Revision af energiafgifter svær at hive hjem
Sø- og luftfart står står til fortsat særstatus i revision af energibeskatning
Toldstramning søges fremskyndet for onlinevarer
Fristen for EU’s 2026-budget er 17. november
Den danske regering støtter forslaget om renationalisering af landbrugsstøtte
Venstre betænkelig ved forslaget om investeringskatalysator for 150 mia. euro

Af Claus Djørup
EU’s nødhjælp til lande med bundløs valutakasse har ikke været anvendt siden 2011, men det holdes i form og forstærkes med et forslag, der kapper den direkte forbindelse mellem betalingsbalancehjælp og EU’s optagelse af lån til formålet.

EU-kommissionen foreslår at fjerne forudsætningen om, at lån optages til det specifikke formål om betalingsbalancehjælp til et medlemsland uden eurozonen.

Det kunne hypotetisk være Danmark. I givet fald skulle Nationalbankens enorme valutareserve tømmes, inden det kommer så langt. Værnet mod stormløb var ultimo oktober på 675,5 mia. kr.

I fremtiden skal finansieringen ske via EU’s generelle gældsoptagelse, hvilket skulle give adgang til nye lånemuligheder og billigere finansiering.

Det præsenteres som forenkling og diversificering.

Økonomiminister Stephanie Lose (V) fik europaudvalgets opbakning til mandatet fredag 7. november. Et mindretal bestående af Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og løsgænger Theresa Scavenius voterede imod.

Mandatet
Der er ikke meget at skulle forhandle om i regeringens øjne. Der lægges alene vægt på, at ændringerne i betalingsbalanceinstrumentet:
1) medfører en tilpasning af EU-kommissionens låntagning ved anvendelse af instrumentet, der er i overensstemmelse med praksis under EU’s finansforordning, og
2) generelt sikrer en mere fleksibel og effektiv ramme til låneoptagelse, som skønnes at kunne bidrage til lavere finansieringsomkostninger for EU.

Forslaget er dog ikke ukontroversielt hos alle. EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) mindede om, at regeringen også er imod fælles låneoptagning i bred forstand.

– Med dette forslag vil man gøre det endnu mere diffust, i og med at de optagne lån ikke engang er knyttet til dér, hvor de skal bruges, begrundede Jens Henrik Thulesen Dahl sit nej-votum.

I spørgsmålsform tog Theresa Scavenius afstand fra at lempe disse regler i en økonomisk usikker tid.

Knap så grøn revision af energiafgifter fra 2030
Forhandlingerne om revision af det snes år gamle år gamle energibeskatningsdirektiv tegner til, at minimum for energiafgiften halveres fra 0,8 øre per kWh/h til 0,4 øre per kilowattime i 2030 for husholdninger, som bruger langt mere grøn strøm i dag. D

Dermed udelukkes, at finanslovaftalens toårige nedsættelse til 0,8 øre/kWh i 2026-2027 sænkes yderligere i denne forbindelse.

Hovedændringerne er flytning af afgiftsberegningen fra vægt til energiindhold samt graduering efter forurening. Det vil fremme elektrificering med grøn energi.

De danske afgifter ligger over både de nuværende og de eventuelt kommende minimumssatser.

Det er vanskelige forhandlinger, hvor man skal finde en balance mellem grøn og fossil energi.

Skibe og fly, gas og indeksering
Ophævelsen af den eksisterende afgiftsfritagelse for luft- og søfart er et svært punkt i forhandlingerne. Undtagelserne videreføres stort set i kompromisforslaget, fremgår det af Økonomiministeriets politikernotat.

En række lande er skeptisk over for placering af N-gas i den øverste fossilkategori, og her forhandles om en indfasning.

Der er også modstand mod indeksering. Det nuværende minimum er ikke pristalsreguleret i de forløbne to årtier.

Kompromis om energiafgifter bedre end intet
-Selv om der er slækket på ambitionerne i forhold til klima i forslaget, er det stadig væk et skridt i den rigtige retning i forhold til det eksisterende direktiv. Vi vil fortsætte med at arbejde for at opnå enighed, men det ser vanskeligt ud, erklærede økonomiminister Stephanie Lose ved gennemgangen af dagsordenen for økonomi- og finansministerrådsmødet (økofin) den 13. november.

-Det er ikke et skridt i den rigtige retning, men det modsatte. Med de nye forslag vil det reelt være en lavere beskatning frem mod 2038, opponerede Theresa Scavenius.

