ESABCC peger på bygninger, transport, landbrug og skovbrug
Af Claus Djørup
På FN’s klimakonference COP28 i Dubai pressede EU på udfasning af fossile brændstoffer. Imidlertid påpeger EU’s eget klimaråd , at EU’s egne politikker endnu ikke er fuldt på linje med en sådan udfasning. Der er risiko for at låse EU’s energiinfrastruktur til emissionsintensive fossile brændstoffer, dvs. kul, gas og olie.
Derfor anbefaler European Scientific Advisory Board on Climate Change (ESABCC) at leve op til sin politik i Dubai.
Det sker i EU-klimarådets rapport torsdag 18. januar med titlen Towards EU climate neutrality: progress, policy gaps and opportunities.
Det bør være en topprioritet at vedtage planer for omgående og fuldstændig udfasning af tilskud til fossile brændstoffer i hele EU. Subsidierne udgør ca. 50 mia. euro årligt og stigende, hvilket undergraver dels incitamentet til at reducere fossilt energiforbrug, dels mindsker det offentlige budget til at støtte klimaindsatsen, påpeger ESABCC.
Der er behov for en større indsats især inden for bygninger, transport, landbrug og skovbrug på tværs af alle sektorer for at nå EU’s klimamål fra 2030 til 2050, lyder en hjørnekonklusion.
2040-mål mindst 90 %
For et halvt år siden anbefalede ESABCC et klimamål for 2040 på 90-95 % CO2-reduktion i forhold til 1990. Det kræver en betydelig højere hastighed i den fossile nedtrapning.
EU-klimarådet anerkender potentialet i Fit for 55-pakken til at fremskynde EU’s dekarbonisering, men advarer om, at yderligere foranstaltninger er absolut nødvendige, hvis EU skal nå sit mål om klimaneutralitet senest i 2050.
– EU har gjort store fremskridt i de seneste år med at styrke sin klimapolitiske ramme, men at nå klimaneutralitet i 2050 er et kapløb mod uret, og vi har ikke råd til at læne os tilbage nu, erklærer EU-klimarådets formand, professor Ottmar Edenhofer fra Berlin Technische Universität.
Det er medlemslandene, som skal handle. Rådet appellerer til de nationale regeringer om at forbedre og gennemfører deres nationale energi- og klimaplaner for at sikre, at EU’s samlede reduktion bliver mindst 55 % i 2030.
Landbruget
I uge 6 ventes Michael Svarer-udvalgets rapport om en CO2-afgift på landbruget. Den bliver givetvis nærlæst og fulgt af EU-klimarådets 15 medlemmer, for de anbefaler “en form for prissætning” af landbrug og arealanvendelsessektorernes udledning af drivhusgasser senest i 2031.
De taler om en bedre tilpasning af EU’s fælles landbrugspolitik med EU’s klimaambitioner, herunder ved at flytte støtte væk fra emissionsintensive landbrugspraksis såsom husdyrproduktion, og mod lavere emitterende produkter og aktiviteter.
To danskere – Jette Bredahl Jacobsen fra Københavns Universitet og Lena Kitzing fra DTU – er blandt de 15 medlemmer. Jette Bredahl Jacobsen (som er sprunget fra næstformand i det danske klimaråd til anden næstformand i ESABCC) får æren at udtale sig om en stærkere klimapolitik versus landbrug og arealanvendelsessektorer (LULUCF – Land Use, Land Use Change and Forestry) for at nå klimanul i 2050.
-Landmænd og jordforvaltere skal tilskyndes kraftigere til at reducere emissioner og øge optaget. Dette kunne opnås ved at fastsætte en pris på emissioner og CO2-lagring i disse sektorer, understreger hun.
Energibeskatningsdirektiv
Medlemslandene bør afslutte forhandlingerne om et nyt energibeskatningsdirektiv, anbefaler ESABCC.
Direkte elektrificering – eldrevne køretøjer – anbefales for transportsektoren fremfor hybridbiler eller bæredygtige biobrændstoffer som erstatning for benzin- og dieselbiler. (Dj/180124)
DOKUMENTATION De 13 hovedanbefalinger
Fuld og hurtig gennemførelse af Fit for 55
1. Medlemsstaterne bør hurtigst muligt vedtage og gennemføre nationale foranstaltninger for at øge tempoet i emissionsreduktioner og vende EU’s faldende kulstofdræn i tide. Om nødvendigt bør Europa-Kommissionen træffe håndhævelsesforanstaltninger for at sikre, at medlemsstaternes opdaterede nationale energi- og klimaplaner (NECP’er) fuldt ud overholder kravene i governance-forordningen.
Afslut verserende lovgivningsinitiativer under den europæiske grønne aftale (Green Deal)
2. EU bør vedtage afventende lovgivningsinitiativer, der har til formål at støtte de nødvendige emissionsreduktioner. Dette omfatter især revisionen af energibeskatningsdirektivet (ETD).
3. Både EU’s og nationale beslutningstagere bør tilbydes e stabil horisont for VE- investeringer ved at vedtage lovgivning og implementere eksisterende politikker.
4. Hurtig og fuldstændig udfasning af subsidier til fossile brændstoffer i EU i overensstemmelse med eksisterende forpligtelser.
Fjern inkonsekvent politik
5. EU’s politiske rammer bør gøres fuldt ud i overensstemmelse med målsætningen om klimaneutralitet og udfasningen af fossile brændstoffer i EU.
Yderligere forbedre eksisterende politikker
6. Styrkelse af EU’s rammer for klimastyring og overholdelse.
7. De to EU-emissionshandelssystemer skal gøres egnede til netto nul.
8. For at sikre en retfærdig overgang og effektiv gennemførelse bør EU-politikker bygge på systematiske konsekvensanalyser og efterfølgende evalueringer af de socioøkonomiske aspekter af klimapolitikker og -foranstaltninger i specifikke sammenhænge.
9. Stærkere incitamenter til klimaindsats i landbrugssektoren og fødevaresystemet, herunder gennem den kommende revision af den fælles landbrugspolitik (CAP).
10. Udbredelsen af kulstoffangst og -anvendelse/lagring (CCU/CCS), brint og bioenergi bør målrettes mod aktiviteter med ingen eller begrænsede alternative tilpasningsmuligheder.
11. EU bør træffe yderligere politiske tiltag for at fremme den nødvendige stigning i offentlige og private investeringer i afbødning af klimaet.
12. Forfølge mere ambitiøse reduktioner i energi- og materialeefterspørgslen gennem nye og styrkede politikker
13. Udvidelse af EU’s drivhusgasprisordning til alle større sektorer (herunder landbrug/fødevarer, LULUCF og opstrøms fossile brændstoffer) og tilvejebringelse af incitamenter på EU-niveau til kulstoffjernelse.
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.