Større risici og mindre kapitalbinding skal frigive mere kapital til erhvervslån

Af Claus Djørup
Et af 00’ernes ikoniske fotografier er nedtagningen af Lehman Brothers navneskilt i New York ved subprimekonkursen i 2008.

Historien generindres i bogen ”Danske Bank – bankens historie gennem 150 år”, der er skrevet af professor i økonomisk erhvervshistorie ved handelshøjskolen på Frederiksberg (CBS), Per H. Hansen.

Her lægger Danske Bank for første gang – 17 år efter finanskrisen 2008 – navn til, at banken i 2008 var meget tæt på at gå konkurs med de forfærdelige følger, det ville få for hele det danske samfund, skriver kollega Erik Matzen om værket.

Bankens nuværende adm. dir. Carsten Egeriis skriver i forordet: ”At forstå vores historie er vigtig for at kunne forstå, hvem vi er i dag” og: ”…hvad bør vi tage med os videre?”

Brændt barn skyr stadig ilden, kan man sige om økonomiminister Stephanie Lose (V) og europaudvalgets reaktion på et forslag fra EU-kommissionen om securitisering, dvs. pakning af finansielle produkter. Det giver mindelser om uigennemskuelige derivater og finanskrisen.

Stephanie Lose går dog ikke i baglås, men forsøger at surre lempelserne fast i EU-kommissionens forslag om at puste liv i denne del af finansmarkedet, der mestendels vedrører en håndfuld sydeuropæiske lande.

Mandat
Hun er åben for ændringer i forordningen om securitisering/sekuritisering såsom obligationer med sikkerhed i underliggende aktiver, der kan skaffe flere penge til private investeringer og øge den økonomiske vækst, hvis securitiseringen ellers indhegnes af regulering.

Hendes forhandlingsmandat om lempede kapitalbindinger for pengeinstitutter lægger stor vægt på, at rammerne for securitisering:
1) fortsat sikrer finansiel stabilitet og afspejler risici, og
2) understøtter kapitalmarkederne, øger investeringer i EU og ikke bliver unødig komplekse eller byrdefulde.

Den halve opposition imod
Ud over SVM-regeringen indforskrives Danmarksdemokraterne, Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet i flertallet bag mandatet. Over halvdelen af oppositionen voterede imod ved ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 3. oktober, nemlig SF, Liberal Alliance, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og løsgænger Theresa Scavenius.

Merværdi efterlyses
– Puljer man aktiver eller fallitboer – det ved man jo ikke. Der er masser af risici i horisonten, bemærkede EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) i frygt for en gentagelse af finanskrisen, der slog ud i lys lue for 17 år siden.

Han efterlyste en påvist merværdi – og man fristes til at sige ligesom regeringen. Økonomiministeriet erklærer i politikernotatet, at ”regeringen er åben over for alle nye initiativer, der styrker kapitalmarkederne og øger investeringerne i EU, hvis der påvises merværdi.”

Nemmere adgang til lån
Stephanie Lose frygter ikke for en gentagelse af det amerikanske sammenbrud. Det europæiske marked for securitisering har aldrig været lige så tabsgivende og ureguleret som det amerikanske dengang. Dernæst er de europæiske reguleringer strammet hårdt siden finanskrisen.

Dermed konkluderer hun, at forslaget løsner for firkantede rammer uden at sætte den finansielle stabilitet over styr.

-De europæiske kapitalmarkeder er ikke særlig udviklede, dybe eller integrerede. Der vil være brug for mange redskaber til at sikre øget adgang til kapital bredt set på de europæiske kapitalmarkeder, svarede Stephanie Lose.

Bundtede aktiver kan frigøre kapitalbindinger for pengeinstitutter, der muliggør udlån til andre.

– I min optik er øget adgang til privat kapital en væsentlig del af at sikre, at der er et mindre pres på de offentlige finanser. Muligheden for at investere bidrager til vækst og udvikling, der også kan være godt for de offentlige finanser, sagde Stephanie Lose.