Søger at fremrykke told på lavværdivarer
EU-formandslandet Danmark er sammen med andre lande og EU-kommissionen ved at se på en midlertidig ordning, der fremrykker afskaffelsen af den toldfri bagatelgrænse på 150 euro (1.117,50 kr.), som ellers er sat til at træde i kraft i 2028.

Bagatelgrænsen inviterer til omgåelse ved at nedsætte værdien eller opdele en vare i flere enheder. Ophævelsen vil desuden betyde ekstra indkasser til EU og de enkelte statskasser. Et usikkert skøn lyder på 47 mio. kr. direkte til den danske statskasse og 324 mio. kr. i sparet EU-kontingent.

2026-budgettet
Finansminister Nicolai Wammen (S) skal lede ministerrådets forhandlinger med EU-parlamentet om 2026-budgettet. Trilogaftalen skal være i hus senest den 18. november, og ellers skal EU-kommissionen fremsætte et nyt budgetforslag.

EU-parlamentet ligger 1,9 mia. euro (14,2 mia. dkr.) højere i forpligtelser og ca. 1 mia. (7,5 mia. kr.) højere i betalinger i forhold ministerrådets holdning.

Siden har EU-kommissionen fremsat et ændringsforslag, der flytter poster fra 2026 til 2025, der sænker både forpligtelser med 0,4 mia. euro (3,0 mia. kr.) og betalinger med 1,9 mia. euro (14,2 mia. kr.) i forhold til det oprindelige budgetforslag.

Nicolai Wammens danske prioriteter er klima, digitalisering, migration og forsvar.

EU-kommissionens foreløbige ændringsforslag nr. 3 til 2025-budgettet indeholder 0,1 mia. euro (ca. 745 mio. kr.) lavere forpligtelser og en stigning på 2,5 mia. euro (18,6 mia. kr.) i betalinger. Konsekvensen er 5,5 mio. kr. højere dansk EU-bidrag.

Med afsæt i genopretningsfaciliteten opfordrede Theresa Scavenius til at indføre en særskilt budgetpost for renter og tilbagebetalinger, så man kan se, hvad der bruges på henholdsvis politisk indhold og kapitaludgifter. Hun frygter, at højere renteudgifter finansieres ved besparelser på f.eks. forskning, Erasmus-programmet og landbrug.

Nicolai Wammen henviste til EU-aftaler om håndtering af renteudgifter. 50 pct. af merudgifterne skal finansieres gennem omprioriteringer og reserver, og resten skal komme fra øgede EU-bidrag. Den danske regering mener, at det først og fremmest skal være omprioriteringer og ikke reserver, der skal finansiere de første 50 pct., så der er penge til pludseligt opståede kriser.

Dette halvårs økofinformand afviser EU-parlamentets ønske om at genforhandle denne aftale.

Syvårsbudget med fleksibilitet og pisk
Tilbagebetaling af genopretningslån i forbindelse med covid-19 og den nye fond for nationale og regionale partnerskaber (NRP, omlægning af landbrugsstøtte) diskuteres på europaministerrådet (rådet for almindelige anliggender, GAC) den 17. november under punktet om rammebudget for 2028-2034.

Danmark bakker op om EU-kommissionens forslag om fleksibilitet koblet til reformer i NRP, fastslog udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på vegne af europaminister Marie Bjerre (V).

Forslaget er ellers udsat for heftig kritik ikke mindst på grund af sammenlægning af samhørighed og landbrug. Kritikerne er imod, at landenes regeringer får øget fleksibilitet til anvendelse af midlerne på bekostning af interessenter og regioner.

EU-ordfører Christian Friis Bach (V) fremhæver, at NRP giver mulighed for at svinge en langt større økonomisk pisk over for de lande, der ikke overholder retsstatsprincipperne.

– Det er afgørende, at det greb bliver taget især når man skal have en stribe nye lande ind, som måske ikke alle er klar til at overholde retsstatsprincipperne, sagde Venstres EU-ordfører.

Europæisk katalysator
Han tog også afstand fra et nyt låneinstrument ”Catalyst Europe” på 150 milliarder euro (1.117,5 mia. dkr.), der i en retorisk håndevending så at sige kan gå til alt muligt.

Fælles gældsstiftelse skal reserveres til noget vigtigt såsom forsvar, sikkerhed og infrastruktur, men ”ikke til at udfylde huller eller nedsætte den franske pensionsalder,” som Christian Friis Bach udtrykte det.

Med tanke på vand og miljø er Theresa Scavenius derimod bekymret for renationalisering af landbrugsstøtte. (091125)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.