Farlige stoffer koster dyrt i tabt intelligens

EU’s kemikaliesystem REACH bør inddrage kemikaliers virkning på hjernens udvikling, mener Philippe Grandjean. Foto: Fagpressen.eu

PHILIPPE GRANDJEAN: REACH MANGLER HJERNEGIFTE

Af Claus Djørup
Politikerne skal tage stilling til, om næste generations hjerner skal reddes, fordrer miljømedicineren Philippe Grandjean. Omsat i praktisk politik ville det betyde, at EU’s godkendelses-system for kemikalier REACH udvides med test for skader på hjernens udvikling.

Denne test bør være det primære instrument til bedre forebyggelse, mener Philippe Grandjean, som er professor ved Syddansk Universitet. Det betyder tillige oprydning efter fortidens synder.

Philippe Grandjean: Trods forbud koster bly omkring 5 milliarder kroner om året i tabt nationalindkomst. Foto: Fagpressen.eu

Han taler om mistet IQ ved for høje grænse-værdier for kemikalier, der især i de seneste tre måneder inden fødslen og de første leveår påvirker og skader hjernecellernes udvikling. Den gennemsnitlige intelligenskvotient kan i nogle tilfælde være reduceret med fem point – den tavse pandemi truer vidensamfundet.

– Man bruger 125 milliarder kroner om året på uddannelsessystemet. Hvorfor går det ikke så godt som det burde? De penge er måske ikke givet så godt ud, når børnenes hjerner ikke er klar til at modtage deres uddannelse. En hjerne skal have optimale omstændigheder under udviklingen helt tilbage før fødslen. Man skulle tænke på at bevare hjernefunktioner i stedet for bare at beskytte mod giftvirkninger, fastslår Philippe Grandjean.

LAVERE LIVSTIDSINDKOMST
Hvert IQ-point er 150.000 kroner (2008-kroner) værd omsat til penge i hånden nu. Alene kviksølv koster derfor omkring 750 millioner kroner om året. Bly skønnes til at ligge op til 10 gange højere, mens pesticider ligger omkring 3,5 mia. kr. i indkomsttab. Den samlede omkostning udgør derfor mindst 10 milliarder kroner herhjemme, skønner Philippe Grandjean forsigtigt på basis af et samarbejde med økonomer.

– Det er et betragteligt beløb – også i forhold til, hvad skolerne koster!

Han er heller ikke i tvivl om, at nogle af stofferne medvirker til den verdensomspændende, stigende forekomst af autisme og ADHD.

Philippe Grandjean: Test for skader på hjernens udvikling indgår ikke i parametrene, når kemikalier undersøges. Foto: Fagpressen.eu

MANGE FARLIGE, UUNDERSØGTE STOFFER
Der er sat navn på foreløbig 12 deciderede hjernegifte. Philippe Grandjean regner med mindst et par hundrede mere. De 12 dokumenterede stoffer er ikke nødvendigvis de farligste blandt de farlige, men de er nok de mest synlige og styrbare. Det leder til hans centrale ræsonnement:

– De enkelte stoffer er ikke i sig selv særlige giftige for hjernens udvikling – det er hjernen, som er særlig sårbar for kemiske stoffer – altså ikke bare de 12 vi nu kender så godt, pointerer han.

De 12 undersøgte stoffer er:
1) Bly
2) Kviksølv
3) PCB
4) Toluen
5) Tetrakloretylen/perkloretylen
6) Bromerede flammehæmmere
7) DDT
8) Chlorpyriphos
9) Arsen
10) Mangan
11) Flourid
12) Etanol (alkohol)

UNDERSØG FLERE SPRØJTEMIDLER
– Der er tendens til at underdrive hvad der går for sig på grund af manglende undersøgelser. Den statistiske usikkerhed tages fejlagtigt som udtryk for, at stofferne er uskadelige, og man følger ikke de undersøgte børn tilstrækkeligt længe.

– Stofferne kan sagtens være skadelige uden at vi har opdaget det endnu. Forbehold som ”måske”, ”formentlig” og ”så vidt vi ved” i videnskabelige artikler bliver af ikke-professionelle uden for elfenbenstårnet læst som om man ikke ved noget. Så kunne man måske tro, at dokumentationen ikke findes – men det gør den!

– Metaller er meget lettere at måle i en blodprøve og derfor lettere at lave undersøgelser og dokumentere på metaller. Det betyder nødvendigvis ikke, at de er det største problem. Næsten halvdelen af de 214 stoffer, som er giftige for menneskehjernen, er pesticider. Det kunne være udtryk for, at vi skulle kigge nærmere på sprøjtegifte, siger Philippe Grandjean.

Hans kolleger mener på basis af forsøg med mus og rotter, at der er over 1000 hjerneskadende stoffer.

