Stephanie Lose: Delvis afbødning fører ikke til brug af mere handelsgødning

Af Claus Djørup
Kød, grøntsager, brød og AdBlue bliver mindre dyrere end ellers, når EU suspenderer told på den energitunge handelsgødning fra den ganske verden med undtagelse af Rusland og Belarus.

EU-kommissionens forslag om suspension af told på visse gødningstyper og varer, der bruges til produktion af gødning, ventes vedtaget og sat i kraft her i maj. Det er et af EU-forslagene om at lindre prischok og forsyningsstop under Hormuz-krisen, hvor Iran blokerer for gennemsejling.

Sigtet er også vendt mod den russiske finansiering af krigen i Ukraine. Indgrebet gør det sværere for Rusland og Belarus at konkurrere med gødning fra den øvrige verden i Europa. Til gengæld skubbes klimaregningen fra Rusland og Belarus over på de lande, der leverer erstatningsgødning.

Toldfritagelsen vil koste Danmark ca. 8 mio. kr. i lavere toldindtægter, oplyste fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V) ved forelæggelsen af forhandlingsmandatet i europaudvalget torsdag 30. april.

Beløbet afspejler, at den konkrete toldfritagelse ikke har stor betydning for Danmark, for det meste kunstgødning (handelsgødning) hertillands bliver i forvejen importeret toldfrit, anfører hun.

Danmark har ikke importeret gødning fra Rusland eller Belarus siden 2022.

Sikker forsyning med additiv
Prisen er steget på gødning og diesel, men der er ikke fare for et produktionsstop af additiver til lastbilers NOx-filter, som man oplevede i 2022 under gaskrisen, da Rusland invaderede Ukraine.

– Vi har ingen mangel på AdBlue. Der er ingen forstyrrelse af vores forsyningssikkerhed. Vi producerer Adlue som normalt indtil videre, siger produktchef Claus Bertelsen, Yara, til Transportmagasinet.

Råvarerne til handelsgødning og AdBlue – ammoniak til urea, urea til AdBlue – er de samme, men der er langtfra fare for, at råvarer dirigeres fra produktionen af tilsætningsstoffet over til gødning, vurderer han.

Sagt på en anden måde er det ikke mangel på additiv, som vil bremse vejgodset.

Alternativer truer klimapolitik
Den voldsomme og abrupte udvikling i energi- og gødningspriser medfører fornyet pres på at forringe nogle af de tiltag, der i dag prissætter CO2-udledninger, konstaterede økonomiminister Stephanie Lose i europaudvalget.

-Forslaget om midlertidig suspension af told skal også ses i lyset af, at nogle lande ønsker at suspendere EU’s kvotehandelssystem ETS eller undtage gødning fra kulstofgrænsetilpasningsmekanismen CBAM, advarede Stephanie Lose. Forkortelserne ETS og CBAM står for EU Emissions Trading System (CO2-børs) og Carbon Border Adjustment Mechanism (CO2-told).

Regeringen støtter nultoldforslaget ud fra et ræsonnement om, at det er at foretrække fremfor andre prispåvirkende initiativer såsom ETS- eller CBAM-lempelser, hvis EU-kommissionen ellers overvåger det europæiske gødningsmarked, så man undgår at bruge russisk eller belarusisk kunstgødning.

Enhedslisten og Alternativet: Omstil til landbrug uden handelsgødning
Et mindretal bestående af Enhedslisten og Alternativet voterede nej ved forelæggelsen torsdag 30. april.

De to partier mener, at mindre handelsgødning vil være bedre for landbrugets omstilling.

– Det er et forkert skridt at importere og bruge mere kunstgødning. Der er rigelig god mulighed for at omlægge til at bruge mindre også i det danske landbrug, sagde EU-ordfører Eva Flyvholm (EL).

Toldsuspensionen vil forlænge afhængighed af handelsgødning, istemte EU-ordfører Elise Sydendal (AL).

De ønskede, at mandatet lagde afgørende vægt – mere tryk på – på udfasning af afhængighed af russisk gødning.

Der vil nok være steder, hvor man bruger mindre, da der kun er tale om en delvis afbødning, så forslaget vil ikke øge brugen af kunstgødning, fremhævede Stephanie Lose. Dernæst importerer Danmark i forvejen mestendels toldfrit, om end der kan være EU-lande, som forslaget vil gavne ved at skære toppen af prisstigninger.

Kan ikke stemme mod lækage
EU-ordfører Steffen H. Helledie (R) undrede sig over, at der ikke lægges afgørende vægt på, at der ikke er lækage fra russisk og belarusisk gødningsproduktion til Europa.

