Af Claus Djørup
Færøerne har notificeret EU-kommissionen om, at striden mellem Bryssel og Tórshavn om den atlantoskandiske sild indbringes for en voldgiftsret i regi af FN’s havretskonvention (UNCLOS). Det er første gang, at dette konfliktløsningsorgan i konventionens anneks 7 aktiveres på denne type konflikt.
Sagens udfald vil derfor blive fulgt med interesse af lande, som ønsker at vriste sig fri af andre landes historiske og hævdvundne fiskerirettigheder.
Tidligere fødevareminister Mette Gjerskov (S) har tidligere peget på havretskonventionens mæglingsinstrument i anneks 5.
Fælles for de to konfliktløsningsmodeller – mægling og voldgift – er modpartens forpligtelse til at medvirke. Anneks 7 forpligter tillige til ikke at tage skridt, der kan forværre tvisten.
Konvention tvinger EU til voldgift
– Vi er forundrede over, at EU ikke anvender forligsproceduren i anneks 5, som exactement er etableret til et sådant tilfælde, siger dr. jur. Bjørn Kunoy, som er formand for Færøernes procesdelegation.
Derfor vælger Færøerne voldgift som sit modtræk og har udpeget en chilensk professor som sin opmand i sagen om sildefiskeri i øgruppens økonomiske zone.
Voldgiftsretten består af i alt fem medlemmer, parternes respektive opmand, yderligere to opmænd valgt af opmændene og en formand.
Hvis EU-kommissionen ikke udpeger sin opmand i løbet af 30 dage, kan Færøerne inden for de næstfølgende to uger anmode den internationale havretsdomstols retspræsident i Hamborg om at udpege modpartens opmand.
Det er udtrykkeligt indskrevet i konventionen, at voldgiften ikke kan hindres ved at udeblive.
Lagmanden: EU’s trusler blokerer for forhandlinger
Færøerne tager afsæt i, at EU ikke lever op til sin folkeretlige forpligtelse om at forhandle. Den danske regering – som er klemt mellem EU og danske havfiskere på den ene side og rigsfællesskabet på den anden – er enig i, at forhandlingsmulighederne ikke er udtømte.
– Færøerne ønsker, at retten ved dom stadfæster, at EU ved at bruge truende fremgangsmåder i forbindelse med forvaltning af vandrende fiskebestande har brudt forhandlingspligten. Retten bliver derudover bedt om at pålægge EU at tage truslerne tilbage, erklærer lagmand Kaj Leo Johannesen.
– Ifølge international lov skal lande udtømme forhandlingsmulighederne, fortsætter lagmanden i den officielle meddelelse om notifikationen over for EU.
– International lov fastsætter også, at når et stridsspørgsmål er overdraget til internationale voldgiftsretter eller domstole, må parterne ikke foretage sig noget, der enten intensiverer tvisten eller som går mod den ventede domsfældelse.
– Foruden at være i strid med international lovgivning er de planlagte sanktioner også en hindring for muligheden for et forlig. Betydningsfulde forhandlinger kan ikke gennemføres, når den ene part lægger et så afgørende stort pres, som sanktionerne i dette tilfælde er, på den anden. Landstyret har derfor indbragt sagen for en international voldgiftsret for at stoppe sanktionerne og for at få skabt et holdbart fundament for en løsning på stridighederne, skriver Kaj Leo Johannesen.
Fuldmagt
Lagmanden har fuldmagt fra Udenrigsministeriet til at lede processen, oplyser Bjørn Kunoy.
Dermed vil EU-medlemmet Danmark stå som modpart over for EU-kommissionen.
Samtidig gør regeringen det klart, at Danmark er forpligtet til at følge EU-sanktioner over for den midterste del af rigsfællesskabet.
EU-sanktioner ventes klar 20. august
EU-komitéen for fiskeri og akvakultur godkendte onsdag 31. juli fiskerikommissær Maria Damanakis oplæg til handelsrestriktioner over for Færøerne. Samtidig fik hun carte blanche til at foretage en såkaldt teknisk gennemskrivning af forslaget. Det var ellers forventningen, at sanktionerne ville træde i kraft 8. august.
På et stort fiskermøde i Klaksvig torsdag 15. august (fiskerikommissær Maria Damanaki takkede høfligt nej til en invitation) blev det oplyst, at der er en skriftlig procedure internt i EU, som slutter tirsdag 20. august. Herefter kan sanktionerne bekendtgøres i EU-tidende onsdag 21. august og træde i kraft en uge senere.
Med denne tidsplan vil handelsrestriktionernes ikrafttræden falde sammen med rigsmødet den 29. august i København mellem statsminister Helle Thorning-Schmidt, naalakkersuisuts formand Aleqa Hammond og lagmand Kaj Leo Johannesen.
Endelig mødes kyststaterne – EU, Norge, Rusland, Island og Færøerne – i London den 2.-3. september med sild på dagsordenen og i Reykjavik 6.-8. september om makrel.
Den konkrete udformning af handelsrestriktionerne kendes ikke, men eksport til Færøerne er fjernet, oplyste Maria Damanaki efter komitémødet den 31. juli, hvor kun Bulgarien og Danmark stemte nej og et mindre antal lande stemte blankt. (Dj/170813)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets depecher er redaktionelt materiale og må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.