BEHOV FOR INTERNATIONAL KOORDINERING
– Tror Miljøstyrelsen, at man kan beskytte næste generations hjerner ved at lave nogle tilføjelser til det eksisterende system med samme slags dyreforsøg og risikovurderinger? Det giver ikke den beskyttelse, de næste generationer har behov for. Min pointe er, at hjernen er så meget mere sårbar og kompleks end for eksempel en rottehjerne, at man er nødt til at finde en metode, så grænseværdier kan sættes tilstrækkeligt lavt, fortsætter Philippe Grandjean

Han foreslår et internationalt ’Clearing House’ efter samme model som WHO’s kræftforskningsinstitut IARC i Lyon, som kunne koordinere metodeudviklingen og levere pragmatiske løsninger.

– Der er brug for koordination, for problemerne er internationale. Der er enorme problemer i udviklingslandene, og dem skylder vi at trække med op, så deres hjernekraft ikke bliver skadet, siger Philippe Grandjean.

– OECD-testen er dyr, man skal slå en masse mus og rotter ihjel og den tager lang tid. Det er en meget stor investering, hvis vi skal igennem flere tusinde stoffer. Derfor skal vi nok over i noget cellebaseret. OECD og EU har endnu ikke interesseret sig for det. Man har det på protokoller for celle-baserede mutagentest, og det samme kan laves på stamceller fra hjernen, endda i løbet af kort tid, siger Philippe Grandjean.

REACH BØR OMFATTE TESTNING FOR NEUROTOKSICITET
– Den eneste rimelige vej frem er at inkludere testning for neurotoksicitet i REACH. Metoderne findes, dels OECD-protokoller, dels nye in vitro metoder. REACH har været igennem en vanskelig start, men jeg ved, at ECHA (EU’s kemikalieagentur, red.) gør en stor indsats, og at industriens indrapportering – eller manglende samme – har givet store problemer. Test for hjernegifte vil ikke gøre det nemmere, men er nødvendig,

Han efterlyser følgelig forskningsmidler til dette. Universiteterne kan ikke investere i det uden støtte udefra. EU’s forskningsinstitution Joint Research Center (JRC) i Ispra i Norditalien er dog i gang med et program om anvendelse af færre forsøgsdyr ”ECVAM”, som snart afsluttes og som kunne være afsæt for en politisk beslutning i EU om en strategisk indsats om udvikling af testmetoder.

FORBUD FJERNER IKKE RISIKO
– Minamata-konventionen, som blev vedtaget sidste år og nu skal ratificeres i FN’s regi, vil i de næste 50 år mindske udslippet af kviksølv til omgivelserne og med tiden mindske indholdet i fisk. Indtil det giver en effekt skal vi stadig satse på at mindske befolkningens udsættelse for kviksølv. Man kan ikke skyde det fra sig ved at sige, at ”nu har vi forbudt det”.

Neuropatologerne opdagede allerede dengang i 1950’erne, at en gravid kunne være så godt som upåvirket af methylkviksølv, mens fosterets hjerne skades ved langt mindre koncentrationer end det, der kan skade en voksens hjerne.

– En undersøgelse i Massachusetts bekræfter, at børn klarer sig dårligere i skolen jo mere de har været eksponeret for bly. En ny undersøgelse fra Maine viser det samme for arsen – begge dele ved udsættelser, som svarer til dem der findes i Danmark, oplyser Philippe Grandjean.

UDFASET STOF KOSTER STADIG 5 MILLIARDER KRONER I TABT INDKOMST
– For mig er hjernen det primære. Det har man glemt af to grunde. 1) Menneskets hjerne er så kompleks, og priser herfor er en ekstrem sårbarhed. 2) Vi har behandlet hjernen som et organ ligesom lever og nyrer, men mennesket er afhængig af, at hele hjernen fungerer optimalt. Hvor mange ville afgive bare ét IQ-point for 150.000 kroner?

I en snæver beregning koster bly omkring 5 milliarder kroner i tabt nationalindkomst om året, selv om dette tungmetal er udfaset.

Philippe Grandjean – statistisk usikkerhed forveksles med uskadelighed. Foto: Fagpressen.eu

– Selv om det er en fortidens synd, er der stadig spørgsmålet, om vi ikke skulle rydde bedre op. Det er eksempelvis gammel maling og vandrør – ingen har tænkt på, at det burde være fjernet for længst ligesom PCB. Det bygnings-materiale, som er blevet smidt ud i tidens løb, burde være sendt til Kommunekemi, men Kommune-kemi har overhovedet ikke modtaget noget. Myndighederne har undslået sig med, at de har forbudt det og har så glemt, at en masse kviksølv, bly og PCB er i cirkulation, siger Philippe Grandjean.

Parallelt med den videnskabelige diskussion om testmetoder lægger han op til at diskutere vores etiske ansvar over for den næste generation:

– Vi ødelægger en masse miljø og fjerner en masse ressourcer ved at forbruge jordens rigdomme og håber, at den næste generation klarer ærterne. Hvis de ikke har hjernen til det, har de virkelig et stort problem … (Dj/010514)

www
Minamata-konventionen (opkaldt efter en alvorlig kviksølvforureningsskandale)
European Union Reference Laboratory for alternatives to animal testing/European Centre for the Validation of Alternative Method
Philippe Grandjean og Philip J. Landrigans artikel “Neurobehavioural effects of developmental toxicity”
Miljøstyrelsens status over 12 stoffer identificeret som nerve- og hjerneskadende

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.