Enigt europaudvalg kræver adgang til rådsdokumenter
Af Claus Djørup
Den danske regering plejer at stå forrest, når det gælder afgørelser om aktindsigt i Bryssel. På hjemmefronten står det imidlertid skralt til. Folketingets europaudvalg konstaterer nemlig, at adgangen til rådsdokumenter ligger langt fra de parlamenter, der har den bedste adgang.
I en enstemmig beretning – udvalgsresolution – kræver udvalget med udvalgsformand Eva Kjer Hansen (V) i spidsen en kraftig højnelse af informationsniveauet, så den parlamentariske kontrol kommer på højde med de bedst stillede parlamenter.
Det sker i form af en opfordring til regeringen om ”snarligt at komme med et oplæg til, hvordan europaudvalget får adgang til yderligere informationer” vedrørende arbejdet i ministerrådet.
Tyskland og Letland giver langt bedre indsigt
Under det danske EU-formandskab for et år siden blev der gennemført en undersøgelse blandt de nationale parlamenter om deres adgang til rådsdokumenter via deres regeringer.
”Undersøgelsen viste, at flere nationale parlamenter – bl.a. den tyske forbundsdag og litauiske Seimas – gennem deres regeringer har fået omfattende adgang til rådsdokumenterne, herunder til visse dokumenter af intern karakter (f.eks. LIMITE-dokumenter). Flere nationale parlamenter har endda direkte adgang til rådsdokumenter og til regeringsdokumenter gennem en database,” hedder det i beretningen.
Dybkjær-Meldgaard-notatet om forbedringer i europaudvalgets arbejde
Europaudvalgets offensiv for mere indsigt vedrører nogle af de punkter, som udvalgsformand Anne-Marie Meldgaard (S) og Lone Dybkjær (R) kort før folketingsvalget 15. september 2011 tog op i et udvalgspolitisk testamente, som er stilet til deres afløsere.
”Dokumenter fra Coreper og arbejdsgrupperne er i dag betegnet som ’limité’, hvilket ikke er en fortrolighedsklausul, men betyder at modtagerkredsen er begrænset. Flere nationale parlamenter (UK, Frankrig, Letland m.fl.) har i dag adgang til Coreper-dokumenter, og det bør Folketinget også have,” pointerede de to afgående folketings- og europaudvalgsmedlemmer.
Videre bør regeringen opfordres til at informere europaudvalget om trilogforhandlinger, anførte Lone Dybkjær og Anne-Marie Meldgaard.
Trilogerne/trialogerne – forligsforhandlinger mellem ministerrådet, EU-parlamentet og EU-kommissionen – foregår i fortrolighed, og ministerrådet har hidtil afvist at videregive informationer fra disse til de nationale parlamenter, påpegede de to afgående udvalgsmedlemmer. Omkring 80 procent af EU-lovgivningen besluttes som såkaldte førstebehandlingsaftaler, altså på et tidligt proceduretrin. (Dj/050313)