Jens-Kjeld Jensens situationsrapport fra Nolsø 12. juli: Nólsoy havde i 1997 30.-50.000 ynglende lundepar, men i dag er der ikke en eneste lunde at se i kolonien. På vandet lå 150-200 lunder. Når der ikke er gamle lunder at se, så vil lundekoloniens unger snart dø. Altså tegner 2018 til endnu et katastrofeår for havfugle, hvis unger skal have tobis.

The Danish Government ought to say ‘Yes’ and not ‘No’ in the EU to an international hunting ban on three endangered seabirds, states The Ornithological Society of The Faroe Islands. The Kingdom of Denmark votes ‘No’, as demanded by The Faroe Islands, to the negotiation mandate of the EU Commission at the next assembly of The African-Eurasian Migratory Waterbird Agreement (AEWA).

Die dänische Regierung sollte einen internationalen Jagtverbot für drei bedrohten Meeresvögel zustimmen, statt Nein zu votieren, ist die Haltung des Ornithologischen Vereins der Färöer. Das Königreich Dänemark wird auf Verlangen der Regierung der Färöer, eine autonomie Region des Königreiches, ein Verhandlungsmandat der EU-Kommission zur nächsten Sitzung der betroffenen Länder zur Konvention für afrikanisch-eurasische migrierende Wasservögel (AEWA) ablehnen.

Danska stjórnin átti at góðtikið, at ES vil banna veiðu av hóttum fuglasløgum. Tað heldur Føroya Fuglafrøðifelag. Danmark atkvøður, eftir ynski úr Føroyum, ímóti samráðingarmandatinum hjá ES-kommissjónini á næsta fundinum um millumstjóðasáttmálan um flytifuglar (AEWA).

Fugleforening anbefaler ja til vandfuglekonvention

Af Claus Djørup
De levende billeder af opvoksende fugleunger er fascinerende og alligevel triste med tanke for deres chance for at overleve. Færøernes maritime forskningscenter “Havstovan” transmitterer direkte fra syv reder hos søpapegøjer/lunder for at få indblik i, hvorfor de færreste unger når at blive flyvefærdige.

– Der er behov for total fredning af lunde, indtil bestanden er genoprettet, siger Sjúrður Hammer, som i marts blev formand for Færøernes ornitologiske forening, Føroya Fuglafrøðifelag.

Færingernes beskyttelse af søpapegøje (lunde), alk og topskarv er så mangelfuld, at han opfordrer landsstyret og lagtinget til at bakke op om udvidelsen af konventionen om beskyttelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle (AEWA) i stedet for at sige nej.

Dermed går han direkte imod den færøske regering og de to færøske folketingsmedlemmer, som medvirkede til, at miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) siger nej til EU-kommissionens forhandlingsmandat forud for konventionens næste partsmøde i december i Sydafrika.

Forbehold kun for Grønland
I europaudvalget 22. juni begrundede Jakob Ellemann-Jensen sin skærpede holdning – fra blank til nej – med ønsket om at efterkomme Færøernes selvstyre ud fra hensynet til – som det hedder – rigsfællesskabets samlede interesser.

Magni Arge (Tjóðveldi/Republikanerne) kvitterede straks for skærpelsen. Han opfordrer den danske regering til at sørge for, at der tages forbehold for Færøerne i AEWA-konventionen, så Færøerne fortsat selv kan forvalte fuglebestande og fangst.

Sjúrður Skaale (Javnaðarflokkurin/socialdemokraterne) har skriftligt spurgt Jakob Ellemann-Jensen, hvorfor det foreslåede jagtforbud for bl.a. lunde gælder Færøerne, men ikke Grønland.

Videre vil den færøske socialdemokrat gerne have af- eller bekræftet, om sagen har været behandlet i lagtinget.

Danmark tiltrådte aftalen med et forbehold for Grønland i 1999. Der er ikke taget et forbehold for Færøerne.

Jakob Ellemann-Jensen gav tilsagn om, at hans ministerium og Udenrigsministeriet sammen med lagtinget vil undersøge, hvorfor lagtinget ikke har behandlet sagen i sin tid.

Ynglefiasko i 10 år
Søpapegøje/lunde (Fratercula arctica) er udbredt i hele Nordatlanten – Norge, Island, Grønland, Newfoundland, Canada, Skotland, Rusland og Færøerne – og kan opleves både i Østersøen og det vestlige Sahara.

Bestanden har haft mindst 10 katastrofale yngleår stort set overalt, hvor meget få unger er kommet på vingerne, oplyser Sjúrður Hammer.

En international, videnskabelig prognose forudser, at bestanden reduceres med mellem 50 og 79 procent fra år 2000 til 2065.

Bestanden af søpapegøjer/lunder er faldet med 80 procent siden 1979, vurderer den anerkendte ornitolog på Nólsoy, Jens-Kjeld Jensen, på baggrund af en norsk optælling.

I 2015 blev søpapegøjen/lunden opgraderet fra ‘sjælden’ til ‘sårbar’, som er klassen lige under ‘akut truet’ og forsvundet’.

Der er dog konstateret en lille forbedring for lunderne i de seneste to år.

Fisken forsvinder før udrugning
Den mest sandsynlige årsag til den kraftige reduktion er nedgang i tobis, som er søpapegøjens foretrukne føde.

– Man kan ikke sige, at jagt og fangst har haft betydning for den globale bestand, men en omfattende jagt på Færøerne hjælper i hvert fald ikke bestanden af lunder, anfører Sjúrður Hammer.

