Summen af nationale retfærdigheder truer makrelbestanden. EU og Grønland forsøger at indgå i stor aftale om makrel i Nordøstatlanten

Af Claus Djørup
EU-kommissionen og Grønland forhandler om at komme med i fire nordøstatlantiske kyststaters omstridte makrelaftale.

Seks EU-lande – Irland, Belgien, Tyskland, Spanien, Portugal og Sverige – opfordrer EU-kommissionen til at tage affære over for Norge, Island, Storbritannien og Færøerne, som indgik deres treårige aftale medio december med en fordeling, der er højere end den videnskabelige rådgivning den for 2026.

Uden aftale fristes alle til at tildele sig større kvoter på makrel end den biologiske rådgivning fra ICES (International Council for the Exploration of the Sea, Det Internationale Havundersøgelsesråd) tilsiger. EU og Grønland fastsætter selv sine respektive kvoter, hvis der ikke er en aftale mellem alle seks kyststater (EU er i denne sammenhæng én kyststat).

Grønland presses ud
-Den aftale er indgået uden om EU og Grønland og levner derfor ikke plads til EUs og Grønlands traditionelle fiskeri. Det er meget bekymrende i forhold til også at sikre et bæredygtigt fiskeri. Dertil kommer også, at EU og Grønlands legitime fiskerirettigheder er på spil, erklærede fødevareminister Jacob Jensen (V) i europaudvalget fredag 20. februar.

Fødevareministeren prøver både at få en samlet aftale for alle kyststater og holde sammen på rigsfællesskabet. Færøerne er nemlig et af de fire lande i makrel
aftalen, hvor de tee andre er Island, Norge og Storbritannien.

-Regeringen finder det vigtigt, at der opnås et fremtidigt bæredygtigt fidskeri med en fælles forvaltning for makrel og så vidt muligt med alle kyststater på baggrund af den bedst tilgængelige rådgivning, understregede han.

Irsk aktion klemmer Danmark
Det kan være en stakket frist at overfiske og tømme havet for fisk, formaner han.

Alle har gavn af en fælles forvaltning, og det kunne det gå helt galt, hvis alle fisker alt hvad man kan komme i nærheden af, påpeger fødevareministeren.

Han afstod formentlig fra at deltage i den irsk ledede erklæring på fiskeri- og landbrugsrådsmødet den 23. februar, fordi han ikke vil skærpe en konflikt, der deler rigsfællesskabet.

– Vi står et sted, hvor vi skal holde sammen på kongeriget, svarede Jacob Jensen i europaudvalget tre dage før fiskeriministerrådsmødet, da EU-ordfører Christian Friis Bach (V) mest med tanke på Rusland spurgte til en svær og ømtålelig sag, nemlig sanktioner.

-EU-kommissionen har indtil nu i hvert fald ikke taget (sanktions)instrumentet i brug. Derfor er vi også fra vores side ganske forbeholden, fordi det trods alt er noget, der potentielt kan anvendes mod dele af vort rigsfællesskab, og der må vi afveje fordele og ulemper, erklærede fødevareministeren.

EU og Grønland vil overfiske uden aftale
Fagpressebureauet: Hvad er konsekvensen, hvis Grønland og EU ikke får en aftale med de øvrige kyststater?

– Der bliver fisket mere end videnskabelig rådgivning tilsiger blandt de fire, der nu har indgået denne aftale. Vi appellerer til og også prøver at indgå en aftale omkring, om vi ikke skulle finde en fælles forvaltning og dermed fordeling af fiskemulighederne for makrel, udtalte Jacob Jensen umiddelbart efter europaudvalgsmødet.

– Som jeg også indikerer, kan det betyde, at vi også kommer til at tilbyde EU- og grønlandske fiskere mere end det der egentlig var den biologiske rådgivning, fordi vi kan ikke bare stille os uden for sidelinjen og se de andre fiske løs, bekendtgør Jacob Jensen.

