib at undvige svensk sø eller økonomisk zone ved at sejle gennem danske bælter eller den tyske kielerkanal.

Nedenstående kort er fra en artikel fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) skrevet af seniorforsker Jessica Larsen. (Dj/050625)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.