Klimaændringer kan også være en årsag. Lundens æg klækker på et bestemt tidspunkt, der gennem tusinder af år er tilpasset det tidspunkt, hvor der er mest fisk.

Imidlertid er den biologiske synkronisering kommet ud af takt for mange havfugle. Der er ikke længere tilstrækkeligt føde.

Forældrefugle fanges
Lundepar får kun én unge per sæson. Ynglefiasko i en periode behøver ikke at være en katastrofe, for som andre havfugle lever lunder længe, så der kan kompenseres senere.

– Som påvist af Færøernes ornitologiske forening er det kedeligt, at lunden ikke er fredet, når den ikke yngler med succes i mange år i træk. Man fanger gamle lunder, som ellers skal genetablere bestanden, når der forhåbentlig bliver mere føde, siger Sjúrður Hammer.

Fredning afgøres lokalt
Ifølge den færøske jagtlov må lunder kun fanges med flejestang om sommeren, som det er demonstreret i DR’s tv-serie “Nak & Æd”. Den må skydes fra 1. oktober til 20. januar.

Kun jordejerne har ret til jagt, og dermed kan de regulere fangsten. Nogle steder er fredningen foretaget på “grannastevnu” (grandestævne, bygdelaug), der er en gammel form for bestemmelse, hvor jordejerne under sysselmandens ledelse kan beslutte praktiske ting.

Jagten er ikke stoppet
Føroya Fuglafrøðifelag kritiserer, at lunden ikke er fredet på landsbasis, men at det er overladt til lokale at frede enkelte år.

Man har snakket i mange år om en lov for jagt- og fangstregulering, men det er endnu ikke blevet til noget, beklager Sjúrður Hammer.

– Det passer ikke helt, når færøske folketingsmedlemmer siger, at man ikke har fanget lunde i årevis. Man er stoppet med jagten nogle steder, mens der andre steder er blevet taget en del lunder, og der er stadig fri jagt om vinteren på lunder, lomvier og alk, siger Sjúrður Hammer.

Ingen statistik
– Vi har ingen jagtstatistik på Færøerne. Ingen holder styr på fangsten af lunder, mallemukker, rider og de fleste andre havfugle. Det er tomme ord, når folketingsmedlemmer påstår, at jagten er bæredygtig, for det har man ingen anelse om, fortsætter han

– Hvis Færøerne havde en veletableret jagtadministration, så ville vi (Føroya Fuglafrøðifelag, red.) ikke være imod, at man fortsat havde jagt på havfugle, hvis man kunne bevise, at det skete bæredygtigt.

– Færøerne har ikke gode bestandsvurderinger af havfugle eller marine dyr overhovedet. Vi ved ikke, hvad der er og hvor stor jagten er. Den seneste omfattende fugletælling var i 1984, siger Sjúrður Hammer.

Vinterjagt på fremmede fugle
Det er lovligt at skyde bl.a. lunder, alk og lomvier i vintermånederne, og mange af de fugle er på træk fra det øvrige Nordatlanten.

– Vi kan ikke tale om, at vi “ejer” disse lunder hele året. Fremmede fugle kommer ind på færøsk område, og vores fugle flyver til tider over til Norge. Derfor har man internationale konventioner, for det er ikke nok kun at forvalte fugle på lokalt niveau. Man skal også være bevidst om bestandens globale trend, påpeger Sjúrður Hammer.

– Når man har en faldende population af atlantiske lunder, giver det mening at regulere over hele dens område og ikke med en masse undtagelser for Færøerne, Grønland og Island.

– Den færøske tilgang er ligesom omvendt – man går ud fra, at det er bæredygtigt, så længe man ikke kan bevise at det ikke er det, siger Sjúrður Hammer.

Konvention eller naturforvaltning
Hvis Færøerne får et forbehold for AEWA-konventionen, må det i givet fald følges op med oprustning af den færøske naturforvaltning, understreger den færøske ornitologformand.

– Vi skal tænke os rigtigt godt om, hvis vi skal trække os ud af forskellige konventioner. Det vil stille krav om en naturadministration – at de forskellige bestande forvaltes bedre end i dag, siger Sjúrður Hammer.

– Føroya Fuglafrøðifelag er ikke antijagt, men vi ønsker at kunne behandle havfuglefangst ligesom andre marine ressourcer, hvor man stiller krav om bestandsvurdering og jagttryk for at vurdere, om jagten er bæredygtig, slutterer Sjúrður Hammer, som er fiskeribiolog ved Havstovan (Færøernes Maritime Forskningsinstitut).

Sagt med andre ord: Der skal også være søpapegøjer at spise de næste generationer.

Situationsrapport fra Nolsø
Jens-Kjeld-Jensens status efter en fjeldtur om aftenen den 12. juli:

”I de sidste dage er de fleste havterners unger døde af sult, og resten dør de næste par dage, hvis ikke sker noget helt særligt.

Nólsoy havde i 1997 mellem 30.000 og 50.00 ynglende lundepar, men i dag er der ikke en eneste lunde at se i kolonien. På vandet lå 150-200 lunder. I denne koloni fangede man i 1996 i alt 8188 lunder og i 1999 i alt 13.286 lunder. Når der ikke er gamle lunder at se, så vil lundekoloniens unger snart dø. Altså tegner 2018 til endnu et katastrofeår for havfugle, hvis unger skal have tobis.

En anden fugl, som også spiser tobis, er riden. Her til aften så vi 200-300 ridereder, men kun i alt 8-10 unger.” (Dj/130718)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.