Restriktivt mandat til EU-reform af regler for statsgæld
Af Claus Djørup
En reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler må ikke medføre lempeligere regler og svækkede offentlige finanser i EU, pointerer fg. økonomiminister Stephanie Lose (V) i et skriftligt oplæg til europaudvalget.

Håndhævelsen over for overskridelse af 3 pct.-grænsen for det faktiske underskud og aftalt nedbringelse af gæld over 60 pct. af bnp skal styrkes, fremgår det af listen over danske prioriteter.

Stephanie Lose fik onsdag 14. juni et fortroligt mandat bag lukkede døre til forhandlingerne om en reform af EU’s finanspolitiske regler. Dansk Folkeparti og Enhedslisten voterede imod.

Budgetrestriktiv
– Det har været vigtigt med en relativ restriktiv tilgang, og det bekræftede ministeren. Det betrygger mig i, at vi er på vej det rigtige sted hen, siger EU-ordfører og udvalgsformand Niels Fl. Hansen (K).

Procentgrænserne – 3 pct. for statsunderskud og 60 pct. for andel af offentlig gæld i forhold til bruttonationalproduktet – er fornuftige, mens Niels Fl. Hansen gerne så lidt større restriktioner angående afvikling af gæld, så landene ikke konkurrerer på gæld.

– Man skal kigge på det ligesom banker. Gæld er gæld, fastslår Niels Fl. Hansen. Han er imod undtagelser eller særbehandling for specielle udgiftsarter.

Tre store højgældslande
En ny EU-indikator for offentlige nettoudgifter erstatter en række hidtidige indikatorer.

EU-kommissionens forslag indebærer bl.a. for lande med en offentlig gæld over 60 pct. af BNP eller statsunderskud over 3 pct. af bnp, at de i løbet af fire år dels bringer gælden på en sandsynlig nedadgående bane eller fastholdes på et bæredygtigt niveau ved udgangen af tilpasningsperioden, dels mindsker gælden i forhold til bnp ved udgangen af planperioden end ved starten.

Økonomi- og finansministrene (økofin) blev i marts enige om, at der er behov for at sikre minimumskrav til reduktion af gæld i lande med høj gæld, fremgår det politikernotatet.

De fire største lande har en gæld på over 60 pct. herunder Tyskland. Tre af disse lande – Frankrig, Italien og Spanien – har gæld på over 100 pct. af bnp, som det fremgår af vedhæftede tabel i politikernotatet.

”De fleste EU-lande støtter generelt en reform af reglerne rettet mod målene om sunde og holdbare offentlige finanser som grundlag for vækst, men der er forskellige holdninger til, hvordan reglerne bedst understøtter disse mål. EU-landene er således delte på en række områder i drøftelserne,” konstaterer Økonomiministeriet.

DI og AE
I sit høringssvar plæderer Dansk Industri for, at gæld behandles ens.

”Gældsstiftelse har konsekvenser uanset formål. I det omfang medlemslandene optager gæld menblik på at at investere i de digitale og grønne omstillinger, bør denne gæld behandles på lige fod med anden gældsskabelse,” skriver DI.

Arbejderbevægelses Erhvervsråd er mere rummelig over for klimagæld og foreslår at fritage klimaudgifter fra besparelser.

AE ønsker hårdere krav til lande med store betalingsbalanceoverskud. ”De store ubalancer mellem landenes betalingsbalancer er en central økonomisk ubalance i euro- og fastkurszonen, som det har stor selvstændig værdi at løse,” anfører rådet.

Samråd 23. juni
Fredag 23. juni er økonomiminister Stephanie Lose i et lukket samråd i europaudvalget om EU-kommissionens udkast til anbefalinger til Danmark i regi af det europæiske semester. Samrådet omfatter kommissionens vurdering af den danske økonomi i landerapporten. (Dj/160623)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.