Mandat til mindre afhængighed af Kinas sjældne mineraler

Af Claus Djørup
”Som vi alle sammen ved, så er verden brutal lige nu. Vi står i en tid, hvor uforudsigeligheden bare tromler stabiliteten. Det, vi kender, er – kan man roligt sige – under opbrud. Der er krig i Europa. Vi ser geopolitiske spændinger, og den globale konkurrence om kritiske råstoffer er intensiveret.”

Sådan kridtede erhvervsminister Morten Bødskov (S) banen af i europaudvalget fredag 6. februar, da han fik opbakning til forhandlingsmandatet angående EU-kommissionens forslag til opstramning af den forholdsvis nye forordning om en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer.

Alle med undtagelse af Dansk Folkeparti og løsgænger Theresa Scavenius voterede for. For den parlamentariske fuldstændigheds skyld kan tilføjes, at Lars Bøje Mathiesens Borgernes Parti ikke er repræsenteret i udvalget.

Beføjelser til EU-kommissionen og krav til selskaber
Forhandlingskraften bruges på henholdsvis EU-kommissionens tiltænkte beføjelser og byrder ved de flere rapporteringskrav til virksomheder og myndigheder, da regeringen er ellers enig i forslagets formål.

EU-ordfører Christian Friis Bach (V) gav et eksempel på bøvl, nemlig at bestyrelser skal orienteres af direktionen om risikovurderinger: Skal EU-kommissionen afsætte medarbejdere til at læse bestyrelsesreferater?

Venstres EU-ordfører mente tillige, at det var relevant at kigge nærhedsprincippet. Ministerens svar ligger måske i mandatets første punkt om at finde den rette balance i EU-kommissionens nye beføjelser.

Centralisering og obligatorisk vurdering af forsyningskæden
Forslaget om opstramning af CRMA (Critical Raw Materials Act) handler både om genanvendelse og mineprojekter.

Antallet af årlige ansøgningsrunder begrænses med begrundelsen, at det giver bedre sagsbehandling af et stort antal ansøgninger.

EU-kommissionen overtager medlemsstaternes forpligtelse til at identificere alle store virksomheder, der bruger strategiske råstoffer. Virksomheder får større og mere præcise krav til risikovurderinger af deres råstofkæder med blik på konkret afbødning såsom brug af sekundære råstoffer.

Flere produktkategorier med permanente magneter skal fremover omfattes af mærkningskrav. Kravene til rapportering om genanvendt indhold i magneter udvides til også at omfatte affald fra permanente magneter før forbrugsleddet.

Kommissionen skal udarbejde fælles beregningsmetoder for genanvendt indhold samt senere fastsætte minimumskrav til genanvendt indhold uden dog at fastsætte en ny tidsfrist herfor, oplyser Erhvervsministeriet i politikernotatet.

”Kravene skal understøtte øget udnyttelse af sekundære materialer og fremskynde opbygningen af europæisk genanvendelseskapacitet,” hedder det.

Grønland – p.t. kun grafit
Forordningen gælder ikke direkte for Grønland, fordi Grønland ikke er med i det indre marked, men den kan have indirekte betydning for Grønland, påpegede EU-ordfører Ammar Ali (M).

-Forordningen kan præge EU’s prioritering i forhold til indkøb af kritiske råstoffer, for investeringer og for vurdering af hvilke råstoffer, der fremstår økonomisk og strategisk attraktive for Europa. På den måde lægger forordningen op til et øget samarbejde og udvikling af projekter i tredjelande for at styrke og diversificere EU’s forsyningskæder, anførte Ammar Ali.

Den oprindelige forordning og ikke det aktuelle forslag om ændringer kan have indirekte betydning for Grønland, bekræftede Morten Bødskov.

P.t. er der et strategisk projekt vedrørende udvinding af grafit i det sydlige Grønland (Amitsoq-minen nord for Nanortalik, red.)

Mandatet
Mandatet lægger stor vægt på:
1) den rette balance i de øgede beføjelser til EU-kommissionen, så kravene er proportionale og ikke unødigt byrdefulde
2) kravene til rapportering og mærkning holdes på et niveau, der ikke skaber for store byrder for virksomheder og myndigheder

Videre lægges vægt på:
3) fastholdelse af ambitiøse krav til cirkulær økonomi og understøtte høje bæredygtighedsstandarder
4) tilstrækkelig transparens i og involvering af medlemsstater i kommunikationen mellem EU-kommissionen og virksomhederne.

EU-udspil om genbrugsøkonomi
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) tilsluttede sig mandatet i forståelse af, at der højst er tale om en udskydelse og ikke om udvanding af ambitiøse krav til cirkulær økonomi og høje standarder for bæredygtighed.

Sådan forstår erhvervsministeren det også, da punkt 3 er med som en politisk markering, selv om der ikke ventes et angreb. Der er ikke risiko for svækkelse, forsikrede han EU-ordfører Claus Jørgensen (SF), som gerne så en højere vægtning af bæredygtighed og et decideret mål.

Tværtom er der en styrkelse på vej, kunne man forstå på erhvervsministeren. I tredje kvartal kommer EU-kommissionen med en ”Circular Economy Act” om cirkulær økonomi, forkortet CEA. EU-høringen sluttede 6. november.

Overregulering
EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) begrundede sit nej-votum med de delegerede retsakter, for mange erhvervsbyrder og øget bureaukrati i modstrid med Draghi-rapporten.

– Jeg forstår ikke, at regeringen ikke sætter foden ned og forlanger, at byrderne sænkes og bureaukratiet skæres ned. Vi støtter intentionen, men måden er ikke god nok. (…) Vi har tidligere stemt ja til sikring af kritiske råstoffer. Det er en topprioritet for alle, sagde Alex Ahrendtsen om sin utilfredshed med forhandlingsmandatet.

Sverige åbner miner
Europa tegner sig i øjeblikket for 3 procent af verdens produktion af metaller, men bruger omkring 25 procent, noterede den svenske energi- og industriminister Ebba Busch (KD) den 12. januar om oprustning af minedriften af hensyn til industri og forsvar.

– Miner er ikke længere kun et økonomisk-politisk spørgsmål. Det er blevet et sikkerhedspolitisk og diplomatisk anliggende. Regeringen har ambitionen om at bidrage til svensk og europæisk sikkerhed ved at fremme åbningen af ​​nye miner. Sikkerhedsaspekter vil veje tungt, når disse spørgsmål skal afgøres i fremtiden, erklærede hun.

Sverige har ophævet forbuddet mod udvinding af uran. (100226)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.