Stephanie Lose: Dansk prioritet at få bedre og mere systematiske konsekvensvurderinger

Af Claus Djørup
99 % af de omfattede udledninger bevares trods en stor forenkling af klimatolden, der udskifter værdi med vægt – fra euro til kilogram – samt skræller 90 % af importørerne fra.

– Det er en markant byrdelettelse, proklamerede økonomiminister Stephanie Lose (V) ved mandatforelæggelsen i europaudvalget på europadagen fredag 9. maj.

På officielt engelsk og dansk vedrører det CBAM (Carbon Border Adjustment Mechanism) og kulstofgrænsetilpasningsmekanismen, der er under indfasning.

Ni ud af 10 virksomheder slipper for at opkræve klimatold af varer fra Kina og andre ikke-EU-lande, hvis og når EU-kommissionens forslag om en ny bagatelgrænse vedtages. Den sættes til 50 ton pr. år pr. importør for cement, jern og stål, aluminium og gødning. Den nuværende mindstegrænse er 150 euro (1.117,50 kr.).

Klimabelastning tages ud af klimatold
Vægt er en bedre indikator for CO2-udledninger end pris, lyder begrundelsen.

Brint og elektricitet er omfattet af CBAM, men ikke af bagatelgrænsen.

Byrdelettelsen omfatter standardisering af emissionsfaktorer, som ifølge Økonomiministeriets politikernotat lægger sig op ad de mest forurenende faktorer i EU.

I fremtiden kan man for hver importkategori anvende en standardsats, der fastsættes ud fra de 10 mest CO2-udledende anlæg i EU. Med andre ord afkobles CBAM-bidraget fra eksportlandets faktiske udledningsniveau.

Forslaget indgår i den såkaldte omnibuspakke om afbureaukratisering.

Klimabureaukrati uden effekt
Et mindretal bestående af Enhedslisten, Alternativet og løsgænger Theresa Scavenius voterede imod mandatet, der består af to punkter: 1) Der lægges stor vægt på, at revisionen resulterer i reelle byrdelettelser for europæisk erhvervsliv især for myndigheder og mindre importører af CBAM-varer, og 2) lægges vægt på, at ændringerne ikke kompromitterer klimahensyn bag CBAM, herunder CO2-lækage

Klimahensyn burde løftes og ligestilles med byrdelettelser, begrundede Theresa Scavenius sit nej-votum. Hun ønsker ikke at bevare ordningen, men at lave klimahensynet et andet sted.

Det har været en meget bureaukratisk ordning fra starten, når 90 % af virksomhederne er blevet generet af noget, der har så lille effekt som én procent, ærgrede Theresa Scavenius sig.

Det var økonomiministeren ikke uenig i. Man har øjensynligt ikke gennemtænkt godt nok fra starten, hvordan man skruede det sammen på en måde, hvor man ikke bare væltede byrder over på erhvervslivet uden en additionel effekt, medgav Stephanie Lose.

-Det viser meget godt, at blikket på EU-niveau på balancen mellem byrder og klimahensyn ikke har været inden for målskiven, videresendte Stephanie Lose kritikken mod EU-kommissionen.

Dansk krav om analyser
Videre påpegede Theresa Scavenius, at en del af ændringerne slækker krav og afrapportering, hvilket forringer datagrundlaget, som virksomheder kan bruge til sammenligning.

Endelig kritiserede Theresa Scavenius, at EU-kommissionen også her udelader en konsekvensrapport.

– Det vil være en prioriteret sag for regeringen i ecofin (økonomi- og finansministerrådet, red.) under det danske formandskab at sætte maksimalt fokus på, at vi får bedre og mere systematiske konsekvensvurderinger også for ændringer. Konsekvensvurderinger på alle niveauer skal fylde meget mere og være meget mere præcise, erklærede Stephanie Lose i et bekræftende genmæle.

Venstre rydder op efter sig selv
EU-ordfører Alexander Ryle (LA) greb fat i fortidig og nutidig retorik hos Venstre. I sin tid støttede partiet CBAM som en forbedring af europæisk konkurrenceevne, mens det i dag hedder, at en forenkling er vejen til stærkere konkurrenceevne.

Det ville være en konkurrenceulempe for europæiske virksomheder, hvis varer udefra ikke var omfattet af CO2-regulering, men det er nu kommet for dagen, at ordningen er indrettet uhensigtsmæssigt, kan Stephanie Loses svar koges ned til.

– Der er en reel spilleplade for kraftig, kraftig forenkling uden at kompromittere de hensyn, der i øvrigt er ved at have denne mekanisme, fastslog hun og forsikrede, at konsekvensvurderinger er en dansk formandskabsprioritet.

Venstres formaning for tre år siden
For retfærdighedens skyld advarede daværende EU-ordfører Kim Valentin (V) den 14. marts 2022 om risikoen for, at europæiske virksomheder taber konkurrencekraft:

Kim Valentin oplistede Venstres fire forudsætninger for CBAM:
1. Skal tjene et klimaformål og ikke være en indtægtskilde
2. Må ikke dække et større område end kvotehandelssystemet ETS
3. Indrettes så undgå CO2-lækage, dvs. imødegår at CO2-produktion flyttes til tredjelande
4. Kompatibelt med WTO og dermed udfasning af gratis CO2-kvoter i marts

Manøvrerum
EU-ordfører Claus Jørgensen (SF) voterede ja, selv om klimahensyn ikke vægtes lige så højt i mandatet som afbureaukratisering.

Opdraget med forslaget er at lette byrder, og derfor lægges der stor vægt på, at det skal fastholdes skarpt, forklarede økonomiministeren.

Den mindre mandatvægt på klimahensyn giver manøvrerum, hvis forhandlingerne kommer til at handle om en større effekt end den ene procent, eksempelvis 98 % i stedet for 99 %. Det lader dog til, at kompromiset lander på 99 % som beskrevet.

Ukraine
EU-ordfører Christian Friis Bach (V) opfordrede til landebaserede undtagelser for Ukraine og andre kandidatlande og EU-associerede lande.

– Det er ubegribeligt, at en virksomhed i Ukraine skulle bøvle med det lige nu, sagde han.

– Det er der ikke lagt op til for nuværende, svarede Stephanie Lose sin partifælle. (Dj/140525)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.