Kunstig intelligens kan skabe ny subprimekrise
Lempelsen er ekstrem risikabel, begrundede EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) sit nej-votum. Han ønskede, at mandatet lagde ”afgørende vægt” og ikke blot ”stor vægt” på den finansielle stabilitet.

Han fremhævede Italien, Frankrig, Spanien og Portugal som statsgældsplagede lande med interesse i håndtag, der kan lempe yderligere.

– Subprime var skabt af kreative og begavede mennesker. Med fremvæksten af kunstig intelligens har man uanede muligheder for at lave ekstremt komplicerede derivativer (futures og optioner, red.), som almindelige mennesker ikke vil kunne gennemskue, men som kan fungere fordi kunstig intelligens underbygger det, sagde Alex Ahrendtsen.

Theresa Scavenius tvivler på, at finanstilsynene har tilstrækkelig kapacitet til at håndtere lempelser på det brølende store økonomiske marked, når de i forvejen har store problemer med at gennemføre deres opgaver.

Forslag hvert femte år
Mandatet vedrører de første lovgivningsmæssige initiativer under den såkaldte opsparings- og investeringsunion (SIU). Det er tredje omgang med securitisering, som lader til at dukke op hvert femte år, og hver gang slås på, at formålet er frigørelse af kapital til erhvervslån.

For fem år siden den 30. oktober 2020 voterede Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten (Liberal Alliance og Alternativet var ikke repræsenteret i europaudvalget på den tid) nej til mandatet vedrørende sekuritisering.

For 10 år siden fik daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) nej fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten til EU-kommissionens forslag om regulering af blandingslån.

“Øget brug af sekuritisering vil kunne frigøre kapital til andre formål (f.eks. nye SMV-udlån) i kreditinstitutter, som udsteder sekuritiseringer,” forklarede Finansministeriet i det skriftlige oplæg forud for økonomi- og finansministermødet tirsdag 8. december 2015.

Danske banker brænder inde med 200 mia. kr.
I en lidt anden sammenhæng (udlån til ejendomsselskaber) klager Finans Danmark lørdag 4. oktober over, at den systemiske risikobuffer – stødpude i form af kapitalbinding – reducerer bankers og realkreditinstitutters kapacitet til nye udlånskapacitet med ca. 200 mia. kr.

-Vi har i dag en af Europas mest velkapitaliserede finansielle sektorer. De risici, bufferen skulle adressere, er allerede afdækket. Derfor giver det ikke mening at fastholde et krav, som hæmmer udlånskapaciteten netop i en tid, hvor Danmark har brug for at styrke investeringerne og sin økonomiske robusthed, skriver Finans Danmarks adm. dir. Lars Gert Lose i en pressemeddelelse.

Sverige mest fremme med investeringskonti
EU-kommissionen præsenterer sine anbefalinger om nationale, skattebegunstigede opsparings- og investeringskonti, når økonomi- og finansministrene mødes den 10. oktober i Luxembourg.

Her forventer Stephanie Lose, at de danske og svenske aktiesparekonti fremhæves. De to ordninger har i øvrigt store forskelle, hvor EU-kommissionen nok vil fremhæve den svenske ordning mere end den danske.

Modsat Danmark har Sverige intet loft over, hvor mange midler der kan indskydes, fremgår det af Økonomiministeriets politikernotat. Der kan investeres i obligationer, som man ikke kan på den danske ordning. Det er tillige muligt at investere i en bred vifte af værdipapirer og investeringsbeviser under den forudsætning, at markedsværdien kan opgøres løbende.

Regeringerne skal dog ikke læne sig tilbage, tværtom, kan man forstå på Stephanie Lose: – En styrkelse af EU’s konkurrenceevne kan ikke kun løses på fælleseuropæisk plan, men først og fremmest kræver ambitiøse nationale strukturreformer. (Dj/061025)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.