Det er en svær og særlig delikat situation, at en del af kongeriget indgår i en aftale, som resten af kongeriget ikke deler, tilføjer han.

Rådgivning om minus 70 %
Rådgivningen fra ICES har for 2026 anbefalet en reduktion i den samlede fangstmængde på 70 pct. i forhold til 2025 svarende til 174.357 ton, oplyser Fødevareministeriet i politikernotatet.

Løsgænger Theresa Scavenius borede i afstanden mellem behov for reduktion og faktisk fiskeri.

– Der skal laves en reduktion på 70 procent, men man fisker løs uden at kigge på den russiske andel. Det hele er noget rod. (…) Vil ministeren gå i gang med at lytte til rådgivningen, så der bliver fanget mindre, så der er makrel i fremtiden? sagde Theresa Scavenius.

– Det er jeg enig i. Der ligger en rådgivning om minus 70 procent over for sidste år. 4-kyststataftalen uden om EU og Grønland udgør en ret stor udfordring, fordi den ligger et betydeligt sted over rådgivningen, svarede Jacob Jensen.

Rusland blind makker
– Så spørger du, om jeg kan sørge for, at der bliver fanget færre fisk. Så god er verden desværre ikke, at jeg kan bestemme hvordan både UK, Norge, Færøerne og Island navigerer på fiskeriområdet, men vi kan forsøge at indgå aftaler med dem om et bæredygtigt fiskeriniveau også hvad angår makrel, og dermed inkludere både Grønland og EU i den aftale, fortsatte Jacob Jensen.

En yderligere risiko for fiskebestandene i Nordøstatlanten er den russiske joker. Man har ikke data for russiske fangster.

– Det er nok en blind makker, vi har med der, medgiver Jacob Jensen.

EU overreducerer
EU’s nuværende andel af makrelbestanden er fastlagt i Handels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og UK (Brexit-aftalen) og udgør 21,85 %, oplyser Fødevareministeriet.

Grønland fastsætter hvert år en kvote svarende til 6,5 pct. af den samlede tilladte fangstmængde.

Det er den generelle holdning i EU, at en fordelingsaftale mellem alle seks kyststater også bør indeholde en mindre andel til Rusland, som dækker et vist fiskeri i internationalt farvand kombineret med mulige sanktioner, hvis kvoten overskrides, fremgår det af politikernotatet.

EU’s fiskeriministre fastsatte den 11.-12. december 2025 en foreløbig makrelkvote for 2026 svarende til 90 pct. af EU’s andel af den biologiske rådgivning, altså en reduktion på samlet 73 procent.

Kyststaterne forhandlede senest den 26.-27. januar i år om fordelingen.

De næste konsultationer mellem kyststaterne finder sted den 5.-6. marts i København.

Havfiskere kræver fuld kvote
De fire landes aftale efterlader ikke plads til den andel, som henholdsvis EU og Grønland har haft og fremadrettet anses for berettiget til, og der efterlades heller ikke plads til det fiskeri, som Rusland gennemfører, anfører Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) i sit høringssvar.

-Makrelfiskeriet er på sit højeste i sæsonen lige nu. Det er derfor uholdbart, at EU ikke tager sin fulde kvote, og hvis den ikke fastsættes på samme niveau som de øvrige kyststater. Det er en særdeles vanskelig situation for fiskerne og for forarbejdningsindustrien, slutter DPPO med opbakning fra Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO).

Naturforening ofrer hellere kvoter
Danmarks Naturfredningsforening mener, at EU/ ikke skal stå hårdt på sin ret, når andre kyststater forgriber sig på en fiskebestand.

– De biologiske grænser skal respekteres. Når der forsvinder en mængde på ca. 300.000 tons til andre lande, er det et vilkår. Så må man fastsætte fiskeriet/kvoterne, så der tages højde for dette, hedder det i DN’s høringsvar

Foreningen opfordrer til at løfte sagen op på et politisk niveau højere end fiskeriministrene i håb om, at der ses mest muligt på behovet for at stå sammen og finde en fælles løsning. (020326)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.