Det skyldes, forklarede Stephanie Lose, at man ikke kan stemme sig til et ‘politisk statement’, at der ikke opstår en lækage. Afgørende vægt ville betyde, at Danmark så skulle stemme imod forslaget i ministerrådet.

I stedet har hun indsat i mandatet, at bevægelserne på markedet skal overvåges for at detektere misbrug, samt at der skal arbejdes for dels uafhængighed af russisk kunstgødning og energi, dels grøn omstilling af gødningssektoren

– På substans er vi fuldstændig enige i, at vi skal den vej, men der er et akut behov for at gøre noget ved priserne, erklærede Stephanie Lose i et svar til Eva Flyvholm.

Regeringen ligger underdrejet
Den danske regering kan p.t. ikke have planer om håndtering af stigende oliepriser ud over det, der ligger i EU-forslag.

Som Stephanie Lose siger: – Det er en fungerende regering nu, så det kan jeg i sagens natur ikke sige noget om. Det må man tage stilling til, når der er dannet en ny regering.

Dansk forhandlingspositioner
Mandatet lægger stor vægt på, at:
1) konsekvenserne for gødningspriser som følge af øgede energipriser og globale konflikter afbødes midlertidigt,
2) EU-kommissionen overvåger det europæiske gødningsmarked, så man undgår at øge brugen af russisk og belarusisk kunstgødning f.eks. gennem transitlande,
3) EU-kommissionen fremlægger en konsekvensanalyse af forslaget, der indeholder et overblik over handelsstrømme, og
4) EU-kommissionen forpligtes til at fremlægge en konsekvensanalyse ved en eventuel forlængelse af toldsuspensionen.

Videre lægges vægt på, at
5) der arbejdes på at EU bliver uafhængig af russisk kunstgødning,
6) den grønne omstilling af gødningssektoren sideløbende prioriteres, samt
7) fokus på dette i EU’s handlingsplan for gødning.

Afværgemanøvre
Opbakningen til toldsuspensionen betegnede Stephanie Lose som en afværgemekanisme, da EU-ordfører Lisbeth Bech-Nielsen (SF) pegede på risikoen for forslag om udvanding af CO2-kvotesystemet.

Også EU-ordfører Anders Storgaard (K) frygtede udtrykkeligt for CO2-kvotesystemet og CBAM. Den midlertidige suspension af gødningstold er det mindst skadelige initiativ. De meget høje priser må føre til, at Europa ser på større selvforsyning.

Kort efter europaudvalgsmødet torsdag 30. april publicerede den Brysselbaserede nyhedstjeneste Euractiv en artikel om, at EU-kommissionen påtænker at øge mængden af gratis kvoter til kemi- og papirindustrien for 4 mia. euro (knap 30 milliarder kr.) frem til 2030.

Optakt til mandat om flere gratis kvoter
Fredag 8. maj henter fungerende energiminister Lars Aagaard (M) mandat til forslaget om forøgelse af gratis eller frie kvoter, som tildeles CO2-udledere.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets politikernotat lægger op til at støtte EU-kommissær Dan Jørgensens forslag, om end der opstilles stramme forudsætninger om at fire uden at give los, som genkendes hos den danske energikommissær.

En øget frigivet kvotemængde i ETS1 vil muliggøre en større CO2-udledning, som potentielt skulle modsvares af CO2-reduktioner i andre sektorer for at opnå EU’s klimamål, bemærker ministeriet.

ETS1 er energivirksomheder og energitunge virksomheder samt luftfart og søfartsbranchen. Den nye ETS2 er brændstofoperatører, byggeindustri, vejtransport og små industrier.  

Forslaget handler om at stoppe den automatiske ugyldiggørelse af ETS-kvoter, når der er mindre end 400 mio. kvoter i omløb. Dermed forbliver op til 100 mio. CO2-kvoter i reserven i stedet for at blive slettet. Det er en forøgelse af kvoter i forhold til ellers, men i dette er der ikke tale om en decideret forøgelse ud over eksisterende reservekvoter.

Brev til Berlaymont om manglende konsekvensanalyser
Igen og igen fordrer regeringen en konsekvensanalyse, som ofte er fraværende i forslagene fra EU-kommissionen, og det gælder også forslagene om gødningstold og bevarelse af reservekvoter.

Fredag 8. maj finpudser europaudvalget et brev til EU-kommissionen om manglende konsekvensanalyser. (Dj/060526)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.